Det er flere år siden, jeg hørte nogen sige, at hvis benzinen havde steget lige så meget i pris som tog- og busbilletter, så skulle en liter koste 35 kr. i dag…
Det var vist en langsigtet måling, som gik 10-20 år tilbage, men den er blevet aktuel igen. Danmark topper med en rekordhøj stigning i billetpriserne: prisen på et klippekort er steget næsten 70 procent på 10 år (http://borsen.dk/transport/nyhed/178458/). Den generelle prisstigning i samme periode er på under 20 procent.
Der er ikke noget at sige til, at vi ser en eksploderende privatbilisme – det offentlige transportsystem er nu kun for de halv-rige, som f.eks. har råd til at betale 70 kr. om dagen for komme til og fra arbejde i København, hvor de ikke længere kan parkere deres bil, fordi trængslen er så stor. Udviklingen forekommer helt på hovedet!
Hvis man nu forestiller sig… et gratis offentligt transportsystem med fuld automatik, og man husker at regne alle side-effekterne af dette ind – mon det så egentlig bliver dyrere? Der skal ikke billetteres og kontrolleres mere, og belægningen vil nok blive så høj, at effektiviteten af hele systemet vil være i top. Samfundsøkonomisk kan vi så også tillægge besparelser fra færre luftvejslidelser pga. mindre vejtrafik samt bedre bymiljø med færre biler, færre ulykker osv…
Det, som måske især mangler, er en gen-tænkning af transportens funktion i hverdagen: Hvordan handler du to poser i Føtex, kommer videre til en skole og en børnehave for at hente børn og til sidst hjem for at lave mad? Der er behov for, at vi f.eks. også kommer videre med online-køb af dagligvarer med levering på hjemmeadressen, for ordninger hvor man henter hinandens børn og til gengæld kan ringe til pædagogen om aftenen for at høre, hvordan det er gået, samt melder sig til telebussen, når man skal til banko om aftenen.
Ud af boxen – ind i fremtiden, tak!
Hvad kan du selv foreslå?
onsdag den 28. april 2010
tirsdag den 20. april 2010
Hvad kan vi lære af en vulkansky?
Hele Nordeuropa er i undtagelsestilstand! Naturen viser sig fra sin problematiske side, og det umuliggør flytrafik i store dele af verden. Flere spørger mig, hvad dette betyder for klimaet mere globalt? Ja, mandag aften hørte vi en forsker fortælle, at det globale klima nok ikke påvirkes noget særligt. Vulkanen hører til de små, og den befinder sig ret højt mod nord, hvor der ikke er særlig meget solindstråling at hæmme.
Men hvad så med de indirekte effekter? Tusindvis af mennesker er strandet rundt om i verden og kan ikke flyve hjem; tusinder af erhvervsfolk kan ikke komme til de møder, de havde planlagt. Hvad gør man så?
Ja, man gør i virkeligheden noget, som gavner vores klima. Det, vi ser, er for eksempel, at de strandede personer hyrer taxaer til at køre den lange tur, de ellers skulle have fløjet, eller de lejer en bil. For at spare penge, arrangerer man samkørsel, som er en rigtig god måde at nedbringe CO2-udslippet på. Tre erhvervsfolk og en chauffør i bil fra København til Bruxelles giver nok en CO2-udledning, der er noget mindre end flyveturen.
Mange tager også toget – hvis de da ellers kan nå at få en plads, og der skal nok være nogle Harry’er i flokken, som sværger til bil og fly, som nu opdager, at toget er en behagelig arbejdsplads undervejs på rejsen. I toget kan man også gå lidt rundt og strække ben, der kræves hverken hysterisk sikkerhed, eller at man har cheket ind en time før afrejse, m.m.
Mest interessant er måske alle de virksomheder, som farer ud og køber eller lejer video-konference-udstyr, så man kan holde de aftalte møder uden at skulle flyve... De finder så ud af, at det rent faktisk virker at holde møder over lang afstand på den måde – og måske erstatter de fremover 8 ud af 10 flyrejser med videokonferencer... Det ville nedbringe CO2-udledningen markant.
