tirsdag den 13. december 2011

Pyromanernes Waterloo

Efter Teknik- og Miljøudvalgets beslutning om at afslå Amagerforbrændingens ansøgning om lånegaranti på 4 mia. til nye ovne.



Det var et fantastisk fremsynet Teknik- og Miljøudvalg, som i går tog beslutningen om at sende Amagerforbrændingen hjem for at regne på et nyt forslag til affaldsbehandling i København!

Københavnerne skal til at vænne sig til, at affald ikke længere bare er affald. For i går tog politikerne i Københavns Kommune en modig beslutning om at træde ind i næste æra, hvor affald ikke længere bare er affald, der kan forbrændes. Affald hedder fra nu af ”ressourcer” og skal sorteres og genanvendes så vidt muligt. Faktisk er det en gammel historie, og i øvrigt en historie, som EU også har en del fokus på i disse år.

Men var Danmark ikke et foregangsland? Jo, for 30 år siden var Danmark et af de første lande, som valgte at satse stort på at forbrænde affaldet og skabe varme og el ud af det. En rigtig god idé og et kæmpe skridt fremad i forhold til de voksende lossepladser, som faktisk stadig er dominerende i mange lande. På EU-plan er vi derfor i den gode halvdel, når vi snakker affald, fordi vi baserer så stor en del af vores varme- og el-forsyning på en nyttiggørelse af affaldet.

Problemet er så, at vi ikke har rykket os siden. Den massive satsning i Danmark på dette niveau to i affaldshierarkiet har forblændet os og fastholdt os på pyroman-stadiet som nation. Men nu skal vi videre – det har Københavns politikere besluttet.

I vore nabolande, Tyskland og Sverige, samt en række andre lande er man kommet en del videre end vi er med genanvendelsen. Den grønne fraktion – madaffald og den slags – kan nemlig sorteres fra og bruges til at skabe kompost og biogas. Biogassen kan enten sendes ind i vores landsdækkende naturgasnet eller bruges i transportsektoren i de store køretøjer, der ikke lige kommer på el foreløbig. Komposten skal tilbage til jorden, fordi den indeholder fosfor og en række andre værdifulde ressourcer, og når vi kan jordforbedre med kompost, er der mindre behov for at drive rovdrift på Lille Vildmose eller for at producere kemisk gødning.

I det hele taget er genanvendelse af ressourcer en dobbelt-op-historie. I dag forbrændes fx rigtig meget plastik, fordi det ender og husholdningsaffaldet og findes i store mængder hos industrien og fordi, det har en god brændværdi. Men hvis man i stedet sorterede plasten fra og genanvendte den, så ville man skabe mindre forurening fra forbrændingen og samtidig fortrænge behov for mere plastik – altså olie, som plast jo udvindes fra. På den måde giver det dobbelt effekt at blive bedre til genanvendelse.

Og så er der jo det med forureningen. Når vi i dag brænder 1000 kg affald af, så står vi tilbage med 200 kg slagger og 30 kg røggasrensningsprodukt. Slagger er en blanding af materialer, der ikke kan brænde, især en masse metaller – de ligger og venter på at blive brugt i motorveje og fundamenter, hvorved man spreder forureningen over det ganske land. Røggasrensningsproduktet er langt mere giftigt og sendes til deponering i Norge på en ø i Oslo-fjorden.

Ja, det er på tide, at pyromanerne får øjnene op for, at det ikke er optimalt at brænde gode materialer, og København har nu som en ægte hovedstad lagt en god linje ind i fremtiden. Tak til Ayfer Baykal og de andre gode folk omkring bordet!

mandag den 12. december 2011

Chanceløse forbrugere


”Folk må æde og drikke sig ihjel, hvis det sker på et oplyst grundlag.”, sagde den konservative politiker Vivi Kier sidste år i programmet Debatten på DR2.

Men som forbruger i dag er der hundrede kanaler at blive oplyst på. Og ”oplyst” er der vist mange meninger om, hvad er. Et eksempel er de mange web-shops, hvor såkaldte ”kunder” skriver rosende ord om produkterne. Men spørgsmålet er jo, hvem de andre kunder er. Her kan man spørge sig selv, hvor nemt det er at oprette en hotmail-konto. Det tager sådan ca. tre minutter, og så kan du fx hedde ”Lisa Nielsen” og straks begynde at skrive en masse godt om de produkter, din bror sælger i sin webshop. Internettets mange muligheder kan hurtigt blive til en jungle af information, du ikke har chancen for at vurdere!

Og det kan virke tillokkende: Prøv at forestille dig, at en stor sportstøjskæde fx spørger dig, om du kunne tænke dig at skrive lidt om deres produkter, og at de sender et gavekort ind imellem som tak…? Eller de måske direkte tilbyder dig 50 kr. for hvert blogindlæg, du laver, hvor du nævner kædens navn? Hvad vil du så skrive?

Næh, så er det vel bedre at virksomhederne eller deres brancheforening skriver om deres produkter? De ved vel, hvad de snakker om? Ja, det gør de måske – til dels - men hvad med hensigterne? Man skal huske, at virksomheder først og fremmest skal sælge og skabe overskud for deres aktionærer. I fede tider vil mange virksomheder opføre sig pænt, men hvem ved, hvad der sker med prioriteterne i krisetider, som vi har for tiden. Når konkurrencen strammer til, hvad gør man så med de fine principper?

Hvad gør du som forbruger, hvis du egentlig gerne vil købe din burger, bearnaisesovs eller pizza på et oplyst grundlag? Ja, du kunne jo afsætte en time mere om dagen til indkøb, så du i ro og mag kan læse alle varedeklarationerner. Her vil du så opdage, at du har brug for efteruddannelse i kemiske betegnelser, som er så uforståelige, at selv kemikere som jeg selv ikke forstår dem. På dette plan er du chanceløs.

Og på et andet plan er du også chanceløs: Din kultur fortæller dig, at der skal bearnaise til bøf og at burger skal købes på Den Gyldne Måge – det smager bare ligesom mest rigtigt, og sådan har det altid været, og det er din hjerne indrettet til at gå efter… ak, kampen er hård.

Men julen står for døren, og hvad du kan gøre er, at gå mest efter de enkle produkter og råvarer og specielt de økologiske: Hent din and i den nærmeste økologiske gårdbutik. Giv dig tid til, den ene gang om året, at lave nogle af tingene fra bunden selv, og nyd smagen og tanken om, at man trods alt godt kan lave noget i denne verden NÆSTEN uden kemi.