For 100 år siden i 1911 stiftedes Danmarks Naturfredningsforening. Det var dengang, danskerne kørte rundt i hestevogn eller gik, når de skulle noget. I København og Århus var der også mulighed for at tage sporvogn, og det var også i 1911, at Odense fik sine sporvogne. Togene var etablerede og under udvikling, men kun den rigeste del af befolkningen havde mulighed for at benytte dem.
Københavns Hovedbanegård blev indviet i 1911, og det var også året hvor B&W søsatte verdens første dieseldrevne skib. Bilerne var på vej ind, men Ford T og Renault AX var ikke for folket før oppe i 1930’erne. Også for luftfarten og slædefarten var 1911 et interessant år – den første flyver fløj tværs over USA, og Roald Amundsen nåede som den første Sydpolen. Der skete meget på transportområdet dengang i 1911, da Danmarks Naturfredningsforening blev etableret.
Når kampen for naturen på dette tidspunkt var så vigtig, at man stiftede en naturfredningsforening, havde det imidlertid intet med transportsituationen at gøre. Derimod var det folkets krav om at kunne komme ud i naturen, der var en væsentlig drivkraft. Flere steder havde godsejere sat skilte med adgang forbudt op.
Ingen forurening i 1911
Transporten var på den tid ikke et problem, hverken energimæssigt, klimamæssigt, luftforureningsmæssigt eller landskabeligt. Vi taler om få tusinde biler, få daglige togafgange, ugentlige skibsafgange osv. Veje var belagt med grus eller sten og indgik som naturligt snoede linjer i landskabet.
I dag er det noget andet (bortset fra, at en Ford T nok også kører omkring 10 km på en liter brændstof i dag). I dag fylder transportanlæg voldsomt i det åbne land og i byerne. Og energiforbruget og luftforureningen fra transportsektoren er alvorlige og stigende problemer.
Men transport er også blevet en livsstil og en allemandsret. Vi skal kunne komme til fra København til Roskilde på en halv time - og til Thailand på 12. Vi udbygger hovedløst motorveje for at tilfredsstille vores behov for fri bevægelighed og effektivitet - og uden at tænke så meget på påvirkningerne af natur, landskab og miljø.
Arbejdet for en begavet og bæredygtig udvikling af transport er derfor i dag en naturlig del af DN’s arbejde for natur, miljø og klima. I 2003 fik DN indføjet arbejdet for en bæredygtig fremtid i vores formålsparagraf, og det afspejler den langt større bredde, som DN i dag arbejder i.
En moderne natur- og miljøorganisation kan ikke blande sig uden om transport, klima, affald, forbrug, industri, kemikalier, vandforsyning, energi, jordforurening osv. osv. Vi har et ansvar for at passe på naturen og kan ikke i 2011 nøjes med at fokusere enøjet på fredning af og adgang til natur. I 2011 kommer vi ikke uden om, at det hele hænger sammen - og desuden bliver mere og mere globalt.
DN er altså i løbet af 100 år vokset fra en idé om at kunne frede naturområder fra industrialiseringen og give danskerne adgang til naturen til en moderne miljøorganisation – Danmarks største, der kæmper for en bæredygtig fremtid. DN er blevet voksen og tager det fulde ansvar her i 2011.
torsdag den 28. april 2011
tirsdag den 5. april 2011
Bæredygtig min røv…
I dag kan min klumme igen læses i 24timer. Den handler om bæredygtighed, fordi det er det nye buzzword i erhvervslivet. Eller nye og nye – det er 30 år siden, begrebet blev etableret på den internationale dagsorden i Rio, og siden har mange spor jo kørt i disse baner.
Lokalt i Danmark har man arbejdet med Agenda 21. Og igen i år skal kommunerne udarbejde nye handleplaner for bæredygtighed, men som tidligere er der kun løse rammer for, hvad sådan planer skal indeholde. Nationalt ser vi med mellemrum en strategi blive sendt ud over rampen. Fuld af flotte ord, kan man altid regne med, men som regel kun med et par håndører vedhæftet - og så i øvrigt ribbet for konkrete planer.
Fine ord er ikke bæredygtige
Erhvervslivet har også været i gang længe – altså de fremmeste. Her bruger man begrebet bæredygtighed til at understrege en moderne og visionær tilgang til det at drive virksomhed. Men det har altid været svært på den ene side at komme hele vejen rundt om hele bæredygtighedsbegrebet og på den anden side at komme i dybden med initiativer, der gør en reel forskel.
