tag:blogger.com,1999:blog-38384628431247727422024-03-05T21:58:40.973+01:00Grøn livsstilChristian Poll, klima- og miljøpolitisk medarbejder i DN, blogger om grøn livsstil.Danmarks Naturfredningsforeninghttp://www.blogger.com/profile/12574624615666721042noreply@blogger.comBlogger55125tag:blogger.com,1999:blog-3838462843124772742.post-20347489051169844072014-11-28T13:46:00.003+01:002014-11-28T13:46:48.426+01:00Vupti – væk med elbiler… eller hvad?Det er da mærkeligt, at politikerne pludselig ikke kan finde plads til elbilerne i finansloven. Eller hvad?<br />
<br />
Jeg mener – nu har vi ventet på elmotorens indtog i transportsektoren, siden den første Ellert kørte ud af fabrikken. Elmotoren er jo som skabt til transport – specielt bytransport.<br />
<br />
Den har det fint med at arbejde, når den er kold, den kan klare start og stop i det uendelige, og den er stort set vedligeholdelsesfri. Elmotoren er brugt og testet på kryds og tværs, siden den blev konstrueret i 1886.<br />
<br />
<b>Batterier på vej</b><br />
Begrænsningen har alene været problemet med at få energien med på køretur.
Men batterierne er i den grad på vej. Det er nemlig ikke el-bilbranchen selv, der behøver at drive på her. Det store pres på batteriudviklingen kommer fra mobiltelefonmarkedet og markedet for bærbare tablets og computere.<br />
<br />
Mon ikke der skulle være et marked med et vist potentiale til at trække den teknologiske udvikling?
Og hvor står vi egentlig i udviklingen? Er vi ved at nå toppen af, hvad batterier kan? Nej, slet ikke. Forskere på DTU kan i dag lave batterier med 10 gange så høj energitæthed som de bedste af de eksisterende. Lige nu godt nok kun som eengangsbatterier, men der arbejdes på at finde ladeløsninger på dette.<br />
<br />
Det betyder, at vi i løbet af få år vil se rækkevidder for elbiler, som er tre, fem eller måske 10 gange længere end de små 200 km, dagens fremmeste batteriteknologi kan klare.
Så vi har altså at gøre med en teknologi, der er så klar og i øvrigt optimal for et lille land som Danmark, der har små afstande, veludviklet infrastruktur og er frontløber på omstilling til et el-baseret vedvarende energisystem.<br />
<br />
<b>Misundelsespolitik? </b><br />
Så måske er det bare misundelsespolitik? Jeg støder ofte på misundelsesargumenter på de sociale medier: Hvorfor skal vi andre betale for afgiftsfritagelse for de riges Teslaer?<br />
<br />
Det kan de jo have ret i. Men sagen er, at Teslaens vigtigste opgave har været at knække markedet. For før Tesla S var det kun de store bilfirmaer, som bevidst bragte modeller på markedet, som ikke udgjorde en egentlig konkurrence til deres primære modeller, der kører på benzin og diesel.<br />
<br />
Men Tesla konkurrerer ikke med sig selv og kunne derfor gå hele vejen og blive den ultimative elbil, som alle vil have. Og derfor ser vi nu – tre år efter – VW e-UP, VW e-Golf, Renault Zoe, BMW i3 og en række andre mere almindelige biler komme på banen. Det er disse biler, vi skal fremme – elbiler til os alle.<br /><br />Og er misundelsen et problem, så kan man jo bare indføre en delvis afgift på elbiler, afhængigt af prisen, så den fulde afgiftsfritagelse kun findes for de billigste modeller. Det vil betyde at Tesla S måske får en 50% afgift indfaset.
Danmarks Naturfredningsforeninghttp://www.blogger.com/profile/12574624615666721042noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-3838462843124772742.post-84572818136595616622014-09-03T10:31:00.004+02:002014-09-03T10:31:37.598+02:00Elbiler på transportbånd?Jeg var i USA i sommer. Første gang på vestkysten – hele familien af sted på den klassiske tur: Los Angeles, Grand Canyon, Bryce, Zion, Vegas, Yosemite, San Francisco. 4000 km rundtur i bil. Hoteller og moteller i lange baner. To uger i ørkenen, én i bjergene og langs Stillehavet. Fantastisk oplevelse. Fantastisk natur.<br />
<br />
Men jeg kunne selvfølgelig ikke lade miljøbrillerne blive hjemme… Vi havde bestilt en lille firhjulstrækker hos AVIS. Den havde de ikke, og så blev vi jo bare opgraderet til en større model: En Jeep med 3.6 liters motor... Et stort apparat af en bil med sløve bevægelser, som vi var noget benovede over at ende i. Det var jo en dejlig luksus med så meget plads i bilen, når man nu skulle bo i den i tre uger.<br />
<br />
Men behøvede motoren være tre gange så stor som den, jeg har i min Skoda herhjemme…? Havde der så været lidt spræl i bilen, men nej, den store motor er koblet til vejen via en meget svuppet automatgearkasse, som sikrer, at bilen kører lydløst og jævnt, men alligevel kan overhale også ved høje hastigheder. Den viste sig at køre 11 km/liter benzin – min Skoda kører 24 km/liter.<br />
<br />
Jeg kan godt forstå, at det ikke betyder noget videre for amerikanerne. Benzinen koster det halve af herhjemme, og de betaler jo heller ikke noget videre i skat. Vores Jeep var i øvrigt i den lette ende, når man kørte rundt i trafikken. Der er sindsygt mange biler med både 5 og 7 liters motorer!<br />
<br />
<b>Gamle aircon og billig energi</b><br />
<br />
En anden ting, jeg faldt over, var alle de forældede aircon-anlæg. Vi var på ca. 15 hoteller og moteller, og ikke et sted var aircon-anlægget mindre end 10 år gammelt. I betragtning af, hvor meget mere effektive varmepumper er blevet i løbet af de sidste 10 år, er det jo absurd. Alle disse hoteller kunne skære mindst halvdelen af energiforbruget ved at opgradere deres aircon.<br />
<br />
Men energien i USA er så billig, at det ikke vil kunne betale sig for hotellerne. Højere energiafgifter ville skabe udvikling indenfor energieffektive apparater og fast arbejde for elinstallatører over hele USA samt styrke konkurrenceevnen.<br />
<a href="http://www.ft.dk/samling/20131/almdel/keb/bilag/368/1390634.pdf" target="_blank">Se rapport om energieffektivitet og konkurrenceevne (pdf)</a><br />
<br />
<b>Kan de så noget særligt derovre?</b><br />
<br />
Ja, jeg var lidt imponeret over, at alle påfyldningsstudser på benzinstandere har en manchet, der slutter tæt. Så lugter det ikke så meget af benzin, når man fylder på, og der fordamper langt mindre benzin til omgivelserne. Og så var der den lidt dovne trafik – jeg ved ikke, om den skyldes automatgearene eller den detalje, at man må overhale indenom? Men der er langt mindre aggressivitet i trafikken end herhjemme, og det er rart.<br />
<br />
Jeg bemærkede også, at der er rigtig mange elbiler – specielt Tesla og Nissan Leaf i Los Angeles-området. Men jeg så også noget, der lignede en Tesla-fabrik, så måske er det forklaringen…<br />
<br />
Og så kunne jeg jo ikke lade være med at bide mærke i, at de i San Francisco har samme type af bycykler, som vi netop har fået i København. Her giver det så ekstra mening, at det er elcykler, for der skal stærke lår til at køre i gaderne i denne smukke by!<br />
<br />
Og kabel-sporvognene er jo også en interessant teknologi, som mest er en turistattraktion, men også bidrager lidt til den offentlige transport. En stålwire i en rille i gaden trækker vognene rundt. Wiren drives rundt af en motor, som står centralt.<br />
<br />
Hvad ville være den moderne udgave af en kabel-sporvogn? Elbiler, som man kan køre ind på et transportbånd, som kører med høj hastighed på lange distancer og som lader batteriet undervejs? Eller hvad?<br />
<br />
Men for nu lige at runde af med energien, så synes jeg da, vi hurtigst muligt skal implementere mancheterne på benzinpistolerne, så vi kan nedbringe luftforureningen og benzintabet herfra. Og så må vi da se at få hjulpet amerikanerne til at se fordelen ved afgifter på energi.<br />
<br />
Nogen idéer?Danmarks Naturfredningsforeninghttp://www.blogger.com/profile/12574624615666721042noreply@blogger.com1tag:blogger.com,1999:blog-3838462843124772742.post-84298955307101408812014-06-16T16:16:00.000+02:002014-06-17T12:37:29.935+02:00Folkemødet – en demokrati-legestueDanmarks Naturfredningsforening har været med alle fire
gange, Folkemødet på Bornholm har været afholdt. Konceptet er jo lånt fra
svenskerne og går i korte træk ud på, at man flytter alle beslutningstagerne
lidt ud i hjørnet af landet i fire dage, så de ikke har mulighed for at fare
frem og tilbage imellem møder og alt muligt andet. Derved bliver de tvunget til
at være til stede i flere og længere debatter og være lidt tættere på folk af
alle slags.
<br />
<br />
Der har været kritik, fx har det lydt, at Folkemødet bare er
for politikere og professionelle lobbyister – og at det hele bare er én lang
fest for de ansatte i folketing, medier og organisationer. Helt sikkert er det,
at der er masser af politikere og lobbyister i gadebilledet – og til
debatterne, men der er også masser af demokratiinteresserede borgere
efterhånden. Jeg kender flere, som synes, det er interessant at tage på ferie
eller forlænget weekend på Bornholm, hvor de kombinerer dansk sommer og fadøl
med nogle gode debatter. Det er en slags festival med mening. En glad stemning,
hvor borgere af alle slags er helt inde i maskinrummet af demokratiet og har
mulighed for at snakke direkte med politikerne og med de organisationer, de
måske slet ikke vidste eksisterer.
<br />
<br />
<b>Frokost og fadøl</b><br />
Og fest er der også, ja, for det er noget af det, der skaber
den lidt friere stemning, som gør nye tanker og idéer levende. Alliancer og idéer
skabes også over en frokost eller en fadøl. Det er der sådan set ikke noget
mærkeligt ved. Men jeg har endnu ikke mødt nogen politikere eller professionelle
lobbyister på Folkemødet, som havde svært ved at holde balancen. Til gengæld
har vi spændende og lange arbejdsdage på langt over 12 timer, hvor vi småløber
fra den ene debat til den næste, tweeter undervejs om vore budskaber og koordinerer
løbende, hvem der skal tale med hvem om hvad.
<br />
<br />
Det er sindssygt spændende at være en del af Folkemødet,
fordi det faktisk er ved at finde sin plads som en levende demokratisk
platform. For borgere af alle slags er nu faktisk med. Det er alle aldersgrupper
og alle samfundslag, som har fundet ud af, at det er sjovt af være andet end
forbruger. Det er nye borgerinitiativer, som fx Borgerlyst og
fødevarefællesskaber, og det er masser af ungdom med eller uden skoler. Der er virksomheder
i alle størrelser og brancher. Her kan vi for alvor lege demokrati, og hygge os
og føle, at det hele alligevel nytter og opleve at dem, vi hver dag ser i tv,
er rigtige mennesker.
<br />
<br />
Fredag aften sad jeg og fulgte dagens sidste debat, hvor
Dansk Energi forsøgte at forklare energiafgifterne til Landbrug &
Fødevarer, og Steen Gade sagde, at vi måske skulle sætte gang i en større
folkelig debat om, hvordan vi skal skrue fremtidens energisystem sammen. Lørdag
sagde flere politikere, at de jo ikke vidste, at det var skifergas, de sagde ja
til, da Lykke Friis ville give tilladelse til at efterforske mere gas i 2010.
På vejen til skifergas-debatten poppede jeg og to kolleger lige ind hos Rasmus
Helveg Petersen i Radikales telt for lige at hilse på og fortælle om DNs
politik for fremtidens energiforsyning.
<br />
<br />
Man får lyst til at blive ved til man segner på Folkemødet.
Derfor skulle jeg også kun have en enkelt fadøl til middagen, så jeg var klar i
hovedet til resten af aftenens diskussioner rundt omkring i byen.
<br />
<br />
Jeg håber, du sidder og får lyst til at være med næste år.
