fredag den 21. maj 2010

Er børnearbejde altid forkert?

Virksomheder bør tage et samfundsmæssigt ansvar. Selvfølgelig, tænker jeg – og alle andre vel også. Selvfølgelig skal virksomheder tage ansvar for miljø, etik og menneskerettigheder – og stille krav til deres leverandører om at gøre det samme.

Men hvordan gør man så det? Når man helt konkret som virksomhed – eller organisation - skal leve op til et sådant ansvar. Hvornår kan man kalde sig for samfundsansvarlig?

Det er det spørgsmål, repræsentanter fra 160 lande netop diskuteret i København. Det er organisationen International Organization for Standardization (ISO), der er vært. De har nemlig de sidste fem år arbejdet på at lave en standard: ISO26000. Egentlig er den mere en guide end en standard, for en række lande med stærke industrilobbykræfter i ryggen har insisteret på, at arbejdet ikke måtte ende med en certificerbar standard. Det skulle jo nødigt blive til krav.

Dansk erhvervsliv derimod har bedt om en dansk udgave. En udgave, som bliver en rigtig standard, så man kan man bede om certifikater fra de virksomheder, man arbejder sammen med - og på den måde sikre, at hele produktkæden agerer samfundsmæssigt ansvarligt. Det er bemærkelsesværdigt – og positivt, at Danmark på denne måde går foran og viser verden, at der er fordele ved at kunne dokumentere, at man agerer etisk og samfundsmæssigt ansvarligt.

Ingen nem øvelse
Lige nu er jeg selv i gang med den ikke helt nemme øvelse - at udarbejde en CSR-strategi for Danmarks Naturfredningsforening. Det er spændende arbejde, men spørgsmålene hober sig op, når man skal definere en strategi, der strækker sig fra miljøansvar over menneskerettigheder til etik.

I vores sekretariat på Østerbro har vi indført lysstyring for fem år siden, men hvordan gør vi noget ved vores varmeregning i en lejet ejendom? Hvordan stiller vi krav til vore leverandører, når vi blot er en lille virksomhed med 60 ansatte, og leverandøren også har en koncern med 8.000 ansatte som kunde?

Og troede jeg, at spørgsmålene til miljø var mange, så er det ingenting mod den udfordring, der ligger i at stille sociale krav til leverandører. International Labor Organisation (ILO) har opstillet nogle krav, man kan bruge, men der er ingen certificeringsordning, så hvem kan man stole på? Og er børnearbejde altid forkert? Hvad hvis børnene før var slaver, men nu kun skal arbejde tre timer om dagen under rimelige arbejdsforhold og får skolegang oveni til gengæld? Og hvordan kontrollerer jeg, at leverandørerne rent faktisk gør, som de siger, og at det faktisk er markant bedre end lignende virksomheder i samme region?

Det røde ø-mærke var arbejdet værd
Det bliver hurtigt tydeligt, at de mange års indsats omkring miljømærkerne Svanen og Blomsten samt det røde Ø har været arbejdet værd. I dag kan en virksomhed eller en organisation stille krav om disse mærker. Og hvad sker der så? Så kommer flere og flere leverandører med – og mærkerne bliver faste holdepunkter i miljødelen af en samfundsansvars-indsats. Man ved, hvad man får, der er åbne kriterier, som jævnligt strammes, og der er kontrol med alle producenter.

Mine tanker går derfor til dansk erhvervsliv og det danske udvalg, som har været enormt aktivt i tilblivelsen af ISO26000 - og ikke mindst tak for den CERTIFICERBARE, danske udgave, som vil gøre det SÅ meget lettere at stille krav til underleverandører. Meget, meget nemmere. Husk at klappe jer selv på ryggen derinde på Scandic. Jeg krydser fingre for vedtagelsen. Arbejdsgruppen har netop tidligere i dag sendt den endelige version af den internationale vejledning til afstemning.

Kom med ind i kampen for at gøre det ordentligt. Følg vedtagelsen af ISO26000 på: http://www.iso26000cph2010.dk/

onsdag den 12. maj 2010

Gang i varmepumperne!

Der er virkelig vilje derude lige nu. Energistyrelsen har fået 18.000 ansøgninger om økonomisk støtte til varmepumper, altså jordvarmeanlæg. Det er jo den helt rigtige vej, og det viser, hvor meget en målrettet støtteordning kan flytte på tingene. Energistyrelsen yder 20.000 kr. i støtte per anlæg.

En varmepumpe leverer tre gange så meget varme, som den bruger af el. Og derfor er det en rigtig god idé at skifte til jordvarme, nu hvor mange oliefyr og naturgasfyr enten er helt døde eller bare trænger til en større opfriskning. Men det er også smart, fordi vi løber tør for olie og naturgas i løbet af ca. 10 år - og til den tid altså bliver helt afhængige af andre landes leverancer…

Spørgsmålet er så, om det er smart, at der bliver installeret tusindevis af jordvarmeanlæg uden varmelagre? Der er nemlig ikke krav om varmelagre, som det ser ud nu. Det kan betyde, at elforbruget stiger på de forkerte tidspunkter, fordi anlægget blot kører, når der er behov for varme, hvilket ofte vil være samtidig med, at ovnen og vaskemaskinen også kører.

Det ville være rigtig smart, hvis regeringen tænkte lidt mere i sammenhænge og brugte lejligheden til at stille krav om varmelagre til jordvarmeanlæg. Samtidig kunne regeringen rulle det intelligente elnet ud. Derved kan man sikre, at jordvarmeanlæggene kan fjernstyres til at tænde, når der er overskud af vindmølle-el og så blot opvarmer vand i det lokale varmelager, der kan gemme varmt vand, svarende til et døgns forbrug…

Måske kan det reddes alligevel - der er trods alt langt fra de 18.000 anlæg til de godt 800.000 anlæg vi gerne ser skiftet fra enten olie eller gas til jordvarme.

torsdag den 6. maj 2010

Prisen på olie...

Prisen på olie…

Ak, de stigende energipriser… Alle kender prisen på en tønde olie… sådan da. Det er vist noget med 100 $ - måske lidt mere eller mindre. Det går jo op og ned, og OPEC-landene forsøger jo på bedste planøkonomiske vis at snyde markedet og manipulere prisen derhen, hvor det passer os bedst, at den ligger lige nu.

Men hvad er prisen på olie egentlig? Altså den fulde pris? Den pris, som også indregner oprensning og genetablering efter oliespild af gigantiske dimensioner som det, vi ser lige nu ud for USA's sydøstkyst? Hvad bliver prisen, hvis vi også indregner tusinder af jordforureningssager, sundhedsomkostninger ved håndtering af olien, luftforureningen fra forbrænding af olien i motorer og kraftværker osv.

Der var engang en oliesheik, der sagde, at Stenalderen jo ikke ophørte på grund af mangel på sten…