Det, som sker nu er, at flere og flere virksomheder ønsker at komme længere ud over rampen med deres bæredygtighed. Altså ikke blot smykke deres websider med fine ord som ”FN Global Compact” eller ”Global Reporting Initiative” men nu også at skrive ”bæredygtig” på deres produkter. Og det er jo sådan set prisværdigt. Men det bare også her, at kæden hopper af, for kalder man sine produkter bæredygtige, så skal man også kunne dokumentere, at de er det. Det står i markedsføringsloven og har gjort det i mange år.
I praksis skal man lave en analyse af, hvor de konkurrerende produkter ligger i ”bæredygtighedsfeltet”, og så skal man ligge i den bedste tredjedel af markedet med sit eget produkt. Det er ikke nemt. Faktisk er det så svært, at Forbrugerombudsmanden mener, det i praksis ikke er muligt for øjeblikket.
Slut med bløde formuleringer
Det mener jeg heller ikke. Hidtil har der været mange bløde formuleringer om, hvor man må markedsføre sine produkter som bæredygtige. Men de sidste syv år har hele verden arbejdet sammen om at blive enige om en standard for samfundsmæssig ansvarlighed. Det lykkedes i december og næsten samtidig kom Forbrugerombudsmanden med en vejledning om miljø og etik i markedsføringen. De to dokumenter set i sammenhæng giver et bud på den ramme, man skal udfylde, hvis man vil kalde sit produkt for bæredygtigt. For standarden (den særlige danske version) udpeger syv områder og i alt 40 emner, som man skal forholde sig til, hvis man vil bruge begrebet bæredygtig. Områderne og emnerne er:
God ledelse
Dialog med interessenter
Ledelsens sammensætning og organisering
Risikostyring og due diligence
SR fremmende kultur
Menneskerettigheder
Civile og politiske rettigheder
Økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder
Diskrimination og udsatte grupper
Løsning af klager
Undgåelse af meddelagtighed
Risikosituationer omkring menneskerettighederne
Grundlæggende arbejdstagerrettigheder
Arbejdsforhold
Ansættelsesforhold
Arbejdsvilkår og social beskyttelse
Social dialog
Sundhed og sikkerhed på arbejdet
Udviklingsmuligheder på jobbet
Miljø
Forebyggelse af forurening og renere teknologi
Bæredygtig ressourceudnyttelse
Bekæmpelse af og tilpasning til klimaforandringer
Beskyttelse og genoprettelse af naturen
Dyrevelfærd
God forretningsskik
Anti–korruption
Ansvarlig deltagelse i politik
Fair konkurrence
Fremme af samfundsmæssigt ansvar i indflydelsessfæren
Respekt for ejendomsret
Forbrugerforhold
Ansvarlig markedsføring, information og aftaleforhold
Beskyttelse af forbrugernes sundhed og sikkerhed
Bæredygtigt forbrug
Kundesupport og klagehåndtering
Beskyttelse af forbrugeroplysninger
Adgang til basale ydelser
Uddannelse og bevidsthed
Samfundsudvikling og -inddragelse
Lokal samfundsinvolvering
Uddannelse og kultur
Jobskabelse og udvikling af kompetencer
Udvikling og adgang til teknologi
Indkomstgenerering
Sundhed
Investeringer i lokale samfund
Hvis en virksomhed ønsker at kalde sit produkt for bæredygtigt, kræver det en gennemgang af alle disse områder og emner, hvor man for hvert emne skal dokumentere, at man ligger pænt i forhold til konkurrenterne. Det vil i praksis være en meget svær øvelse.
Og derfor kan du indtil videre godt regne med, at et produkt, der smykker sig med betegnelsen bæredygtig, ikke er det.
Det, du kan gøre i stedet, er at gå efter produkter, som er mærket med Svanen eller Blomsten. Det ermiljømærker, som opfylder markedsføringslovens krav om dokumentation. Dog har de ikke den sociale vinkel med. God jagt til dig, kære forbruger. Og ikke mindst god jagt til erhvervslivet - efter en måde, der kan dokumentere bæredygtighed troværdigt.
Lokalt i Danmark har man arbejdet med Agenda 21. Og igen i år skal kommunerne udarbejde nye handleplaner for bæredygtighed, men som tidligere er der kun løse rammer for, hvad sådan planer skal indeholde. Nationalt ser vi med mellemrum en strategi blive sendt ud over rampen. Fuld af flotte ord, kan man altid regne med, men som regel kun med et par håndører vedhæftet - og så i øvrigt ribbet for konkrete planer.