Allinge venter på dig.Danmarks Naturfredningsforeninghttp://www.blogger.com/profile/12574624615666721042noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-3838462843124772742.post-56703631948288288862014-05-07T10:51:00.000+02:002014-05-07T10:51:12.256+02:00Rig eller lykkelig?<span style="font-family: Verdana, sans-serif;">Lige nu er der faktisk flertal for, at vi på højeste niveau skal begynde at interessere os for, hvor lykkelige vi er - og ikke kun for, hvor meget vi producerer. Regeringen, SF og Enhedslisten vil alle gerne have et grønt nationalt regnskab. For mange økonomer er det en svær een at sluge. For hvor er vi henne, hvis vi begynder at blande tingene sammen på den måde?</span><br />
<span style="font-family: Verdana, sans-serif;"><br /></span>
<span style="font-family: Verdana, sans-serif;">Siden 1930'erne har vi udelukkende fokuseret på den økonomiske vækst, der kommer ud af industriel produktion og forbrug. Det tæller positivt, når vi producerer våben, cigaretter, sprøjtegifte, lykkepiller, motorveje, fuelolie, forbrændingsanlæg, opløsningsmidler og eengangsemballage. Det tæller positivt, når vi skaber forurening fra en fabrik, og det tæller igen positivt, når vi rydder op efter forureningen. Derfor har industrialiseringen, som vi heldigvis er på vej ud af nu, pisket os rundt i alle disse sisyfos-aktiviteter.</span><br />
<span style="font-family: Verdana, sans-serif;"><br /></span>
<span style="font-family: Verdana, sans-serif;">Hvad, der ikke tæller i det nationale regnskab, er det meste af det, som gør livet værd at leve: Samvær med vores børn, omsorg for ældre, arbejdet i alle landets grundejerforeninger, kajakklubber og politiske partier, hjælpearbejdet i Røde Kors, Folkekirkens Nødhjælp eller Danmarks Naturfredningsforening, grøntsagerne vi dyrker til os selv i haven, marmeladen, vi sylter og giver som værtindegaver, fællesskab om at holde høns, glæden ved at bruge vores allesammens natur, alle bidragene til Wikipedia, det store arbejde i alskens Facebook-grupper o.s.v.</span><br />
<span style="font-family: Verdana, sans-serif;"><br /></span>
<span style="font-family: Verdana, sans-serif;">Men det skal tælle nu, hvis et flertal i Folketinget rent faktisk forpligter Danmarks øverste myndighed, Finansministeriet, til at indregne alt det, der betyder noget her i livet, når der skal udarbejdes finanslov. Mange lande er i gang, og det er på tide, for det er jo sådan, at det, man måler på, er også det, man arbejder på at optimere. Det klassiske bruttonationalprodukt er derfor en væsentlig årsag til, at vi hele tiden løber ensidigt efter den vækst, som har skabt den overudnyttelse af kloden, som vi står med i dag.</span><br />
<span style="font-family: Verdana, sans-serif;"><br /></span>
<span style="font-family: Verdana, sans-serif;">Skal vi så vælge imellem at være rige eller lykkelige? Jeg tror det ikke. Jeg tror, vi får begge dele. For når vi får skabt fokus på alt det, som gør os lykkeligere, så frisætter vi også det potentiale, som vi som mennesker i en vækstkultur har lært at holde i baggrunden, fordi det ikke direkte skaber vækst.</span><br />
<span style="font-family: Verdana, sans-serif;"><br /></span>
<span style="font-family: Verdana, sans-serif;">Men i Danmark har vi det nye dybt forankret i vores kultur - tilbage fra Grundtvig, andelsbevægelsen og folkehøjskolerne. Vi skal blot genopfinde den nye version af dette, tilpasset vores årti, og støttet af en ny fokus på virkelyst for alle i sprudlende fællesskaber med mennesket i centrum.</span><br />
<span style="font-family: Verdana, sans-serif;"><br /></span>Christian Pollhttp://www.blogger.com/profile/03949924619599826240noreply@blogger.com4tag:blogger.com,1999:blog-3838462843124772742.post-8764170411076715272014-01-31T11:21:00.000+01:002014-01-31T11:21:07.024+01:00Hvad læste du i 2013 ? Her er MINE tre bedste bud !<span style="font-family: Verdana, sans-serif;">Så er der ballade på Borgen. Vi er mange, der følger nøje med i, hvad der nu sker, for det får betydning for den kommende bæredygtige omstilling, hvem der kommer ind på de ledige ministerposter. Hvilken rolle får SF nu i forhold til regeringen og den førte politik? Bliver ministerier lagt sammen? Bliver de udlagte spor ført videre, eller bliver der ændret retning?</span><br />
<span style="font-family: Verdana, sans-serif;"><br /></span>
<span style="font-family: Verdana, sans-serif;">Men det kan også bliver for meget, og så kan man jo lige læse denneher blog, som har et lidt længere sigte:</span><br />
<span style="font-family: Verdana, sans-serif;"><br /></span>
<span style="font-family: Verdana, sans-serif;">Mangler du stadig et nytårsforsæt? Jeg har et bud - specielt, hvis du er een af de fantastiske mennesker, der bidrager til demokratiet ved at være aktivt frivillig og er optaget af at gøre en forskel her i verden. Jeg foreslår, at du køber bogen "<a href="http://borgerlyst.dk/bog/" target="_blank">Borgerlyst - Handlekraft i hverdagen</a>" og får den læst.</span><br />
<span style="font-family: Verdana, sans-serif;"><br /></span>
<span style="font-family: Verdana, sans-serif;">Jeg er selv godt i gang med samme forsæt, for jeg bestilte og betalte bogen på forhånd - mens den blev skrevet. Forfatterne, Nadja og Andreas, benyttede nemlig crowdsourcing til at finansiere arbejdet med bogen, og det har mange fordele, hvis man er god til det: F.eks. får man midler ind undervejs i arbejdet, man knytter sine læsere til sig, og man kan få feedback undervejs fra de mennesker, som tror på projektet. Når bogen er færdig, laver man åbent hus, hvor folk kommer og henter deres bog og måske tager gæster med, der også køber bogen og møder andre, der også er interesserede i bogen og konceptet - forfatterne kaldte det for vin-for-porto-hygge, for så sparer man jo også lige portoen.</span><br />
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="http://occupyworldstreet.org/images/OWSdansk_200.jpg.pagespeed.ce.ZckBYS5jic.jpg" imageanchor="1" style="clear: right; float: right; margin-bottom: 1em; margin-left: 1em;"><span style="font-family: Verdana, sans-serif;"><img border="0" src="http://occupyworldstreet.org/images/OWSdansk_200.jpg.pagespeed.ce.ZckBYS5jic.jpg" height="200" width="138" /></span></a><a href="http://borgerlyst.dk/borgerlyst.dk/wp-content/uploads/2013/08/orange.jpg" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><span style="font-family: Verdana, sans-serif;"><img border="0" src="http://borgerlyst.dk/borgerlyst.dk/wp-content/uploads/2013/08/orange.jpg" height="200" width="137" /></span></a><span style="font-family: Verdana, sans-serif;"> <a href="http://andersenske.dk/sites/default/files/9788792240460.jpg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" src="http://andersenske.dk/sites/default/files/9788792240460.jpg" height="200" width="130" /></a> </span></div>
<span style="font-family: Verdana, sans-serif;"><br /></span>
<span style="font-family: Verdana, sans-serif;">Jeg er godt i gang med Borgerlyst - the book. Og ud over at den er vanvittig godt skrevet, så er den en uvurderlig direkte og konkret men også perspektiverende håndbog, som bør ligge i tasken hos enhver, der kan lide at være <a href="http://groenlivsstil.blogspot.dk/2011/06/er-du-borger-eller-forbruger.html" target="_blank">borger - og ikke bare forbruger</a>.</span><br />
<span style="font-family: Verdana, sans-serif;"><br /></span>
<span style="font-family: Verdana, sans-serif;">De to andre bøger, jeg vil anbefale, udmærker sig ved at de på hver deres måde peger på løsninger for en omstilling til en mere bæredygtig fremtid. Ikke utopier - men visioner og skridt, vi kan tage for at komme videre.</span><br />
<span style="font-family: Verdana, sans-serif;"><br /></span>
<span style="font-family: Verdana, sans-serif;">Ross Jackson er manden bag Urtekram og samtidig manden, der har skabt Gaia-fonden, som har mange spændende projekter bag sig. Men Ross kommer oprindelig fra finansverdenen og har således masser af indsigt i, hvordan finansverdenen fungerer, og ikke mindst hvor det er gået galt. I sin bog, <a href="http://occupyworldstreet.org/pa-dansk" target="_blank">Occupy World Street</a>, gennemgår Ross kriserne og forklarer mange af de mekanismer, som har skabt dem.</span><br />
<span style="font-family: Verdana, sans-serif;"><br /></span>
<span style="font-family: Verdana, sans-serif;">Men mest interessant kommer Ross med bud på, at der er nye paradigmer på vej - at vi er i gang med en global transformation fra opfattelsen af det frie marked som verdensherre til en større forståelse af menneskeheden som en integreret del af naturen, og om at økonomien er en underafdeling af miljøet - ikke omvendt. Ross kommer med bud på, hvordan vi kan komme videre, og bl.a. hvordan Danmark har særlige muligheder for at vise vejen.</span><br />
<span style="font-family: Verdana, sans-serif;"><br /></span>
<span style="font-family: Verdana, sans-serif;">Og her er Ross langt henad vejen på linje med Lene Andersen, der med sin bog "<a href="http://andersenske.dk/danmark2030" target="_blank">Danmark 2030</a>" ikke bare kommer omkring de økonomiske og klimatiske kriser men giver os indsigt i hele spektret fra de inderste mekanismer i mennesket til de makroøkonomiske systemer, vi har skruet sammen. Lene har brugt 10 år af sit liv på at skrive et digert værk "Både-og", som jeg også kan anbefale, men nu har hun kogt det hele ned til en lille, løsningsorienteret bog, som er meget læseværdig. Lene tror også på Danmark, men som en del af en styrket fælles-nordisk størrelse, som samlet set vil kunne vise vejen ud af kriserne.</span><br />
<span style="font-family: Verdana, sans-serif;"><br /></span>
<span style="font-family: Verdana, sans-serif;">Danmark 2030 er et ultrakoncentreret sammenkog, som kommer omkring vidt forskellige emner som f.eks.:</span><br />
<ul>
<li><span style="font-family: Verdana, sans-serif; font-weight: lighter;">Vores arbejdsmarked, økonomi, velfærdssystem og kultur står over for et tipping point, hvor alting kan forandre sig.</span></li>
<li><span style="font-family: Verdana, sans-serif;">Nationalstaten smuldrer i globaliseringen - hvad skal der så blive af velfærdsstaten og demokratiet?</span></li>
<li><span style="font-family: Verdana, sans-serif;">Markedskræfterne underminerer demokratiet...</span></li>
<li><span style="font-family: Verdana, sans-serif;">Stenalderhjernen kan ikke følge med i det komplekse samfund, vi har skabt og derfor tyer vi til stamme-mentalitet og nyreligiøsitet.</span></li>
<li><span style="font-family: Verdana, sans-serif; font-weight: lighter;">Eliterne er ikke kloge nok til at løse vores problemer.</span></li>
<li><span style="font-family: Verdana, sans-serif; font-weight: lighter;">Vi har både viden og teknologier til at brødføde hele planeten og skabe en meningsfuld tilværelse for alle. Det er kun en række valg, der afholder os fra at lykkes.</span></li>
<li><span style="font-family: Verdana, sans-serif; font-weight: lighter;">Norden har nogle unikke forudsætninger, og vi kan</span><span style="font-family: Verdana, sans-serif; font-weight: lighter;"> blive en soft super power, hvis vi tager arven efter NFS Grundtvig og Alfred Nobel seriøst. Vi </span><span style="font-family: Verdana, sans-serif; font-weight: lighter;">har både ressourcerne og den velstandsmætning, der gør det muligt for os at gå forrest i en global udvikling.</span></li>
</ul>
<span style="font-family: Verdana, sans-serif;">De tre bøger giver samlet set væsentlige bud på, hvordan vi er skruet sammen som mennesker og som samfund, vores ståsted i den globalisering som ingen kan kontrollere men alle er en del af, samt især hvordan vi kan styrke troen på fremtiden og skabe handlinger fra os selv med hinanden til glæde for os alle.</span><br />
<span style="font-family: Verdana, sans-serif;"><br /></span>
<span style="font-family: Verdana, sans-serif;">Halleluja! - og skal vi så komme i gang! Køb alle tre, læs dem og gå ud og gør en forskel i dit demokrati!</span><br />
<span style="font-family: Verdana, sans-serif;"><br /></span>
<span style="font-family: Verdana, sans-serif;">Godt Nytår!</span><br />
<span style="font-family: Verdana, sans-serif;"><br /></span>Christian Pollhttp://www.blogger.com/profile/03949924619599826240noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-3838462843124772742.post-8022233301409614802013-11-11T15:12:00.000+01:002013-11-11T15:12:22.638+01:00Stop den ukritiske vækst - jeg vil af!<span style="font-family: Verdana, sans-serif;">Fra alle sider råbes vækst: Politikere og medier fortæller os at vækst er måden at komme ud af krisen på. Vækst skaber jobs. Vækst skaber udvikling. Vækst er grundlag for det hele. Vækst er svaret - hvad var spørgsmålet...?</span><br />
<span style="font-family: Verdana, sans-serif;"><br /></span>
<span style="font-family: Verdana, sans-serif;">Spørgsmålet er, hvordan vi skaber fortsat udvikling og velstand, men uden at tappe kloden for ressourcer, drukne i forurening eller ødelægge klimaet, og een ting er sikkert: Vækst i den gængse forstand er ikke lige svaret her.</span><br />
<span style="font-family: Verdana, sans-serif;"><br /></span>