Ja, der er ikke noget, der er så skidt, at det ikke er godt for noget…
Men hvad så med de indirekte effekter? Tusindvis af mennesker er strandet rundt om i verden og kan ikke flyve hjem; tusinder af erhvervsfolk kan ikke komme til de møder, de havde planlagt. Hvad gør man så?
Ja, man gør i virkeligheden noget, som gavner vores klima. Det, vi ser, er for eksempel, at de strandede personer hyrer taxaer til at køre den lange tur, de ellers skulle have fløjet, eller de lejer en bil. For at spare penge, arrangerer man samkørsel, som er en rigtig god måde at nedbringe CO2-udslippet på. Tre erhvervsfolk og en chauffør i bil fra København til Bruxelles giver nok en CO2-udledning, der er noget mindre end flyveturen.
Mange tager også toget – hvis de da ellers kan nå at få en plads, og der skal nok være nogle Harry’er i flokken, som sværger til bil og fly, som nu opdager, at toget er en behagelig arbejdsplads undervejs på rejsen. I toget kan man også gå lidt rundt og strække ben, der kræves hverken hysterisk sikkerhed, eller at man har cheket ind en time før afrejse, m.m.
Mest interessant er måske alle de virksomheder, som farer ud og køber eller lejer video-konference-udstyr, så man kan holde de aftalte møder uden at skulle flyve... De finder så ud af, at det rent faktisk virker at holde møder over lang afstand på den måde – og måske erstatter de fremover 8 ud af 10 flyrejser med videokonferencer... Det ville nedbringe CO2-udledningen markant.
Ja, der er ikke noget, der er så skidt, at det ikke er godt for noget…
torsdag den 15. april 2010
Verdensmestre i affald – på flere måder
Danskerne producerer mest affald per borger i EU! Tankevækkende at landet med verdens første miljøministerium, nu er verdens værste på affaldsområdet! Men samtidig er Danmark på mange måder også blandt de bedste til at håndtere affald; for eksempel er vores affaldsforbrændingsprocesser blandt verdens bedste – med de laveste emissioner og en høj energiudnyttelse… Gad vide, om der egentlig er en sammenhæng…?
I 1980’erne og 1990’erne grundlagde myndighederne den danske forbrændingskultur for husholdningsaffald. Vi valgte det næstbedste, fordi det bedste dengang ikke var muligt: Affaldsminimering og genanvendelse af en lang række materialer var simpelthen for komplekst og dyrt dengang. Derfor valgte man modellen med kraftvarme baseret langt hen ad vejen på affaldsforbrænding. Fjernvarmen blev udbygget, og samlet set har modellen været god for sin tid.
Men nu må vi så se at komme videre! Vugge-til-vugge-princippet er på vej ind mange steder, og grundtankerne er gode: Det handler om kredsløb, om at lukke materialestrømmene, så de mødes igen. Det hænger nøje sammen med trenden i Europæisk regulering, der hedder producentansvar; at virksomhederne skal have det fulde ansvar for produktet – også når det er udtjent. Det gælder allerede for elektronikprodukter i dag, og det er jo netop den liberale linje, miljøministeren efterlyste i artiklen i Berlingske den 13. april om regeringens affaldsstrategi – en affaldsstrategi, der er uden mål, midler og bevillinger.
Det smarte ved producentansvar er, at når virksomhederne ved, at de får deres egne produkter i hovedet igen, når de er udtjente, ja så er der virkelig gode incitamenter for at fjerne tungmetaller og andre problematiske stoffer fra produkterne, når de produceres. Der er gode grunde til, at gøre produkterne adskil-bare og reparér-bare og på andre måder sikre, at de kan gå tilbage i cyklus og bruges igen. Så er det, at vi for alvor er ved at lære noget af naturen, som jo bruger de principper hver dag.