Fine ord er ikke bæredygtige
Erhvervslivet har også været i gang længe – altså de fremmeste. Her bruger man begrebet bæredygtighed til at understrege en moderne og visionær tilgang til det at drive virksomhed. Men det har altid været svært på den ene side at komme hele vejen rundt om hele bæredygtighedsbegrebet og på den anden side at komme i dybden med initiativer, der gør en reel forskel.
Det, som sker nu er, at flere og flere virksomheder ønsker at komme længere ud over rampen med deres bæredygtighed. Altså ikke blot smykke deres websider med fine ord som ”FN Global Compact” eller ”Global Reporting Initiative” men nu også at skrive ”bæredygtig” på deres produkter. Og det er jo sådan set prisværdigt. Men det bare også her, at kæden hopper af, for kalder man sine produkter bæredygtige, så skal man også kunne dokumentere, at de er det. Det står i markedsføringsloven og har gjort det i mange år.
I praksis skal man lave en analyse af, hvor de konkurrerende produkter ligger i ”bæredygtighedsfeltet”, og så skal man ligge i den bedste tredjedel af markedet med sit eget produkt. Det er ikke nemt. Faktisk er det så svært, at Forbrugerombudsmanden mener, det i praksis ikke er muligt for øjeblikket.
Slut med bløde formuleringer
Det mener jeg heller ikke. Hidtil har der været mange bløde formuleringer om, hvor man må markedsføre sine produkter som bæredygtige. Men de sidste syv år har hele verden arbejdet sammen om at blive enige om en standard for samfundsmæssig ansvarlighed. Det lykkedes i december og næsten samtidig kom Forbrugerombudsmanden med en vejledning om miljø og etik i markedsføringen. De to dokumenter set i sammenhæng giver et bud på den ramme, man skal udfylde, hvis man vil kalde sit produkt for bæredygtigt. For standarden (den særlige danske version) udpeger syv områder og i alt 40 emner, som man skal forholde sig til, hvis man vil bruge begrebet bæredygtig. Områderne og emnerne er:
God ledelse
Dialog med interessenter
Ledelsens sammensætning og organisering
Risikostyring og due diligence
SR fremmende kultur
Menneskerettigheder
Civile og politiske rettigheder
Økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder
Diskrimination og udsatte grupper
Løsning af klager
Undgåelse af meddelagtighed
Risikosituationer omkring menneskerettighederne
Grundlæggende arbejdstagerrettigheder
Arbejdsforhold
Ansættelsesforhold
Arbejdsvilkår og social beskyttelse
Social dialog
Sundhed og sikkerhed på arbejdet
Udviklingsmuligheder på jobbet
Miljø
Forebyggelse af forurening og renere teknologi
Bæredygtig ressourceudnyttelse
Bekæmpelse af og tilpasning til klimaforandringer
Beskyttelse og genoprettelse af naturen
Dyrevelfærd
God forretningsskik
Anti–korruption
Ansvarlig deltagelse i politik
Fair konkurrence
Fremme af samfundsmæssigt ansvar i indflydelsessfæren
Respekt for ejendomsret
Forbrugerforhold
Ansvarlig markedsføring, information og aftaleforhold
Beskyttelse af forbrugernes sundhed og sikkerhed
Bæredygtigt forbrug
Kundesupport og klagehåndtering
Beskyttelse af forbrugeroplysninger
Adgang til basale ydelser
Uddannelse og bevidsthed
Samfundsudvikling og -inddragelse
Lokal samfundsinvolvering
Uddannelse og kultur
Jobskabelse og udvikling af kompetencer
Udvikling og adgang til teknologi
Indkomstgenerering
Sundhed
Investeringer i lokale samfund
Hvis en virksomhed ønsker at kalde sit produkt for bæredygtigt, kræver det en gennemgang af alle disse områder og emner, hvor man for hvert emne skal dokumentere, at man ligger pænt i forhold til konkurrenterne. Det vil i praksis være en meget svær øvelse.
Og derfor kan du indtil videre godt regne med, at et produkt, der smykker sig med betegnelsen bæredygtig, ikke er det.
Det, du kan gøre i stedet, er at gå efter produkter, som er mærket med Svanen eller Blomsten. Det ermiljømærker, som opfylder markedsføringslovens krav om dokumentation. Dog har de ikke den sociale vinkel med. God jagt til dig, kære forbruger. Og ikke mindst god jagt til erhvervslivet - efter en måde, der kan dokumentere bæredygtighed troværdigt.
Abonner på:
Opslag (Atom)
Opslag