<span style="font-family: Verdana, sans-serif;">Heldigvis taler og skriver flere og flere kloge og fremsynede mennesker om alternativer til vækst. Ikke at det er noget nyt - der har været skrevet om emnet siden 1960'erne - men for tiden ser vi næsten en eksplosion i antallet af borgergrupper, konferencer, bøge og film, som handler om alternativer til klassisk vækst - og det giver mig håb.</span><br />
<span style="font-family: Verdana, sans-serif;"><br /></span>
<span style="font-family: Verdana, sans-serif;">I Danmark har vi i år fået den første professor i økologisk økonomi, Inge Røpke, som forsker i økonomi, som er i balance med klodens ressourcer. Vi har <a href="http://www.sustainia.me/" target="_blank">Sustainia</a>, som fremmer konkrete bæredygtige løsninger på internationalt niveau, og vi har en række borgeraktiviteter, der fokuserer på den grønne omstilling.</span><br />
<span style="font-family: Verdana, sans-serif;"><br /></span>
<span style="font-family: Verdana, sans-serif;">Vi har <a href="http://www.cradlepeople.dk/" target="_blank">CradlePeople</a>-bevægelsen, som bla. arbejder med cirkulær økonomi, og vi har flere og flere debattører, der kommer med bud på, hvordan vi kan skrue samfund og økonomi sammen på nye måder - f.eks. Lene Andersen, som i <a href="http://andersenske.dk/danmark2030" target="_blank">Danmark 2030</a>, der netop er udkommet, skriver om de udfordringer, vi står i lige nu og hvordan vi kan forme en ny nordisk tilgang til løsninger. Endelig</span><span style="font-family: Verdana, sans-serif;"> har vi forfatteren til </span><a href="http://occupyworldstreet.org/ows-the-book/praise-for-the-book" style="font-family: Verdana, sans-serif;" target="_blank">Occupy World Street</a><span style="font-family: Verdana, sans-serif;">, Ross Jackson, som skriver om de problemer, de økonomiske modeller og strukturer skaber for hele verden, og som også byder på løsninger. </span><br />
<span style="font-family: Verdana, sans-serif;"><br /></span>
<span style="font-family: Verdana, sans-serif;">Også filmfolket kritiserer den evindelige fokus på vækst, fra episke baskere som Avatar og Hobbitten, der på overfladen handler om det gode mod det onde men implicit er fulde af systemkritik, til den nærværende og personlige film, "</span><a href="http://www.nissenco.dk/presserum/doxbio/to-oproerske-oldemoedre.aspx" style="font-family: Verdana, sans-serif;" target="_blank">Shirley og Hinda</a><span style="font-family: Verdana, sans-serif;">" om to amerikanske bedstemødre, som i den modne alder af 90 og 84 år indser, at den vækst, som alle går og snakker om måske ikke er løsningen - men i lige så høj grad problemet.</span><br />
<span style="font-family: Verdana, sans-serif;"><br /></span>
<span style="font-family: Verdana, sans-serif;">Det er en skøn film om venskab og indsigt og om, hvordan vi alle kan blive aktivister, hvis vi brænder nok for at forstå verden og ønsker at gøre den til et bedre sted at være.</span><br />
<span style="font-family: Verdana, sans-serif;"><br /></span>
<span style="font-family: Verdana, sans-serif;">For hvorfor går to damer, der har få år tilbage at leve i, i gang med at ændre verden? Hvorfor er de ikke ligeglade? Nu er det jo gået meget godt i de 90 år, de har levet. Kan de ikke lade de dygtige ledere i verdens store virksomheder og på de anerkendte universiteter fortsætte den gode linje, som har skabt den velfærd, de selv har fulgt udviklingen af?</span><br />
<span style="font-family: Verdana, sans-serif;"><br /></span>
<span style="font-family: Verdana, sans-serif;">Men nej, det er netop her, de tager fat, </span><span style="font-family: Verdana, sans-serif;">og i løbet af filmen får både de to hovedpersoner og vi, der sidder i
biografmørket en aha-oplevelse, som sætter begrebet vækst i et foruroligende
perspektiv.</span><br />
<span style="font-family: Verdana, sans-serif;"><br /></span><span style="font-family: Verdana, sans-serif;">Bakterier formerer sig med <a href="http://da.wikipedia.org/wiki/Eksponentiel_v%C3%A6kst" target="_blank">eksponentiel vækst</a>, dvs deres antal fordobles f.eks. hvert minut. Forestil dig nu at være en bakterie, der starter sammen med fire andre i en flaske fuld af føde. Efter to minutter er i 10, efter tre minutter er i 20, efter fire er i 40 osv. Efter en time er flasken fuld af bakterier og begynder at løbe over. Hvornår indser du som bakterie, at hvis I fortsætter på denne måde, vil I fylde hele flasken op?</span><br />
<span style="font-family: Verdana, sans-serif;"><br /></span>
<span style="font-family: Verdana, sans-serif;">Et minut før den er fuld, er den kun halvt fuld, jo... to minutter før den er fuld, er den kun kvart fuld. Det er samme vækst-princip, økonomien kører efter, og jorden er ikke større end den er.</span><br />
<span style="font-family: Verdana, sans-serif;"><br /></span>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: Verdana, sans-serif;">De kloge bedstemødre går ud i verden for at forstå og ændre, fordi
de har opdaget, at noget er ved at gå galt. De gør det nok fordi, de jo for
længst har opdaget, at det, der egentlig betyder noget, er familie og venskaber
- ja, mennesker - frem for velstand og ting.</span></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: Verdana, sans-serif;"><br /></span></div>
<br />
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: Verdana, sans-serif;">Og derfor føles det rigtigt og er aldrig for sent at gøre noget
godt for menneskeheden, for din næste, for dine børnebørn og de venner, de skal
vokse op sammen med. Hvornår går du i gang?</span><span style="font-family: 'Times New Roman', serif;"><o:p></o:p></span></div>
<br />
<span style="font-family: Verdana, sans-serif;"><br /></span>Christian Pollhttp://www.blogger.com/profile/03949924619599826240noreply@blogger.com2tag:blogger.com,1999:blog-3838462843124772742.post-14221959484821330472013-10-10T15:44:00.001+02:002013-10-10T15:44:14.545+02:00Hvad skal vi bruge affaldsforbrændingsanlæggene til?<span style="font-family: Verdana, sans-serif;">Med regeringens <a href="http://www.mim.dk/Arbejdsomraader/Danmarkudenaffald/" target="_blank">ressourcestrategi</a> fra i mandags er vi tættere på en langstrakt afvikling af affaldsforbrændingsanlæg i Danmark. Vi har allerede i dag en overkapacitet, og vi er ikke alene om det. Det har Tyskland og andre nabolande også.</span><br />
<div>
<span style="font-family: Verdana, sans-serif;"><br /></span></div>
<div>
<span style="font-family: Verdana, sans-serif;">Så det er vigtigt, at vi ikke bare bygger nye anlæg, for så <a href="http://www.a-r-c.dk/" target="_blank">binder vi investeringerne der</a> - og dermed affaldet til fortsat forbrænding de næste 30 år. Desværre har man taget den forkerte beslutning i København og er gået i gang med at bygge et nyt mega-affaldsforbrændingsanlæg, på trods af voldsomme protester og en beslutning i første omgang om at lade være.</span></div>
<div>
<span style="font-family: Verdana, sans-serif;"><br /></span></div>
<div>
<span style="font-family: Verdana, sans-serif;">Men for nu at vende tilbage til det nationale billede, så skal <a href="http://www.danskaffaldsforening.dk/" target="_blank">forbrændingssektoren</a> i Danmark over de næste år finde ud af, hvilke anlæg, der skal lukkes ned først, hvem dernæst osv. Og så er det jo, jeg tænker, at når vi slukker for kraner og ovne rundt omkring i landet... hvad kan vi så bruge de spændende faciliteter til? Jeg kommer til at tænke på <a href="http://da.wikipedia.org/wiki/B%26W_Hallerne" target="_blank">B&W-hallen</a> på Amager og på <a href="http://europeanastatic.eu/api/image?type=IMAGE&uri=http://www.europhoto.eu.com/images/spdk19960606-416865-3_thumb.jpg&size=FULL_DOC" target="_blank">tørdokken på Holmen</a>. Vi har jo med spændende rum at gøre, som kan bruges til alt muligt - kultur, idræt, nye innovative virksomheder. Kom med nogle bud!</span></div>
<div>
<span style="font-family: Verdana, sans-serif;"><br /></span></div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="http://taastrup.files.wordpress.com/2010/08/496.jpg" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><span style="font-family: Verdana, sans-serif;"><img border="0" height="235" src="http://taastrup.files.wordpress.com/2010/08/496.jpg" width="400" /></span></a></div>
<div>
<br /></div>
Christian Pollhttp://www.blogger.com/profile/03949924619599826240noreply@blogger.com2tag:blogger.com,1999:blog-3838462843124772742.post-42382978808320203512013-09-10T14:41:00.000+02:002013-09-10T14:41:41.786+02:00El-bil-redning<span style="font-family: Verdana, sans-serif;">Mange troede vel at el-biler i Danmark døde med Better Place. Men det har jeg nu aldrig ment. Faktisk regnede jeg med, at det ville give noget luft og nogle renere linjer til el-bil-markedet, at der ikke længere er to konkurrerende koncepter på et meget lille og skrøbeligt marked.</span><br />
<span style="font-family: Verdana, sans-serif;"><br /></span>
<span style="font-family: Verdana, sans-serif;">Nu tror jeg på, at jeg fik ret, for den store energikoncern <a href="http://www.eon.dk/Privat1/Nyheder/2012/EON-kober-ladestandere-fra-Better-Place-konkursbo/" target="_blank">E.ON har nu købt de 770 el-bil-ladestandere</a>, der var i boet efter Better Place. Det betyder, at vi nu har en stor og stærk aktør bagved et ladenet, som kan brede el-bilerne længere ud i Danmark. </span><span style="font-family: Verdana, sans-serif;">Nu får vi to konkurrerende ladestandernet (E.ON og Clever) med samme stik men forskellige abonnementsordninger. Det svarer jo helt til fx tankstationsmarkedet, og den nye situation kan </span><span style="font-family: Verdana, sans-serif;">måske skabe bedre løsninger og bedre priser samlet set</span><span style="font-family: Verdana, sans-serif;">.</span><br />
<span style="font-family: Verdana, sans-serif;"><br /></span>
<span style="font-family: Verdana, sans-serif;">Det er oplagt at købe de almindelige ladestandere, for det bliver den teknologi, der kan skabe forretning. Batteriskiftestationerne derimod er gøgeungen, som Better Place nok gik i knæ på, og det er endnu uvist, hvad der skal ske med dem.</span><br />
<span style="font-family: Verdana, sans-serif;"><br /></span>
<span style="font-family: Verdana, sans-serif;">Det bliver spændende at se, om giganten E.ON gør dette helhjertet. På plussiden kan man sige, at så stor en koncern vel næppe kaster sig ud i sådan noget uden at mene det, samt at der må ligge en vis robusthed i denne satsning. Er man til konspirationsteorier og tror på alliancen imellem oliebranchen og bilbranchen kan man på minussiden være bekymret for, om E.ON måske vil tromle Clever og så forlader el-bilmarkedet... Men E.ON fremstår som en virksomhed, der satser på el og gas i transporten, og derfor går det nok ikke så slemt.</span><br />
<span style="font-family: Verdana, sans-serif;"><br /></span>
<span style="font-family: Verdana, sans-serif;"></span><br />
<span style="font-family: Verdana, sans-serif;">Så når jeg tager ja-hatten på, så håber jeg på, at når E.ON går ind, så vil det trække flere aktører i oliebranchen med ind, så vi fx kan begynde at få ladestandere på tankstationerne også. Disse udgør jo i dag det mest optimale optankningsnet i forhold til vejnettet - og har jo parkeringspladser og strøm lagt ind, så det vil være en meget lille investering for Statoil, Q8, Jet, DK, OK osv. at stille ladestandere op (Derfor er det også helt rimeligt at spørge, om det stadig er <a href="http://www.groenlivsstil.blogspot.dk/2012_06_01_archive.html" target="_blank">det gamle stammefællesskab</a>, der sætter en stopper for den åbenlyse løsning, ladestandere på tankstationer vil være). Clever har valgt at satse på indkøbscentrene, og det er jo også rigtig klogt. Jeg krydser fingre for, at vi om fem år har ladestandere ved alle indkøbscentre, tankstationer og større parkeringsområder.</span><br />
<span style="font-family: Verdana, sans-serif;"><br /></span>
<span style="font-family: Verdana, sans-serif;">Samtidig er el-bil-markedet ved at komme i omdrejninger. DNs Citröen C-zero kører stadig fint og holder 120 km på en opladning. Den fås også i en Peugeot-udgave og en Mitsubishi-udgave, og så er der Nissan Leaf, Mercedes Vito, BMW i3 og ikke mindst Tesla S, som efterfølges af en mere familieagtig bil Tesla X, som kommer næste år. Med rækkevidder op til 500 km og et landsdækkende ladestandernet, bliver undskyldningerne sværere og sværere at finde frem. Og har man een gang prøvet at køre el-bil, så er man jo solgt - smut forbi Renault, Tesla eller Citröen eller eet af Clevers arrangmenter for at prøve en tur.</span><br />
<span style="font-family: Verdana, sans-serif;"><br /></span>
<span style="font-family: Verdana, sans-serif;">Og det fedeste er jo så, at det ikke kun er bedre for dig, der sidder inde i en stille bil, som bliver ladet om natten, så den er klar om morgenen. Det bliver også et helt andet gadebillede, hvor man kan tale almindeligt sammen, når man går ind ad Åboulevarden, hvor man ikke får lungerne fyldt med giftige partikler, og hvor selv tankstationer ikke længere er olie-stinkende områder, man helst undgår.</span><br />
