tirsdag den 8. februar 2011

Noget om sorte pletter på Danmarkskortet

Fortidens synder viser sig... Det handler om de store jordforureninger: Cheminova, Kærgaard Klitplantage, Grindsted, Collstrop-grundene ved Nødebo og i Århus. Og der kunne nævnes mange flere. Det handler om, at det, man kunne tro, var fortid, faktisk er nutid. Skræmmende? - så læs videre.

Fortidens synder... De får mig til at tænke på tiden før, vi fik en miljølov i Danmark. Det var i 1960'erne, de store kemikalievirksomheder fik aftaler med kommunerne om at køre tusindvis af tromler med gift ud i naturen og dumpe den der uden yderligere. Det var dengang man troede, at væk for øjet er væk for eftertiden.

Da jeg for nylig fandt ud af, at den seneste Collstrop-katastrofe er fra 2007, kom jeg frem på stolesædet og besluttede mig for at finde ud af, hvordan det kan lade sig gøre.

Sagen er, at når virksomheder som Collstrop går i gang på en grund, så får de en miljøgodkendelse, som beskriver, hvad de må, og hvordan de skal rydde op, når de forlader grunden. Så det er sådan set ikke her, hunden ligger begravet... Problemet er, at en miljøgodkendelse kun skal efterleves af den virksomhed, der har fået godkendelsen. Så går virksomheden konkurs, kan den ikke længere drages til ansvar. Og ja, så hænger det offentlige Danmark (du og jeg) på de problemer, virksomheden har skabt - jordforurening for eksempel.

Adgang forbudt – venter på bedre tider
Efterlader en konkursramt virksomhed jorden forurenet, er det regionerne, der vurderer, om der er risiko for mennesker og grundvand. Er det tilfældet, så kommer grunden på en prioriteret liste til oprydning.

Og alt afhængig af, hvor mange penge de har, kan de nå en grund… eller to… eller syv på et år. Men hvad hvis grunden nu ikke lige truer grundvandet? Ja, så sætter man et hegn op og et skilt med "adgang forbudt", og så står grunden der og venter på bedre tider. For hvis man køber sådan en grund, skal man starte med at betale for en fuld oprensning, før man må gå i gang med at bruge den til noget som helst.

Det er disse sorte pletter på Danmarkskortet, der kommer flere og flere af. Koncerner som Collstrop lader en virksomhed gå konkurs et sted - blot for at starte op et nyt. Og der er lige nu intet i lovgivningen, der kan stoppe dem.

Miljøstyrelsen kigger lige nu på reglerne for den slags grunde for at se, om der er noget at gøre... Det er der. Og det blev påpeget af Peter Pagh allerede i 2001: Man skal ændre miljøbeskyttelseslovens §39 sådan, at alle virksomheder, der ønsker at starte en aktivitet med risiko for jordforurening, skal stille en økonomisk sikkerhed, som modsvarer en oprydning.

Det vil møde modstand, for det betyder, at man så skal starte med at lægge 20 mio. på bordet, når man vil starte for eksempel en træimprægneringsvirksomhed. På den anden side er vi ikke tjent med, at Danmark i det 21. århundrede stadig efterlader nye, sorte pletter på Danmarkskortet. Vi har nu engang vedtaget princippet: Forureneren betaler.
Læs mere på www.dn.dk/miljo