Designer Mette Bak Andersen har designet en lampe til DN, som er produceret i genbrugsplast. Den kan du vinde (se her: www.hvisduvarenhjort.dk) i forbindelse med affaldsindsamlingen, som finder sted på søndag. Der er allerede 83.300 tilmeldte – folk, som mener, der bør være mere styr på vores affald, og som nok også ville glæde sig over større genbrug af materialer.
I 1980’erne og 1990’erne grundlagde myndighederne den danske forbrændingskultur for husholdningsaffald. Vi valgte det næstbedste, fordi det bedste dengang ikke var muligt: Affaldsminimering og genanvendelse af en lang række materialer var simpelthen for komplekst og dyrt dengang. Derfor valgte man modellen med kraftvarme baseret langt hen ad vejen på affaldsforbrænding. Fjernvarmen blev udbygget, og samlet set har modellen været god for sin tid.
Men nu må vi så se at komme videre! Vugge-til-vugge-princippet er på vej ind mange steder, og grundtankerne er gode: Det handler om kredsløb, om at lukke materialestrømmene, så de mødes igen. Det hænger nøje sammen med trenden i Europæisk regulering, der hedder producentansvar; at virksomhederne skal have det fulde ansvar for produktet – også når det er udtjent. Det gælder allerede for elektronikprodukter i dag, og det er jo netop den liberale linje, miljøministeren efterlyste i artiklen i Berlingske den 13. april om regeringens affaldsstrategi – en affaldsstrategi, der er uden mål, midler og bevillinger.
Det smarte ved producentansvar er, at når virksomhederne ved, at de får deres egne produkter i hovedet igen, når de er udtjente, ja så er der virkelig gode incitamenter for at fjerne tungmetaller og andre problematiske stoffer fra produkterne, når de produceres. Der er gode grunde til, at gøre produkterne adskil-bare og reparér-bare og på andre måder sikre, at de kan gå tilbage i cyklus og bruges igen. Så er det, at vi for alvor er ved at lære noget af naturen, som jo bruger de principper hver dag.
Designer Mette Bak Andersen har designet en lampe til DN, som er produceret i genbrugsplast. Den kan du vinde (se her: www.hvisduvarenhjort.dk) i forbindelse med affaldsindsamlingen, som finder sted på søndag. Der er allerede 83.300 tilmeldte – folk, som mener, der bør være mere styr på vores affald, og som nok også ville glæde sig over større genbrug af materialer.
tirsdag den 6. april 2010
Vedvarende energi: Hvad venter vi på?
I 2020 er Danmark løbet tør for olie og gas og mister derved en indtægt på 67 milliarder kroner årligt. Sådan ser det i hvert fald ud ifølge Energistyrelsen (Energistatistikken for 2008).
Hvad gør vi så?
Ja, vi kan jo vælge at agere, som vi plejer - og købe russisk gas til den tid, eller vi kan fortsætte med at basere vores energiforsyning på den forurenende kul, som der er masser af. Nu er vores kraftværker jo toptunede til kullen. Der er rigeligt af den, og den er billig – lige nu.
Men vi kunne også vælge at agere lidt mere reflekteret, tage tyren ved hornene og satse på at blive 100 procent selvforsynende med vedvarende energi i løbet af 20-30 år. Det er en stor satsning, men tænk engang, hvad vi vil få oveni hatten, hvis vi gør det.
Luftforureningen vil falde drastisk – nationalt, fordi kraftværkernes udledninger vil reduceres til næsten ingenting, og lokalt, fordi et samfund, der er baseret på vedvarende energi, hænger nøje sammen med en revolution for el-bilen. Når flere hundrede års afhængighed af forbrændingsmotorer ophører og erstattes med elmotorer, vil det betyde langt mindre støj.
Også de utallige tilfælde af jordforurening fra private såvel som erhvervsolietanke, vil klinge af, når vi udfaser brugen af fossile brændsler over en kam.
Hvad skal der til? Først og fremmest politisk mod til at gøre op med kortsigtede økonomiske kalkuler om, at billig gas fra Rusland er en god forretning, og at kul er billig og rigelig. Fra politisk side skal man turde erkende, at de store satsninger på kraftværkerne ikke er en løsning, der rækker ud i fremtiden.