<span style="font-family: Verdana, sans-serif;"><br /></span>Christian Pollhttp://www.blogger.com/profile/03949924619599826240noreply@blogger.com1tag:blogger.com,1999:blog-3838462843124772742.post-59044324696734678002013-05-01T11:55:00.003+02:002013-05-01T11:55:33.136+02:00CSR i lummert lys<span style="font-family: Verdana, sans-serif;">"Jeg fucking hader CSR" siger <span style="background-color: white; color: #4f4f4f; line-height: 18px;">brandingeksperten <a href="http://en.wikipedia.org/wiki/Cindy_Gallop" target="_blank">Sindy Gallop</a> i <a href="http://www.business.dk/ledelse/jeg-fucking-hader-csr" target="_blank">Berlingske Business Magasin i sidste uge</a>. Det gør hun, fordi <a href="http://da.wikipedia.org/wiki/CSR" target="_blank">CSR</a> godt nok er på vej op men stadig i rigtig mange virksomheder opfattes som et marketing-begreb. CSR er rigtig mange steder noget, ledelsen har valgt at gå i gang med, fordi det kan give et pænt image. Man ansætter nogle marketingsfolk, som starter med at formidle i løse vendinger om, hvad virksomheden har tænkt sig at gøre, men det ender ofte med kratterier i overfladen, for det var jo ikke meningen, at det skal koste noget eller at vi behøver lave om på, hvordan vi gør tingene her i vores virksomhed...</span></span><br />
<span style="font-family: Verdana, sans-serif;"><span style="background-color: white; color: #4f4f4f; line-height: 18px;"><br /></span></span>
<span style="font-family: Verdana, sans-serif;"><span style="background-color: white; color: #4f4f4f; line-height: 18px;">Heldigvis kræver en seriøs CSR-indsats åbenhed og dialog med alle aktører omkring virksomheden. I denne proces vil de nyansatte marketingsfolk blive mødt af miljøorganisationer, forbrugerorganisationer, naboer, fattigdomsbekæmpere og andet godtfolk, som bl.a. fortæller dem, at:</span></span><br />
<span style="font-family: Verdana, sans-serif;"><span style="background-color: white; color: #4f4f4f; line-height: 18px;"><br /></span></span>
<br />
<ol>
<li><span style="color: #4f4f4f; font-family: Verdana, sans-serif;"><span style="line-height: 18px;">I kan ikke blære jer med noget, I ikke har gjort endnu.</span></span></li>
<li><span style="color: #4f4f4f; font-family: Verdana, sans-serif;"><span style="line-height: 18px;">I bliver nødt til at dokumentere effekten af det, I gør.</span></span></li>
<li><span style="color: #4f4f4f; font-family: Verdana, sans-serif;"><span style="line-height: 18px;">Det er ikke nok at kigge på sikkerhed og energiforbrug i egne produktionshaller - I skal arbejde med hele jeres varekæde.</span></span></li>
<li><span style="color: #4f4f4f; font-family: Verdana, sans-serif;"><span style="line-height: 18px;">Det er ikke nok at skifte til sparepærer - I skal hele vejen rundt om ansvarlighedsbegrebet, dvs. miljø, etik, sociale aspekter, forbrugeraspekter, lobby, formidling, åbenhed osv.</span></span></li>
<li><span style="color: #4f4f4f; font-family: Verdana, sans-serif;"><span style="line-height: 18px;">I bliver nødt til at fortælle jeres omverden, hvad I har tænkt jer at sætte i gang og især, hvordan det så året efter er gået med indsatsen. Her er det nu ved at blive tilladt at fejle - blot man lærer af sine fejl og springer op på hesten igen.</span></span></li>
<li><span style="color: #4f4f4f; font-family: Verdana, sans-serif;"><span style="line-height: 18px;">Ledelsen kan ikke sætte en lille afdeling til at lave CSR. Det skal integreres i hele virksomheden - i alle funktioner og hos alle medarbejdere og ledere. Det er som med indtjening - alle skal have det for øje i een eller anden grad før det virker.</span></span></li>
</ol>
<br />
<span style="font-family: Verdana, sans-serif;"><span style="background-color: white; color: #4f4f4f; line-height: 18px;">Miljøledelse har været igennem samme udvikling - og er det stadig mange steder. Det virker kun, hvis ledelsen og bestyrelsen giver det fokus og prioritet.</span></span><br />
<span style="font-family: Verdana, sans-serif;"><span style="background-color: white; color: #4f4f4f; line-height: 18px;"><br /></span></span>
<span style="font-family: Verdana, sans-serif;"><span style="background-color: white; color: #4f4f4f; line-height: 18px;">Man kan synes, at CSR er et fluffy begreb, men det har også et potentiale. Sagen er, at hvis man integrerer det ordentligt i sin virksomhed, så er der stor chance for, at virksomheden rykker sig i retning af bedre at kunne forstå og agere i den nye globaliserede virkelighed, hvor klassisk industriel produktion og afsætning er en dødssejler.</span></span><br />
<span style="font-family: Verdana, sans-serif;"><span style="background-color: white; color: #4f4f4f; line-height: 18px;"><br /></span></span>
<span style="font-family: Verdana, sans-serif;"><span style="background-color: white; color: #4f4f4f; line-height: 18px;">Vi er i en omstillingstid - en tid med kriser af forskellige slags, som spiller sammen og kalder på nytænkning i retning af både-og fremfor de gamle enten-eller-dogmer. En moderne virksomhed skal kunne se nye muligheder, omstille sig til disse, sprede sine aktiviteter på mange og gerne grønne teknologiske løsninger. Og måske vigtigst af alt - den skal kunne skabe de løsninger, som bidrager til en bæredygtig omstilling.</span></span><br />
<span style="font-family: Verdana, sans-serif;"><span style="background-color: white; color: #4f4f4f; line-height: 18px;"><br /></span></span>
<span style="font-family: Verdana, sans-serif;"><span style="background-color: white; color: #4f4f4f; line-height: 18px;">Det er her, CSR - brugt på den gode måde - kan skabe en ramme, som moderniserer virksomheden ved at skabe større åbenhed og forståelse for samfundets aktører. Med andre ord: Lærer at se sig selv som en samfundsansvarlig og kommunikerende aktør fremfor en dinosaur med store tænder.</span></span><br />
<span style="font-family: Verdana, sans-serif;"><span style="background-color: white; color: #4f4f4f; line-height: 18px;"><br /></span></span>
<span style="font-family: Verdana, sans-serif;"><span style="background-color: white; color: #4f4f4f; line-height: 18px;">Hvad der bliver rigtig spændende er, hvis virksomhederne i denne udvikling også begynder at se på kernen af deres egen eksistensberettigelse - på rollen som tjener for en flok aktionærer, der egentlig ikke interesserer sig for andet end, hvad der kan blive til mig i år. Vi har brug for nye virksomhedsformer - måske i retning af fonde og foreninger - som bygger sig selv op omkring etiske værdier og agerer derefter.</span></span><br />
<span style="font-family: Verdana, sans-serif;"><span style="background-color: white; color: #4f4f4f; line-height: 18px;"><br /></span></span>
<span style="font-family: Verdana, sans-serif;"><span style="background-color: white; color: #4f4f4f; line-height: 18px;">Se evt. mine idéer her: </span></span><span style="color: #4f4f4f; font-family: Verdana, sans-serif;"><span style="line-height: 18px;"><a href="http://prezi.com/3iirrnrmtyfl/future-of-sustainable-business/?kw=view-3iirrnrmtyfl&rc=ref-3461268" target="_blank">http://prezi.com/3iirrnrmtyfl/future-of-sustainable-business/?kw=view-3iirrnrmtyfl&rc=ref-3461268</a></span></span><br />
<span style="color: #4f4f4f; font-family: Verdana, sans-serif;"><br /></span>
<span style="font-family: Verdana, sans-serif;"><span style="background-color: white; color: #4f4f4f; line-height: 18px;"><br /></span></span>Christian Pollhttp://www.blogger.com/profile/03949924619599826240noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-3838462843124772742.post-57101072899338245622013-04-22T12:36:00.000+02:002013-04-22T13:23:54.710+02:00Vi forbrænder stadig værdifulde ressourcer<br />
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: "Verdana","sans-serif"; font-size: 10pt;">I går afsluttede Danmarks Naturfredningsforening (DN) den årlige affaldsindsamling. Der blev igen i år indsamlet langt over 100 tons affald af mere end 25.000 danskere. Det indsamlede affald ender på genbrugsstationen, hvor meget går til småt brændbart. Herfra bliver det kørt til forbrænding på et af landets 27 affaldsforbrændingsanlæg. Vi brænder nemlig meget i Danmark. Ifølge Dansk Affaldsforening forbrændte vi i Danmark i 2011 3,6 mio. tons affald.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: "Verdana","sans-serif"; font-size: 10pt;">Men affald er ressourcer - udvundet fra jorden. Ressourcer som bliver mere og mere knappe, og som derfor også bliver dyrere og dyrere. I DN arbejder vi for et bæredygtigt samfund, hvor jordens ressourcer skal bruges igen og igen. Vi mener derfor, at vi skal brænde meget mindre og genanvende langt mere.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: "Verdana","sans-serif"; font-size: 10pt;">Danmark har over de seneste 30 år satset så ensidigt på affaldsforbrænding, at vi ikke kan se andet. Store dele af affaldsbranchen mener, at hvis vi bare brænder effektivt, udnytter energien og skaber varme og el fra forbrændingsanlæggene, så kan vi ikke gøre det bedre. Et synspunkt, som pudsigt nok støttes af hele den store branche, der bygger affaldsforbrændingsanlæg og leverer filtre og pumper og alt det andet isenkram, der sidder i sådan nogle anlæg.</span></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: "Verdana","sans-serif"; font-size: 10pt;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: "Verdana","sans-serif"; font-size: 10pt;">Men den indstilling holder ikke i dag, og den hæmmer omstilling til en mere bæredygtig fremtid. For når affaldet først er forbrændt, er mange af ressourcerne ”væk” i form af luftforurening. Tilbage er enorme mængder af slagger – en sammensmeltet, grå masse af alt det, der ikke kan brænde, og som nu er gjort meget svært tilgængeligt for genanvendelse.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: "Verdana","sans-serif"; font-size: 10pt;"><strong>DN undersøgelse: To af tre anlæg vil forbrænde samme mængde om fem år</strong></span><br />
<span style="font-family: "Verdana","sans-serif"; font-size: 10pt;">DN har gennemført en undersøgelse, hvor vi har spurgt de danske affaldsforbrændingsanlæg om deres forventninger til fremtiden. Vi har fået svar fra 18 forbrændingsanlæg, som desværre viser, at DN's håb om mindre forbrænding og øget genavnvendelse, ikke stemmer overens med de 18 anlægs forventninger til fremtiden.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: "Verdana","sans-serif"; font-size: 10pt;">12 af de 18 anlæg forventer således, at de forbrænder samme mængde affald om 5 år som i dag. På 5 anlæg forventer man at brænde mindre, og et anlæg forventer at forbrænde mere. Blandt de 18 besvarelser mangler vi nogle af de helt store anlæg, som i disse år netop bygger større anlæg med mere forbrændingskapacitet. Tankevækkende er det også, at 15 af 18 forbrændingsanlæg har kapacitet, de ikke bruger i dag. I runde tal betyder det, at vi har en overkapacitet på 230.500 tons om året.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: "Verdana","sans-serif"; font-size: 10pt;">De, der har svaret, vurderer i øvrigt kun for to anlægs vedkommende, at de forventer, at anlægget er lukket om 5 år. Hvorimod 5 svarer, at de har et nyt anlæg med samme kapacitet. Flertallet af de resterende besvarelser går på, at de har det nuværende anlæg, men med forskellige forbedringer. Det tyder på, at der blandt anlæggene er planer om at forsætte med investeringer, der binder os til at brænde ressourcer af i de næste mange år. Samtidig hører vi fra flere sider, at vi om 10-15 år nok kun skal have 7-10 forbrændingsanlæg i Danmark.</span><br />
<br />
<span style="font-family: "Verdana","sans-serif"; font-size: 10pt;">Der er vist behov for, at NOGEN burer sig inde med nogle konkrete mål og midler og først kommer ud, når der er lagt planer for, hvilke anlæg der skal afvikles hvornår, og hvilke der skal blive tilbage. Så kan de jo sende hvid røg ud til journalister og andre interesserede.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: "Verdana","sans-serif"; font-size: 10pt;">Alle, der interesserer sig lidt for affald og ressourcer, går i øvrigt i disse dage og venter på regeringens ressourcestrategi I, der kommer til at skabe rammerne for fremtidens affaldshåndtering i Danmark. I Danmarks Naturfredningsforening håber vi på masser af konkrete virkemidler, der kan sikre en afvikling af forbrændings-æraen og skabe rammerne for en sund genanvendelses-kultur over det ganske land.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: "Verdana","sans-serif"; font-size: 10pt;"><br /></span></div>
Christian Pollhttp://www.blogger.com/profile/03949924619599826240noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-3838462843124772742.post-72264916055000844882013-03-05T10:24:00.000+01:002013-03-05T10:28:41.373+01:00Et spadestik i røg og damp<br />
I går var jeg med til noget, jeg ikke plejer. En vaskeægte aktion – ikke på højde med dem, Greenpeace laver med rapelling og lænker – nej, vi brændte såmænd penge af – altså hjemmelavede sedler, der kunne ligne 1000-lapper. Egentlig skulle vi have brændt 4 millioner 1000-kronesedler af for at modsvare den fejlinvestering på 4 milliARDER, politikerne i Amagerforbrændingens fem ejerkommuner nu har givet lov til. Men så skulle vores printer have kørt hele ugen, og det var blevet rimelig upopulært på kontoret. Så vi nøjedes med at brænde 100 sedler af i et lille bålfad – bare for den symbolske værdi – og papir skal jo genanvendes...;-)<br />
