tirsdag den 28. juni 2011

Er du borger eller forbruger?

Det er jo ikke for sjov, når jeg sidste gang skrev om, at vi må lave noget om – noget af det helt grundlæggende. Det, jeg snakkede om sidst, var, at vi skal leje i stedet for at eje og at ting skal holde længere.

Men skal vi have et virkelig bæredygtigt samfund, skal vi længere ind… helt ind i sjælen… der hvor vi føler os som forbruger eller som borger… Prøv lige at spørge dig selv, hvad du er mest… jeg venter…

Du vil nok helst sige borger, men prøv så at tænke på, hvad det er, der optager mest af din tid og dine tanker i det daglige. Hvor lang tid bruger du på at kigge i tilbudsaviser og på reklamer i TV? – på at købe ind, på at overveje dit næste køkken, badeværelse, carport, bil, iPod, kamera, ferie, restaurantbesøg…

Og hvor lang tid bruger du så på frivilligt foreningsarbejde i kollegierådet, andelsboligforeningen, løbeklubben eller dit politiske parti? På at lave en festival på studiet, etablere en fælles legeplads for kvarterets børn eller skabe bedre faciliteter i medborgerhuset? Hvor ofte reflekterer du over dagens strøm af nyheder og sætter dig til tasterne og skriver et debatindlæg, der måske kan gøre en forskel? Hvornår har du sidst gjort noget, som ikke kun er til dit eget og din families bedste, men som kan gøre en reel forskel for en større gruppe af mennesker?

Så er du så mest borger eller forbruger?

Når jeg spørger på denne måde, så er det fordi, forbrugeren, for mig at se, er ved at æde mange af os op indefra. Det er spændende at købe nyt, at drømme om store biler og perfekt indrettede hjem – for mange er det simpelthen blevet den primære interesse.

Er det et problem? Ja, det er det af flere grunde: Det er et problem for dig selv, fordi dit liv bliver et kapløb om, hvor mange penge du har til at købe hvor meget. Men det er også et problem for vores demokrati. Det fungerer nemlig kun, hvis vi deltager i det – og her er det ikke nok at købe…;-) Vi står midt i store kriser af såvel økonomisk som klimamæssig karakter, og der er behov for, at du finder din indre borger frem og træder ud af din stue, ind i det offentlige rum og kæmper for det, du tror, er bedst for os alle – for vores fælles verden.

En lille sidegevinst… du risikerer at få nye venner…;-)

mandag den 6. juni 2011

Rygsæk til deling?

Jeg var på en lille hyttetur med min søn og min gode gamle rygsæk i Bededagsferien. Skønt at komme ud i den danske natur – helt tæt på foråret med kvækkende frøer fra vandhullerne og nattergal, så man knapt kan falde i søvn i sit telt.

Det slog mig, at min rygsæk, en Lowe Cerro Torre, nu er omkring 25 år gammel. Den er aldrig blevet syet, for der er ikke én syning, der er gået op. Og den har ellers været i Pyrenæerne, Færøerne, Alperne – og nu også i Kattehale. Den har været proppet med 20 kilo, smidt i mudder og trillet i skærver.

Tænk, hvis det var mere reglen end undtagelsen, at produkter holder i 25 år... IKEA har gjort det muligt for os at udskifte vores hjem med få års mellemrum, fordi en rimelig god lænestol kun koster 800 kr. Når vi så køber en ny næste år, fordi farven er forkert eller moden nu dikterer træben igen, så stiller vi stolen ud til storskrald. Herfra ryger den typisk til forbrænding, selvom den egentlig fungerer fint.

Vi har fået en enorm købekraft i løbet af den sidste generations tid, som vi bliver nødt til at kigge nærmere på, inden vi løber tør for materialer. Noget af det, vi kan gøre, er at blive meget bedre til at genbruge – altså til at give stolen et andet og tredje liv fx ved at gøre reparation mulig (og momsfri?!) eller ved at skille den ad og bruge materialerne igen til nye møbler.

En solid lænestol
En spændende genvej til dette er, at vi holder op med eje alt muligt. Hvis jeg i stedet for at købe mine stuemøbler, leaser dem, så betaler jeg måske 180 kr. om måneden for at have en lænestol, to sofaer, et sofabord og fire reoler. Indenfor abonnementet kan jeg vælge at få skiftet møblerne et antal gange. Hvis jeg ønsker at skifte farve på min lænestol, kan jeg blot bestille den nye farve over nettet – og få min stol udskiftet, når den ønskede farve bliver ledig. Går stolen i stykker, bliver den repareret under abonnementet.

Det er i virkeligheden en variant af delebilen – blot har jeg stolen i længere tid ad gangen. Og stolen vil være produceret langt mere solidt, for den skal kunne holde til mange års brug i adskillige hjem, kunne repareres, tåle transport og kunne skilles ad i den sidste ende, så virksomheden kan bruge materialerne til nye møbler. Jeg tror faktisk, min gode gamle Lowe ville kunne bruges i sådan en ordning…;-)