En af motivationerne for at vælge den vedvarende energi-vej er de faldende udledninger og deraf bedre sundhedstilstand. Men det er i lige så høj grad tanken om selvforsyning, der skal drive satsningen på den vedvarende energi. Satser vi på solen, vinden og bølgernes energi, behøver vi ikke lave prognoser for, hvornår vi løber tør, eller hvornår priserne vil svinge som følge af andre landes udenrigspolitik. Hvad venter vi på?
I Danmarks Naturfredningsforening opfordrer vi regeringen til ikke bare at følge markedet og de kortsigtede besparelser. Tænk stort og visionært – kap 1980’ernes navlestreng til de fossile energiteknologier og flyt al fokus og alle midler over på en energiforsyning og distribution, der i løbet af en generation er ude af afhængigheden af alt andet end sol, vind og geotermi. Opstil faste delmål for hvert tredje år og afsæt de nødvendige midler. Tænk virkemidlerne igennem og integrer dem i ny lovgivning, så alle dele af vores energisystem geares til et system, hvor alle former for vedvarende energi integreres optimalt.
Vi har potentialet i Danmark til igen at blive en førernation inden for disse teknologier, men der skal satses helhjertet!
Hvad gør vi så?
Ja, vi kan jo vælge at agere, som vi plejer - og købe russisk gas til den tid, eller vi kan fortsætte med at basere vores energiforsyning på den forurenende kul, som der er masser af. Nu er vores kraftværker jo toptunede til kullen. Der er rigeligt af den, og den er billig – lige nu.
Men vi kunne også vælge at agere lidt mere reflekteret, tage tyren ved hornene og satse på at blive 100 procent selvforsynende med vedvarende energi i løbet af 20-30 år. Det er en stor satsning, men tænk engang, hvad vi vil få oveni hatten, hvis vi gør det.
Luftforureningen vil falde drastisk – nationalt, fordi kraftværkernes udledninger vil reduceres til næsten ingenting, og lokalt, fordi et samfund, der er baseret på vedvarende energi, hænger nøje sammen med en revolution for el-bilen. Når flere hundrede års afhængighed af forbrændingsmotorer ophører og erstattes med elmotorer, vil det betyde langt mindre støj.
Også de utallige tilfælde af jordforurening fra private såvel som erhvervsolietanke, vil klinge af, når vi udfaser brugen af fossile brændsler over en kam.
Hvad skal der til? Først og fremmest politisk mod til at gøre op med kortsigtede økonomiske kalkuler om, at billig gas fra Rusland er en god forretning, og at kul er billig og rigelig. Fra politisk side skal man turde erkende, at de store satsninger på kraftværkerne ikke er en løsning, der rækker ud i fremtiden.
En af motivationerne for at vælge den vedvarende energi-vej er de faldende udledninger og deraf bedre sundhedstilstand. Men det er i lige så høj grad tanken om selvforsyning, der skal drive satsningen på den vedvarende energi. Satser vi på solen, vinden og bølgernes energi, behøver vi ikke lave prognoser for, hvornår vi løber tør, eller hvornår priserne vil svinge som følge af andre landes udenrigspolitik. Hvad venter vi på?
I Danmarks Naturfredningsforening opfordrer vi regeringen til ikke bare at følge markedet og de kortsigtede besparelser. Tænk stort og visionært – kap 1980’ernes navlestreng til de fossile energiteknologier og flyt al fokus og alle midler over på en energiforsyning og distribution, der i løbet af en generation er ude af afhængigheden af alt andet end sol, vind og geotermi. Opstil faste delmål for hvert tredje år og afsæt de nødvendige midler. Tænk virkemidlerne igennem og integrer dem i ny lovgivning, så alle dele af vores energisystem geares til et system, hvor alle former for vedvarende energi integreres optimalt.
Vi har potentialet i Danmark til igen at blive en førernation inden for disse teknologier, men der skal satses helhjertet!
Abonner på:
Opslag (Atom)
Opslag