<br />
For vi synes, det er et uansvarligt spild, når de fem kommuner der ejer Amagerforbrændingen i går tog det første spadestik til det nye affaldsforbrændingsanlæg med endnu større kapacitet end det nuværende. Københavns Kommunes politikere havde egentlig besluttet sig for at tage det store skridt ind i fremtiden og sætte gang i genanvendelsen, men kommunen blev overtrumfet af <a href="http://borsen.dk/nyheder/avisen/artikel/11/33158/artikel.html?hl=Q29yeWRvbg,," target="_blank">finansministerens ønske om at hjælpe</a> virksomheden, der skal bygge anlægget – selvom det jo egentlig er en kommunal beslutning.<br />
<br />
Derfor er vi mange, der er noget desillusioneret i dag, for de 4 mia., der nu smides i et nyt anlæg, er så stor en investering, at anlægges skal køre på fuld blus i de næste mange år, for at tjene pengene ind, og det betyder fortsat massiv afbrænding af affald også i de kommende 40 år. Genanvendelse vil de næste 40 år fortsat være små hyggeprojekter til nogle få hundrede tusinde kroner, som hver gang vil vise, at der ikke er volumen nok i genanvendelse til at det kan betale sig. Imens vil ovnene brænde løs og fortsat skabe farlig luftforurening, og slaggebjergene vil hobe sig op.<br />
<br />
Samtidig vil lande som vi normalt sammenligner os med for alvor sætte gang i genanvendelsen og på den måde skabe mange permanente arbejdspladser og store forspring for deres virksomheder, som på den måde bliver mindre afhængige af jomfruelige ressourcer fra Kina og Afrika. Dansk erhvervsliv mener, vi er så gode til at brænde affald af, at vi bare skal fortsætte med at gøre det samme – måske lidt mere effektivt – men dog grundlæggende det samme.<br />
<br />
Jeg mener, vi må se at vågne op, for det er som bekendt de, der midt i en krisetid formår at gøre det nye, smarte, der vinder og kommer ud på den anden side.<br />
<br />
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhN8UuqjAxYU7o6GwgdblwlGjHVob2phLaw7tiFPJOJfMVhZeduQwkUmaWQ43-N_xu19M1Nnnw1WhSHPBgRWnn8jkrZECJwh3wyaSF6uEtE3t0_soyMRsvjWIdYdy5iIShlQOODRGCtr9s/s1600/amforspadestik_cpo1.jpg" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" height="300" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhN8UuqjAxYU7o6GwgdblwlGjHVob2phLaw7tiFPJOJfMVhZeduQwkUmaWQ43-N_xu19M1Nnnw1WhSHPBgRWnn8jkrZECJwh3wyaSF6uEtE3t0_soyMRsvjWIdYdy5iIShlQOODRGCtr9s/s400/amforspadestik_cpo1.jpg" width="400" /></a></div>
------<br />
Denne klumme i 24 Timer: <a href="http://www.e-pages.dk/24timer/3638/" target="_blank">http://www.e-pages.dk/24timer/3638/</a><br />
Kritiske artikler omkring affaldsforbrænding, start fx her: <a href="http://ing.dk/artikel/kommunernes-dyre-affaldsovne-blokerer-genanvendelse-127461" target="_blank">http://ing.dk/artikel/kommunernes-dyre-affaldsovne-blokerer-genanvendelse-127461</a><br />
Om finansministerens hjælp til Vølund: <a href="http://borsen.dk/nyheder/avisen/artikel/11/33158/artikel.html?hl=Q29yeWRvbg,," target="_blank">http://borsen.dk/nyheder/avisen/artikel/11/33158/artikel.html?hl=Q29yeWRvbg,,</a><br />
<br />Christian Pollhttp://www.blogger.com/profile/03949924619599826240noreply@blogger.com1tag:blogger.com,1999:blog-3838462843124772742.post-72196460515606926452013-01-08T10:05:00.000+01:002013-01-14T20:00:06.910+01:00Yoda og de andre<br />
<span style="font-family: Verdana, sans-serif;">Nu siger jeg det… har længe pønset på en lejlighed til at sige det… jeg har det sådan set fint med det selv, men hvis man ikke er inde i Starwars-historiens univers, så kan det virke mærkeligt, at jeg har et kæmpe billede af en tegneseriefigur hængende ved mit skrivebord.</span><br />
<span style="font-family: Verdana, sans-serif;"><br />
</span><span style="font-family: Verdana, sans-serif;">Det er <a href="http://starwars.com/explore/encyclopedia/characters/yoda/" target="_blank">Yoda</a>, der hænger og minder mig om at være ”i forbindelse med <a href="http://da.wikipedia.org/wiki/Kraften" target="_blank">kraften</a>” og ikke lade had, misundelse, magtbegær eller andre destruktive kræfter styre mig under nogen omstændigheder. Yoda er den største af de åndelige læremestre i Starwars-historien – en ½ meter høj, 800 år gammel, grøn og rynket figur med spidse ører.</span><br />
<span style="font-family: Verdana, sans-serif;"><br />
</span><span style="font-family: Verdana, sans-serif;">Lejligheden for mig til at fortælle om Yoda er, at juleferien har budt på endnu en filmatisering af et episk værk, <a href="http://da.wikipedia.org/wiki/Hobbitten_(film)" target="_blank">Hobbitten</a>, fortællingen, der ligger forud for et andet af de store episke værker, <a href="http://da.wikipedia.org/wiki/Ringenes_Herre_(film)" target="_blank">Ringenes Herre</a>, som i dag er en integreret del af vores kultur. Hobbitten er endnu én i rækken af <a href="http://da.wikipedia.org/wiki/Fantasy" target="_blank">storslåede historier</a> om det gode imod det onde. Jeg kan også nævne <a href="http://da.wikipedia.org/wiki/Harry_Potter" target="_blank">Harry Potter</a>, <a href="http://da.wikipedia.org/wiki/Avatar_(film)" target="_blank">Avatar</a>, <a href="http://da.wikipedia.org/wiki/Det_Gyldne_Kompas_(film)" target="_blank">Det Gyldne Kompas</a>, <a href="http://da.wikipedia.org/wiki/Eragon" target="_blank">Eragon</a>, <a href="http://da.wikipedia.org/wiki/Den_uendelige_historie_(film)" target="_blank">Den Uendelige Historie</a>, osv. – listen er lang, hvis man leder lidt i sin hukommelse.</span><br />
<span style="font-family: Verdana, sans-serif;"><br />
</span><span style="font-family: Verdana, sans-serif;">Når vi sidder der i biografen i alle aldre og fra alle samfundslag, så tænker jeg, at vi vel alle sidder og identificerer os med det gode. Hvem ser sig selv som <a href="http://da.wikipedia.org/wiki/Ork" target="_blank">ork</a> eller medlem af <a href="http://da.wikipedia.org/wiki/Voldemort" target="_blank">Voldemort</a>s slæng? For det, som gør disse historier interessante er jo, at vi kan genkende kampen imellem det gode og det onde fra vores egen verden i dem: Hvordan og med hvem ved min side kan jeg vinde kampen i mit liv? Hvordan ser min drage, min trylleformular eller min kampklædte isbjørn ud, og hvordan holder jeg fast i den kraft, som gør mig stærk nok til at fortsætte, når det ser allersværest ud?</span><br />
<span style="font-family: Verdana, sans-serif;"><br />
</span><span style="font-family: Verdana, sans-serif;">Om det er fodboldhelte som Messi eller åndelige vejvisere som Yoda, vi læner os op ad, er en personlig sag men bestemt ikke lige meget for processen og resultatet. Min drøm for det nye år er, at flere mennesker finder vejvisere, der som Yoda viser, hvordan vi kan gøre mere for den store sammenhæng, for menneskeheden, for klimaet og miljøet og for en fremtid for alle i denne verden – også om 20 år og om 50 år. Find din indre Harry Potter og tænk mindre på at redde dig selv og mere på at redde os alle… så er der håb – også for de næste generationer.</span><br />
<span style="font-family: Verdana, sans-serif;"><br />
</span><span style="font-family: Verdana, sans-serif;">Godt Nytår!</span><br />
<div><br />
</div>Christian Pollhttp://www.blogger.com/profile/03949924619599826240noreply@blogger.com3tag:blogger.com,1999:blog-3838462843124772742.post-64874810889077367492012-12-11T09:47:00.003+01:002012-12-11T09:47:40.146+01:00Flere juleticks…Så vil jeg da også lige blande mig i budene på, hvordan man stresser bare lidt ned i december. I går skrev Peter Albæk, at det er ok at springe nogle af alle julens arrangementer over for at kunne give sig tid til ro og nærvær i familien, og Johanne Boesdal foreslog, at delebørn får lov til at nøjes med én jul.<br />
<br />
Begge dele handler om at sige fra og finde ind til kernen af det, det handler om. Om at fokusere på samværet og give det den tid, det skal have, for at blive godt. Skruer vi lidt ned for gaver og for kæmpemåltider i lange baner og nyder sneen i parkerne – eller guirlanderne i gaderne, så kan vi være heldige at finde ind til nogle af de værdier, som alt for let bliver væk i indkøb, gaver, stress og mad.<br />
<br />
Og så til nogle juletricks. Det står ikke hugget i sten, at gaver skal købes i butikker. Nettet bugner med tilbud – og du får leveret direkte til døren. Eller endnu bedre: Få gaverne sendt til din arbejdsplads, så du ikke spilder tiden på at skulle forbi posthuset at stå i kø. Og så behøver det jo ikke være elektronikgrej det hele. Hvad med at købe en ged, en teatertur eller et medlemskab af UNICEF eller Danmarks Naturfredningsforening?<br />
<br />
Noget, som også kan stresse meget, er opgaven med at være vært i julen. Når familien kommer og skal overnatte, så skal der være håndklæder og rent sengetøj og købes store mængder mad ind – ja, generelt er der høje forventninger til serviceniveauet. Men behøver det egentlig være sådan? Hvad med at bede familien om lige at rulle deres eget sengetøj sammen og tage med i en pose? Hvad med at uddelegere, så alle bidrager med det, de er bedst til? Og hvad med at tage en snak om ambitionsniveauet, så I kan fokusere på det vigtige: At være sammen og hygge.<br />
<br />
Når I så er samlet, kan I hjælpe hinanden og verden lidt ved at huske at sortere alt gavepapiret til genbrug, ved bruge det overskydende fedt fra julemaden til fuglekugler på altanen samt ved at køre sammen til julearrangementerne. Gør dog op med den kommercielle jul og find ind til fællesskabet. God Jul!<br />
<br />
Find flere juleråd her:<br />
<br />
<ul>
<li><a href="http://www.dn.dk/Default.aspx?ID=36070&r_=0.964588373181007">http://www.dn.dk/Default.aspx?ID=36070&r_=0.964588373181007</a></li>
<li><a href="http://www.forbrugerkemi.dk/fokus/jul/fokus-pa-jul">http://www.forbrugerkemi.dk/fokus/jul/fokus-pa-jul</a></li>
<li><a href="http://wwf.dk/?3280/Gitte-Seeberg-guider-til-en-bredygtig-jul">http://wwf.dk/?3280/Gitte-Seeberg-guider-til-en-bredygtig-jul</a></li>
<li><a href="https://nordic.greenpeace.cc/da/christmas">https://nordic.greenpeace.cc/da/christmas</a></li>
<li><a href="http://www.concito.info/nyheder/giv-klimavenlige-kulturgaver-jul">http://www.concito.info/nyheder/giv-klimavenlige-kulturgaver-jul</a></li>
</ul>
<br />
<br />Christian Pollhttp://www.blogger.com/profile/03949924619599826240noreply@blogger.com1tag:blogger.com,1999:blog-3838462843124772742.post-7168584546631178452012-11-13T09:22:00.000+01:002012-11-13T15:58:50.028+01:00Skal vi dele en køretur?<span style="font-family: "Verdana","sans-serif"; font-size: 12.0pt;">Noget
af det sjove ved Facebook og Twitter er, at man opdager alle de små initiativer,
der kommer nedefra – ikke bare i Danmark, men i hele verden. I fredags opdagede
jeg, at en bevægelse i USA forsøger at gøre 14. november til ”Global Sharing
Day”, altså global dele-dag. Så i morgen kan du overveje at dele din
morgenpendling, din mad, din gode historie, din cykel, din stue, dine penge,
dine bekymringer eller din glæde ved livet.</span>
<br />
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: "Verdana","sans-serif"; font-size: 12.0pt;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: "Verdana","sans-serif"; font-size: 12.0pt;">Det
kan altså være i morgen, du inviterer naboen til middag, måske fordi de er ved
at bygge om. Det kan også være i morgen, du tager et par frysende mennesker op
i din bil og sætter dem af i nærheden af deres arbejde. Eller du kunne dele ud
af nogle af dine penge til et godt formål. Hvis du hellere vil spare penge, kan
du foreslå i grundejerforeningen, at I bygger et fælles redskabsskur og deler
græsslåmaskine, hækkeklipper og fræser.</span></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: "Verdana","sans-serif"; font-size: 12.0pt;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: "Verdana","sans-serif"; font-size: 12.0pt;">Du
kan sikkert finde på flere gode måder at dele på selv. Og så er det jo dejligt
at dele, og det giver noget at tale om.</span></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: "Verdana","sans-serif"; font-size: 12.0pt;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: "Verdana","sans-serif"; font-size: 12.0pt;">Delebølgen
er derude i mange former. F.eks. er der rigtig godt gang i byttemarkeder for
tiden – de breder sig i hele landet. En andet koncept , jeg faldt over er eet,
der kalder sig Little Free Library. En pæl med et lille skab med låger og tag,
som står offentligt tilgængeligt, og hvor man kan tage en bog og sætte en
anden. Der står eet i H.C. Lumbyesgade på Østerbro.</span></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: "Verdana","sans-serif"; font-size: 12.0pt;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: "Verdana","sans-serif"; font-size: 12.0pt;">Fælles
for mange af delekoncepterne er, at de jo ikke er nye i deres grundidé, men at
de lige bliver twistet til noget, folk bider an på. Det kan være det rent
æstetiske eller det, at der i byttemarkeder ikke er penge involveret, som f.eks.
gør oplevelsen meget anderledes end det klassiske loppemarked. Og
bogbyttesteder findes jo på biblioteker og cafeer og vandrerhjem og hoteller og
har gjort det i mange år.</span></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: "Verdana","sans-serif"; font-size: 12.0pt;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: "Verdana","sans-serif"; font-size: 12.0pt;">Jeg
selv skal ud at køre i morgen. Jeg kører rundt og tilbyder lift i København i
Naturfredningsforeningens elbil. Følg med på Danmarks
Naturfredningsforenings facebook-profil og skriv, hvis du gerne vil have
et lift i København.</span></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: "Verdana","sans-serif"; font-size: 12.0pt;"></span></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: "Verdana","sans-serif"; font-size: 12.0pt;">---------------------------------------- </span></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: "Verdana","sans-serif"; font-size: 12.0pt;">Lænker til delesteder på nettet kommer her:</span></div>
<br />
<ul>
<li><span style="font-family: "Verdana","sans-serif"; font-size: 12.0pt;">Global Sharing Day<br /><a href="http://www.compareandshare.com/global-sharing-day/" target="_blank">http://www.compareandshare.com/global-sharing-day/</a></span></li>
<li><span style="font-family: "Verdana","sans-serif"; font-size: 12.0pt;">Byttemarkeder<br /><a href="http://byttemarked.wordpress.com/" target="_blank">http://byttemarked.wordpress.com/</a></span></li>
<li><span style="font-family: "Verdana","sans-serif"; font-size: 12.0pt;">DNs sider om Fremtidens Forbrug<br /><a href="http://www.dn.dk/forbrug">http://www.dn.dk/forbrug</a></span></li>
<li><span style="font-family: "Verdana","sans-serif"; font-size: 12.0pt;"><span style="font-family: "Verdana","sans-serif"; font-size: 12.0pt;">Nadja Pass om at dele<br /><a href="http://www.kommunikationsforum.dk/artikler/forbrug-i-faellesskab" target="_blank">http://www.kommunikationsforum.dk/artikler/forbrug-i-faellesskab</a></span> </span></li>
<li><span style="font-family: "Verdana","sans-serif"; font-size: 12.0pt;">Collaborative consumption<br /><a href="http://www.collaborativeconsumption.com/" target="_blank">http://www.collaborativeconsumption.com/</a></span></li>
<li><span style="font-family: "Verdana","sans-serif"; font-size: 12.0pt;">TED-video om collaborative consumption<br /><a href="http://www.ted.com/talks/rachel_botsman_the_case_for_collaborative_consumption.html" target="_blank">http://www.ted.com/talks/rachel_botsman_the_case_for_collaborative_consumption.html</a></span></li>
</ul>
<br />Christian Pollhttp://www.blogger.com/profile/03949924619599826240noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-3838462843124772742.post-31009888211796830062012-10-16T09:20:00.000+02:002012-10-16T09:20:15.442+02:00Hvad kan vi lære af en 200 år gammel historie?<br />
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: Verdana, sans-serif; font-size: 12pt;">I
dag og i morgen er jeg sammen med 50 spændende folk på Vallekilde Højskole. Vi
skal grave lidt i fortiden – helt præcist i, hvad der skete for 199 år siden i
1813, da Danmark gik rabundus. Det er nu ikke et historisk projekt – nærmere en
søgen efter den lære, som vi kan trække op til i dag, hvor verden også har ondt
i økonomien.</span></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: "Verdana","sans-serif"; font-size: 12.0pt;">Når
jeg pludselig interesserer mig for historiske udgravninger, så er det jo fordi,
jeg synes, vi generelt skulle bliver bedre til at lære af historien. Og så
fordi, jeg tror på, at vi har et vindue nu til at arbejde med sammenhængen
imellem økonomi og bæredygtighed.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: "Verdana","sans-serif"; font-size: 12.0pt;">I
torsdags var Arnold fx forbi Danmark for at trække folk til Det Kongelige
Teater til Sustainias prisuddeling. Det er et bæredygtighedsprojekt, som
handler meget om at vende tilgangen til bæredygtighed fra at det er dyrt og
besværligt til at det skaber muligheder. Også Ida Aukens erhvervspanel for grøn
omstilling kom sidste fredag med nogle pointer i den dur.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: "Verdana","sans-serif"; font-size: 12.0pt;">Med
til Vallekilde tager jeg historien om Amagerforbrændingen, som jo handler om,
at nogle politikere i København og en masse andre forsøgte at tænke fremad og
bad om de løsninger, som ville skabe en bæredygtig fremtid for Storkøbenhavns
energi- og ressourcesystem, men at det mødte så meget modstand fra alle de, der
havde penge i klemme, at det nok alligevel ender med nye kæmpeovne, som
fastholder os i forbrænding af vore ressourcer de næste 40 år også.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: "Verdana","sans-serif"; font-size: 12.0pt;">For
noget af det, vi skal lære, er, at når pengene styrer, så bliver det
kortsigtet, og det bliver plejer-løsningerne. Og derfor kan økonomiske kriser
ikke løses af pengesystemet selv. Der skal politik til – prioriteringer, der
går imod de nemme løsninger og de kortsigtede gevinster. Men frem for at blive
ved med at lægge tunge åg på de siddende politikeres skuldre, så bliver vi også
nødt til at justere på selve mekanismerne i pengesystemet. Det skal gøres
fordelagtigt at vælge de løsninger, der skaber en bæredygtig fremtid. Det skal
være nemmest og billigst at gøre det rigtige.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: "Verdana","sans-serif"; font-size: 12.0pt;">Jeg
skal selv ud på tynd is og gøre noget, jeg ikke plejer her på Vallekilde… så
det bliver helt sikkert et par spændende dage!</span><span style="color: #1f497d;"><o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: "Verdana","sans-serif"; font-size: 12.0pt;"><br /></span></div>
Christian Pollhttp://www.blogger.com/profile/03949924619599826240noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-3838462843124772742.post-74134151988583743602012-09-18T09:27:00.000+02:002012-09-18T09:39:04.419+02:00Tobin, Robin Hood og Daly<br />
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: Verdana, sans-serif; font-size: 12pt;">Noget af det, som nok går hen over hovedet på de fleste, er finanskrisen. Vi har nok alle en fornemmelse af, at dette her er alvor. At der tales om store penge. Men de hundredvis af milliarder, som er i spil, er beløb, man som menneske slet ikke kan forholde sig til: Hvis du vandt 10 mio., hvad ville du så købe? Årh, jeg ville købe en sportsvogn, en rejse til Langbortistan, et hus osv. Hvad hvis du vandt 100 mia…? øhhh… Det er fx 50.000 Ferrarier, 1½ mio. rejser tilThailand for hele familien i 3 uger eller 317 mio. medlemskaber af <a href="http://www.dn.dk/" target="_blank">Danmarks Naturfredningsforening</a>.</span></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: "Verdana","sans-serif"; font-size: 12.0pt;">Hjælper bankpakkerne så? Det er jo svært at sige – mit indtryk er, at der er tale om ren panik, som handler om, at ikke hele Danmark skal gå ned med bankerne. Men jeg synes, der tales meget lidt om det fremadrettede. For det er tydeligt, at der er spillet højt spil i finansverdenen i en lang periode op til 2006-8, hvor det hele begyndte at krakelere. Og at bankerne har spillet en helt central rolle i disse satsninger. Vores vigtigste opgave som et demokratisk samfund er at sikre, at vi lærer af vore fejl og skruer nogle mekanismer sammen, som sikrer, at vi ikke bare gentager fejlene. Vi skal regulere markedet, og det skal vi bruge demokratiet til, og det er her, Robin Hood kommer ind i billedet.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: "Verdana","sans-serif"; font-size: 12.0pt;">Kigger man på finansmarkedet, så er det faktisk kun en lille brøkdel af alle transaktioner, der indbefatter en vare eller serviceydelse. Mere end 90 procent af det, der sker på finansmarkederne er spekulation. Og det giver uligevægt og hysteri og store tomme bobler af værdi, som kun findes som tal i børsernes computere. Derfor er der behov for, at verden indfører <a href="http://da.wikipedia.org/wiki/Tobinskat" target="_blank">tobinskat</a> (skat på valuta-transaktioner), <a href="http://robinhoodskat.dk/" target="_blank">robin-hood-skat</a> (skat på værdipapirhandel) og ressourceskat (som foreslået af <a href="http://www.dr.dk/P1/orientering/indslag/2009/05/19/165700.htm" target="_blank">Herman E. Daly</a> og andre). Samlet set vil dette skabe en træghed, som vil bringe finanssektoren tilbage til det, som var den oprindelige idé: At penge og værdipapirer ikke er mål i sig selv men midler, som får handel med ting og ydelser til at fungere gennemsigtigt og troværdigt.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: "Verdana","sans-serif"; font-size: 12.0pt;">Det ville klæde den danske regering snart at trække i arbejdstøjet på dette område, som der også er lagt op til i <a href="http://www.stm.dk/_p_7811.html" target="_blank">regeringsgrundlaget</a>.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: "Verdana","sans-serif"; font-size: 12.0pt;"><br />
</span></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: Verdana, sans-serif;">------------------</span></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: Verdana, sans-serif;">I denne uge er der gang i debatten om fremtidens økonomi:</span></div>
<div class="MsoNormal">
</div>
<ul>
<li><span style="font-family: Verdana, sans-serif;">Mandag - </span><a href="http://ecocouncil.dk/udgivelser/artikler/okonomi/1980-stor-interesse-for-at-diskutere-diskonteringsrenten-" style="font-family: Verdana, sans-serif;">http://ecocouncil.dk/udgivelser/artikler/okonomi/1980-stor-interesse-for-at-diskutere-diskonteringsrenten-</a></li>
<li><span style="font-family: Verdana, sans-serif;">Torsdag - </span><span style="font-family: Verdana, sans-serif;"></span><a href="http://noah.dk/events/arrangement-om-vaekst-og-modvaekst-paa-koebenhavns-universitet/" style="font-family: Verdana, sans-serif;">http://noah.dk/events/arrangement-om-vaekst-og-modvaekst-paa-koebenhavns-universitet/</a></li>
</ul>
<br />
<div>
<span style="font-family: Verdana, sans-serif;">Tilføj gerne mere, du ved sker om emnet her.</span></div>
<div>
<br /></div>
Christian Pollhttp://www.blogger.com/profile/03949924619599826240noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-3838462843124772742.post-34834669133536094122012-08-21T10:55:00.000+02:002012-08-21T10:55:24.166+02:00En bil er en bil…<br />
<div class="MsoNormal" style="margin-bottom: 0.0001pt;">
<span style="font-family: Verdana, sans-serif; font-size: 12pt;">Noget
af det, regeringen må forventes at kigge på i en samlet grøn skattereform, er
det store statstilskud til taxa-branchen… der gør det muligt for dem at købe
billigt og sælge dyrt.</span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin-bottom: 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin-bottom: 0.0001pt;">
<span style="font-family: "Verdana","sans-serif"; font-size: 12.0pt;">Når
jeg som privatperson skal købe en bil, der koster 230.000 kr. ved grænsen, så
betaler jeg afgifter på i alt 355.000 kr., så bilen koster mig 585.000 kr. Den
samme bil kan taxavognmanden købe til 230.000 kr., fordi han ikke er underlagt
samme afgifter.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin-bottom: 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin-bottom: 0.0001pt;">
<span style="font-family: "Verdana","sans-serif"; font-size: 12.0pt;">Når
vognmanden har kørt 270.000 km i den på to år, så kan han under det der hedder
frikøbsordningen sælge den på det private marked. Priserne er her bestemt af,
hvad den private, der har betalt 585.000 for bilen, kan få for den brugt. Det
vil sige, at taxavognmanden har et langt mindre tab end den private – resten er
finansieret af dig og mig, som betaler den fulde afgift.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin-bottom: 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin-bottom: 0.0001pt;">
<span style="font-family: "Verdana","sans-serif"; font-size: 12.0pt;">Hvad
har det så med el-biler at gøre? Jo, gode kræfter i branchen kunne godt tænke
sig at komme i gang med el-biler som taxaer. Men da el-biler er afgiftsfritagne
for alle og man endnu ikke kender brugtbilsmarkedet for el-biler, så giver det
slet ikke den økonomiske fordel, der ligger i frikørselsordningen. En
investering i en el-bil til taxa giver altså ikke de muligheder, som det hele
er baseret på. Derfor er det selvfølgelig rigtig svært for taxabranchen at
hoppe over på el-bilerne.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin-bottom: 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin-bottom: 0.0001pt;">
<span style="font-family: "Verdana","sans-serif"; font-size: 12.0pt;">Kunne
man så ikke bare lægge afgifter på el-bilerne, vil nogen sige? Jeg tror, der
kommer afgifter på el-bilerne med tiden, men lige nu er det en ny teknologi,
der har så mange samfundsfordele, at det er klogt af os at hjælpe den på vej
med afgiftslettelse. Rent teknisk er el-bilen faktisk enklere og billigere at
producere, så der er tale om en overgang indtil den kan produceres i store
serier.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin-bottom: 0.0001pt;">
<br /></div>
<div class="MsoNormal" style="margin-bottom: 0.0001pt;">
<span style="font-family: "Verdana","sans-serif"; font-size: 12.0pt;">Så det,
vi har brug for i stedet, er at kigge på frikørselsordningen og sikre en
ordning, som kan skabe lige vilkår for el-biler og de nuværende diesel- og
benzinbiler. Ordningen er et klasseeksempel på en afgiftsløsning, der
modarbejder en bæredygtig udvikling, og derfor er det på tide at gøre noget
andet. Ens afgifter for alle typer af kørsel – kun differentieret i forhold til
miljøbelastningen, kunne være løsningen.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin-bottom: 0.0001pt;">
<span style="font-family: "Verdana","sans-serif"; font-size: 12.0pt;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin-bottom: 0.0001pt;">
<span style="font-family: "Verdana","sans-serif"; font-size: 12.0pt;">-------------</span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin-bottom: 0.0001pt;">
<span style="font-family: "Verdana","sans-serif";">Kilder og beregninger kommer her:</span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin-bottom: 0.0001pt;">
<span style="font-family: "Verdana","sans-serif";"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin-bottom: 0.0001pt;">
<span style="font-family: "Verdana","sans-serif";">Bilbeskatning i Danmark: <a href="https://www.retsinformation.dk/forms/R0710.aspx?id=142235" target="_blank">Registreringsafgiftsloven</a></span><br />
<span style="font-family: Verdana, sans-serif;"><br /></span>
<span style="font-family: Verdana, sans-serif;">I §4 står om generel beskatning:</span><br />
<span style="font-family: Verdana, sans-serif;"><br /></span></div>
<span style="font-family: Verdana, sans-serif;">De første 79.000 kr. beskattes med 105%, hvilket for en bil til 230.000 kr. er 82.950 kr. Resten beskattes med 180%, hvilket giver 271.800 kr. Altså en samlet beskatning på 354.750 kr. og dermed en samlet pris på 584.750 kr.
</span><br />
<span style="font-family: Verdana, sans-serif;"><br /></span>
<span style="font-family: Verdana, sans-serif;">I §6a står de særlige afgifter for taxaer:</span><br />
<span style="font-family: Verdana, sans-serif;"><br /></span>
<br />
<div class="MsoNormal" style="margin-bottom: 0.0001pt;">
<span style="font-family: Verdana, sans-serif;">Den særlige afgift for taxier er på 0% af de første 230.000 kr., derefter 70% af resten. For en bil til 230.000 kr. er det altså 0 kr. i afgifter.
</span><br />
<span style="font-family: Verdana, sans-serif;"><br /></span>
<span style="font-family: Verdana, sans-serif;">Frikøbsordningen giver taxavognmanden mulighed for at sælge bilen til private, når den har kørt to år og 270.000 km eller tre år og 310.000 km. Faktisk er der en særlig §6b om limousinekørsel, hvor afgiftsforholdene ser endnu mere fordelagtige ud...?!?!?!</span><br />
<span style="font-family: Verdana, sans-serif;"><br /></span>
</div>
Christian Pollhttp://www.blogger.com/profile/03949924619599826240noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-3838462843124772742.post-64599094082830259262012-06-26T12:40:00.000+02:002012-07-06T10:17:13.299+02:00Det er tanken der tæller...<span style="background-color: white; font-family: Verdana, sans-serif; font-size: 12pt; line-height: 115%;">Eller ”det løber op, det der løber ned”, som min chef,
tankforpagteren, sagde dengang under min studietid, hvor jeg tjente nogle penge
ved tankvagter. Dengang synes jeg, det var lidt imponerende, når tankvognen kom
med 60 tons benzin og diesel, og de forsvandt ned i jorden. Siden er jeg nok
blevet den mere bekymrede type… De mange liter brændstof i jorden under
tankstationen bliver hurtigt suget op igen af de to millioner biler, der kører
rundt i Danmark. Derefter bliver de brændt af i motorerne med en effektivitet
på 20%. Resten bliver til varme – fyret af for gråspurvene. Det hele belaster
klimaet voldsomt.</span><br />
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: Verdana, sans-serif; font-size: 12pt; line-height: 115%;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: Verdana, sans-serif; font-size: 12pt; line-height: 115%;">Men heldigvis er der nye tider på vej. Elbilens motor
bruger mere end 80% af energien på at køre – og det er jo smart! I
Naturfredningsforeningen, hvor jeg arbejder, har vi leaset en lille elbil,
Citröen Zero. Den bruger vi i stedet for taxa, når vi skal til møder i
Storkøbenhavn. En skøn lille sag, der også er sjov at køre i: Holder man forrest
for rødt, kører man fra de fleste, når lyset skifter til grønt. Man kan endda
gøre det med god samvittighed, for der kommer ingen sort røgsky, ingen larm og
næsten ingen spildt varme som i benzinbilen. Den kører 120 km på en opladning,
hvilket er fint til vores formål.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: Verdana, sans-serif; font-size: 12pt; line-height: 115%;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: Verdana, sans-serif; font-size: 12pt; line-height: 115%;">Skal man på langtur, så er sagen en lidt anden, for
kører man på motorvej, så er det nok nærmere 80 km, man har til sin rådighed.
Men kan man så ikke bare køre ind på en tank og lade op, kunne man spørge…?
Næh, el-ladestanderne har fået deres eget net, som nu er landsdækkende. Det er
jo et stort skridt på vejen, men alligevel lidt mærkeligt, synes jeg. Når nu vi
allerede har et langt større, landsdækkende netværk af tankstationer, som alle
har strøm lagt ind og ligger dér, hvor biler kører, og som har sprinklervæske,
motormagasiner og kaffe til ventetiden, hvorfor er det så ikke bare her, man
kører ind med sin elbil? Faktisk ville det helt sikkert give mersalg, for en
elbil-kunde skal lade 20 min. for at få el nok til næste stræk. Det giver to
kopper kaffe, et magasin OG en is imod benzinkundens ene kop og et
holdkæftbolche.</span></div>
<span style="font-family: Verdana, sans-serif; font-size: 12pt; line-height: 115%;"><br />
Det er
jo så oplagt, at bruge tankstationerne til at lade på, at man bliver helt
nysgerrig. Hvorfor er der ikke ladestandere her? Jeg kan ikke forestille mig,
hvilke tekniske problemer, der kunne være…? Og så slår det mig: Kan det være,
at vi er helt der nede, hvor det stadig handler om, at olieselskaberne ikke vil
elbilen – at de stadig hænger i det gamle stammefællesskab mellem motorbranchen
og oliebranchen. Det fællesskab, som i mange, mange år stoppede for udviklingen
i motoreffektivitet, fordi oliebranchen skulle tjene penge på olien. Er det
stadig her, vi er i 2012, eller er der andre forklaringer? Så hører jeg gerne
om dem på bloggen eller på Facebook.</span><br />
<span style="font-family: Verdana, sans-serif; font-size: 12pt; line-height: 115%;">---</span><br />
<span style="font-family: Verdana, sans-serif; font-size: 12pt; line-height: 115%;">Det, som har været tanken bag det landsdækkende ladestandernet, som Clever nu har lanceret (</span><a href="http://www.clever.dk/viden-om/find-ladestander/">http://www.clever.dk/viden-om/find-ladestander/</a><span style="background-color: white; font-family: Verdana, sans-serif; font-size: 12pt; line-height: 115%;">) har været, at basere det på et samarbejde med Føtex. På den måde kan de 20 minutter, en lynladning tager, bruges på dagens indkøb. </span>Danmarks Naturfredningsforeninghttp://www.blogger.com/profile/12574624615666721042noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-3838462843124772742.post-56856354470594710212012-05-23T09:07:00.001+02:002012-05-23T09:12:43.370+02:00112.000 tons papir til ingen verdens nytte<br />
<span style="font-family: "Verdana","sans-serif"; font-size: 12pt; line-height: 115%;">Nu har vi lige flyttet vore postkasser ud til havelågen. Fint så – postbudene skal ikke længere slås med låste låger og mopsede hunde.
Sådan skal det være, og faktisk kan man undre sig over, at dette ikke er indført
for mange år siden.<o:p></o:p></span><br />
<br />
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;">
<span style="font-family: "Verdana","sans-serif"; font-size: 12pt; line-height: 115%;">Det kan man også med det initiativ, som overvejes for
øjeblikket af regeringen. Det handler om, at vi hvert år modtager 55 kg
reklamer i vores postkasser. Papir, som vi får, hvis ikke vi gør noget for at
undgå at få det. <br /><br />Papir, som fortæller os det samme uge for uge: Nu kan du få
leverpostej, kylling og toiletpapir (til cirka samme priser som i sidste uge og
forrige uge). Du kan også få fladskærm og hækkeklipper og rengøringsmidler og
iPad og tandstikkere og tennissokker og… ja, faktisk alt hvad du kan finde på
at begære for dine penge.</span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;">
<span style="font-family: "Verdana","sans-serif"; font-size: 12pt; line-height: 115%;">Rigtig mange mennesker kigger ikke engang i reklamerne,
før de ryger i skraldespanden. Og skal man i dag købe en hækkeklipper, så
checker man jo priser på nettet. Spørgsmålet er, hvad vi egentlig skal med de
der reklamer i vores postkasse…? <br /><br />Når man spørger forbrugerne, så vil kun 40%
have reklamerne. Men det er kun 22%, som har registreret deres "Nej tak til reklamer" hos postvæsenet og
fået sat mærke på postkassen. Det er jo fordi, det er besværligt, og det skal
det ikke være, når man gerne vil spare på ressourcerne.</span></div>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;">
<span style="font-family: "Verdana","sans-serif"; font-size: 12pt; line-height: 115%;">Derfor er det super spændende om regeringen får vendt
bøtten og sikret os et ”Reklamer Ja Tak”-koncept. Altså at du ikke får reklamer
i din postkasse, med mindre du beder om det. Det er helt i tråd med reglerne
for din e-mail-indbakke og dørsalg, som jo blev forbudt for mange år siden.
Tiden er moden for næste skridt. Det er ressourcernes tid, og vi skal gøre det
nemt og billigt at tage de rigtige valg i retning af en bæredygtig fremtid.<o:p></o:p></span></div>Danmarks Naturfredningsforeninghttp://www.blogger.com/profile/12574624615666721042noreply@blogger.com1tag:blogger.com,1999:blog-3838462843124772742.post-11166774657221908602012-05-01T10:47:00.000+02:002012-05-01T10:47:16.515+02:00Pick the solution…?<br />
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: Verdana, sans-serif; font-size: 12pt; line-height: 115%;">Økonomisk krise. Klimakrise. Fødevarekrise. Hvis vi
skal ud af kriserne, er det måske ikke så dumt at kigge lidt på nogle af de
tidligere kriser, vi har været i. Hvad har vi tidligere gjort, når det brændte
på? Kriser er mange ting – for tiden snakker man meget om finanskrisen,
klima/miljøkrisen og fødevarekrisen, men der er sikkert flere kriser, man kunne
trække frem, hvis man leder lidt.</span></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: Verdana, sans-serif; font-size: 12pt; line-height: 115%;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: Verdana, sans-serif; font-size: 12pt; line-height: 115%;">Lad os tage fat i en af tidligere tiders største kriser:
Anden Verdenskrig. Noget af det, flere regeringer dengang gjorde, var at blande
sig i, hvad virksomhederne skulle producere. I årene før og under Anden
Verdenskrig blev arbejdskraften kanaliseret over i virksomheder som f.eks. Ford
og Volkswagen, og det, som man mente, kunne redde landet, blev produceret: Køretøjer,
fly og andet krigsmateriel. Det blev bygget veje og jernbaner, og mange af de
landvindinger inden for teknologi, som blev udviklet i krigstiden har siden skabt
forretningsgrundlaget for mange virksomheder. Trods den tragiske kontekst, er
det tankevækkende, hvilken eksplosiv udvikling af bestemte løsninger, man
skabte dengang.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: Verdana, sans-serif; font-size: 12pt; line-height: 115%;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: Verdana, sans-serif; font-size: 12pt; line-height: 115%;">Store dele af dagens erhvervsliv er modstandere af det,
man kalder ”pick the solution” – altså at man via regulering og økonomiske
virkemidler vælger, hvilke løsninger man gerne ser blomstre op. Holdningen er,
at markedet bedst selv kan ”vælge” de løsninger, der kan sælges i morgen.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: Verdana, sans-serif; font-size: 12pt; line-height: 115%;"><br /></span></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: Verdana, sans-serif; font-size: 12pt; line-height: 115%;">Men problemet er, at markedet kun kan se økonomi og i
øvrigt ikke kan se længere frem end nogle måneder. Markedet kan ikke se
klimakrisen, miljøkrisen og fødevarekrisen – kun finanskrisen. Hvis vi nu – i
stedet for kun at have øje for at løse finanskrisen med bankpakker og andre
dyre lappeløsninger – forsøger at hjælpe markedet til at se fremtiden i et
bredere lys, så kan vi måske gøre en forskel. Det kunne for eksempel ske ved at
brandbeskatte biler, der kun kører 14 km/l, ved at skabe gunstige markeder for
økologi, grøntsager og fisk, ved at udfase olie- og naturgasfyr, ved at sætte
alt ind på vedvarende energi og ved at beskatte produkternes ressourceforbrug.<o:p></o:p></span></div>
<span style="font-family: Verdana, sans-serif; font-size: 12pt; line-height: 115%;"><span style="font-family: Verdana, sans-serif; font-size: 12pt; line-height: 115%;"><br /></span><br />
Jamen
så er der vel nogen brancher, der får det svært? Ja, nogen bliver nødt til at
stille om, og det skal de jo have hjælp til. Men tiden er ikke til status quo,
gamle dyder eller ”jamen sådan har vi altid gjort”. Tiden er til omstilling,
nye veje, nye alliancer, nye produktionsformer, nye ejerformer, nye toner og
nye sejre.</span><br />
<span style="font-family: Verdana, sans-serif; font-size: 12pt; line-height: 115%;"><br /></span>Danmarks Naturfredningsforeninghttp://www.blogger.com/profile/12574624615666721042noreply@blogger.com2Masnedøgade 20, 2100 København, Danmark55.7107331 12.572876655.7084966 12.5679411 55.7129696 12.577812100000001tag:blogger.com,1999:blog-3838462843124772742.post-50173453120263471532012-03-15T09:44:00.002+01:002012-03-15T09:44:49.849+01:00Grønne varer er dyre varerI dag er det international forbrugerdag og fokus på, hvordan det er at være forbruger. På Kongens Nytorv hos det europæiske miljøagentur holder Forbrugerrådet, EU og det danske EU-formandskab en konference om bæredygtigt forbrug, og det er god timing. <br />
<br />
<br />
At handle bæredygtigt er noget, mange forbrugere gerne vil. Men det er også rigtig besværligt. Selv hvis man bare går efter de mest forståelige dele af ' bæredygtig', nemlig miljøforholdene, kan det være svært at være en bæredygtig forbruger: At gå efter Svanen, Blomsten og økologimærket er besværligt og dyrt. <br />
<br />
Hvis man desuden gerne vil have sikkerhed for, at der ikke er brugt børnearbejde eller der er givet en ordentlig løn, så er man helt på bar bund som forbruger. Der findes simpelthen ikke noget enkelt, man som forbruger kan gå efter, hvis man vil handle bæredygtigt. <br />
<br />
Og det er jo tankevækkende. <br />
<br />
Man skal yde en ekstra indsats og betale mere, hvis man gerne vil købe produkter, som belaster vores klode mindre. Det burde selvfølgelig være omvendt. Det bør altid være nemmest og billigst at handle bæredygtigt. <br />
<br />
På den internationale forbrugerdag skal vi arbejde for, at forbrugeren ( dvs. os alle sammen) får nemmere ved at finde de bæredygtige produkter, og at afgifter, tilskud, beskatning og leverancer indrettes, så det også bliver det billigste at vælge. <br />
<br />
Regeringen har lovet at kigge på afgifterne i Danmark og at se, om ikke de kan tilpasses, så de kommer til at understøtte en bæredygtig udvikling. <br />
<br />
Danmarks Naturfredningsforening mener, det haster, og glæder sig til at følge arbejdet. <br />
<br />
<br />Danmarks Naturfredningsforeninghttp://www.blogger.com/profile/12574624615666721042noreply@blogger.com1tag:blogger.com,1999:blog-3838462843124772742.post-86359440902687889192012-03-07T16:01:00.000+01:002012-03-07T16:01:11.106+01:00Grøn omstilling med det hele, tak!<br />
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: Verdana, sans-serif; font-size: 12pt;">Da det <a href="http://www.dors.dk/sw9038.asp" target="_blank">Miljøøkonomiske Råd</a> i sidste uge fortalte os, at det vil være en god idé, at resten af samfundet får lidt mere ud af Nordsøolien, var det noget de fleste af os kunne forstå og nikke til. I en menneskealder har alt for store midler flydt fra vores fælles ressource i undergrunden og overvejende ned i lommerne på nogle få.</span></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: Verdana, sans-serif; font-size: 12pt;">Men når det samme Råd så siger, at vi ikke skal investere i vedvarende energi, så forstår jeg godt, hvis nogle bliver forvirrede. Rådets argument er, at CO2-kvotesystemet løser klimaproblemerne mest effektivt. Problemet er, at alle kritiserer systemet, og at <a href="http://www.storyofstuff.org/movies-all/story-of-cap-trade/" target="_blank">det ikke fungerer i praksis</a>. Kvotesystemet skulle sikre os en fælles udfasning af fossile energikilder og en faldende CO2-udledning. Men fordi systemet er uambitiøst og fuldt af huller, så er en kedelig effekt, at mange gode projektidéer er blevet opgivet bl.a. pga. anbefalinger fra økonomer, der kun ser den teoretiske ramme, kvotesystemet består af.</span></div>
<div class="MsoNormal">
<br />
<span style="font-family: Verdana, sans-serif; font-size: 12pt;"><strong>Boost den grønne omstilling</strong> </span><br />
<span style="font-family: Verdana, sans-serif; font-size: 12pt;"><br />Rådet har ret i, at Danmark ikke længere er førende på miljøområdet. De referer her til det internationale miljøperformance index, og jeg er helt enig. Vi er faldet bagud, og det er ikke særlig smart, for noget af det, vi kan komme ud af krisen på, er at booste vores grønne omstilling. Vi skal opstille ambitiøse mål og hjælpe alt det gode på vej, og det er noget af det, et nyt <a href="http://www.mim.dk/Nyheder/20120306_erhvervspanel.htm" target="_blank">Erhvervspanel for grøn omstilling</a>, som miljøminister Ida Auken har taget initiativ til, skal arbejde med.</span><br />
<span style="font-family: Verdana, sans-serif; font-size: 12pt;"><br /></span><br />
<span style="font-family: Verdana, sans-serif; font-size: 12pt;">Når jeg kobler dette panel sammen med vurderingerne fra Det Miljøøkonomiske Råd, er det fordi, det er utroligt vigtigt, at panelet ikke begrænser sig til de sædvanlige snærende rammer, der fx handler om at blive mere effektive og slukke for lyset. Panelet bør fokusere på mulighederne for at vælge den vækst, der skal løfte os videre. Vækst i alt det, der bidrager til en bæredygtig fremtid: Vedvarende energi, genanvendelse, oplevelsesøkonomi, fælles ejerskaber, reparation og vedligeholdelse. Panelet bør kigge på ændrede punktafgifter, lånegarantier, pant, grønne investeringer, udviklingsordninger, producentansvar og regler, der understøtter en bæredygtig udvikling.</span></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: Verdana, sans-serif; font-size: 12pt;">Og ikke mindst bliver vi nødt til at kigge på selve grundpillerne i vores økonomiske modeller, så vi kan skabe god økonomi i alle de gode tiltag – uden benspænd fra kvotesystemer og andet nøl. Jeg ser meget frem til at <a href="http://www.dn.dk/Default.aspx?ID=29752" target="_blank">følge arbejdet i panelet</a> og håber, at også erhvervslivet er med på det brede udsyn.</span></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: Verdana, sans-serif; font-size: 12pt;"><br /></span></div>Danmarks Naturfredningsforeninghttp://www.blogger.com/profile/12574624615666721042noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-3838462843124772742.post-31994645391680523012012-03-07T14:19:00.001+01:002012-03-07T14:19:16.783+01:00Grøn omstilling med det hele, tak!<br />
Da det Miljøøkonomiske Råd i sidste uge fortalte os, at det vil være en god idé, at resten af samfundet får lidt mere ud af Nordsøolien, var det noget, de fleste af os kunne forstå og nikke til. I en menneskealder har alt for store midler flydt fra vores fælles ressource i undergrunden og overvejende ned i lommerne på nogle få. <br />
<br />
Men når det samme Råd så siger, at vi ikke skal investere i vedvarende energi, så forstår jeg godt, hvis nogle bliver forvirrede. Rådets argument er, at CO2-kvotesystemet løser klimaproblemerne mest effektivt. Problemet er bare, at alle kritiserer systemet, og at det ikke fungerer i praksis. Kvotesystemet skulle sikre os en fælles udfasning af fossile energikilder og en faldende CO2-udledning. Men fordi systemet er uambitiøst og fuld af huller, så er en kedelig effekt, at mange gode projektidéer er blevet opgivet bl.a. på baggrund af anbefalinger fra økonomer, der kun ser den teoretiske ramme, kvotesystemet består af.<br />
<br /><strong>Boost den grønne indstilling</strong>Hvad, Rådet har ret i, er, at Danmark ikke længere er førende på miljøområdet. De referer her til det internationale miljøperformance index, og jeg er helt enig. Vi er faldet bagud, og det er ikke særlig smart, for noget af det, vi kan komme ud af krisen på, er at booste vores grønne omstilling. Vi skal opstille ambitiøse mål og hjælpe alt det gode på vej, og det er noget af det, et nyt Erhvervspanel for grøn omstilling, som miljøminister Ida Auken har taget initiativ til, skal arbejde med.<br />
<br />
Når jeg kobler dette panel sammen med vurderingerne fra Det Miljøøkonomiske Råd, er det fordi, det er utroligt vigtigt, at vi i panelet ikke begrænser os til de sædvanlige snærende rammer, der fx handler om at blive mere effektive og slukke for lyset. Vi skal i stedet se mulighederne. Mulighederne for at vælge den vækst, der skal løfte os videre. Vi skal skabe vækst i alt det, der bidrager til en bæredygtig fremtid: Vedvarende energi, genanvendelse, oplevelsesøkonomi, fælles ejerskaber, reparation og vedligeholdelse. Vi skal arbejde med ændrede punktafgifter, lånegarantier, pant, grønne investeringer, udviklingsordninger, producentansvar og regler, der understøtter en bæredygtig udvikling.<br />
<br />
Og ikke mindst bliver vi nødt til at kigge på selve grundpillerne i vores økonomiske modeller, så vi kan skabe god økonomi i alle de gode tiltag – uden benspænd fra kvotesystemer og andet nøl. Jeg ser meget frem til arbejdet i panelet og håber, at også erhvervslivet er med på det brede udsyn.<br />
<br />
<br />
<br />Danmarks Naturfredningsforeninghttp://www.blogger.com/profile/12574624615666721042noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-3838462843124772742.post-35536198636274131472012-02-20T13:20:00.001+01:002012-02-20T13:20:28.592+01:00Semi-økolog - hvad er nu det for noget...?Se mit gæsteblog-indlæg hos semi-økolog Trine Lønfeldt her: <a href="http://www.semiokolog.dk/christian-poll-fra-danmarks-naturfredningsforening/" target="_blank">Semi-økolog - ja, ingen er fuldkommen..</a><br />
<br />Danmarks Naturfredningsforeninghttp://www.blogger.com/profile/12574624615666721042noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-3838462843124772742.post-9853981954588196762012-02-07T09:34:00.001+01:002012-02-07T09:34:55.883+01:00Trafikpolitisk dræbersnegl<br />
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: "Verdana","sans-serif"; font-size: 12.0pt;">Betalingsring,
transportring, trængselsring… vi elsker at hade den. Og Mandag Morgens
undersøgelse fra i går viser, at især medierne har en overdreven vinkling af
denne ring som noget, der bare skal aflives hurtigst muligt. Ikke at medierne
normalt bruger meget tid på at fortælle de gode historier, men i denne sag er
det altså særlig grelt med de negative overskrifter.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: "Verdana","sans-serif"; font-size: 12.0pt;">Og
hvad kan det så skyldes? For det er jo en sag med fordele og ulemper. En
trængselsring vil skabe mindre trængsel og mindre luftforurening i hovedstaden.
Det bliver altså rarere at være i vores skønne hovedstad. Det bliver nemmere at
komme rundt og nemmere at trække vejret. Mindre luftforurening vil betyde færre
tilfælde af luftvejssygdomme, hvilket også kan udtrykkes i sparede
skattekroner.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: "Verdana","sans-serif"; font-size: 12.0pt;">Ulemperne
går især på økonomi og besværlighed. Og det kan alle jo forstå – måske er det
noget af forklaringen på, at det er disse negative vinkler, der har fokus i
medierne? For ser man på ringen med det udgangspunkt, at ”jeg gør sgu, hvad jeg
plejer!”, så bliver det jo bare mere besværligt og dyrt. Det er jo netop
meningen: Ringen skal skabe adfærdsændringer: færre biler i byen, en bedre
offentlig transport som flere bruger, samkørsel, cykel osv.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: "Verdana","sans-serif"; font-size: 12.0pt;">Vi
har jo set de samme debatter omkring de andre store samfundsændringer: Da vi
skulle have tunnel under Storebælt, gik snakken om, hvor farlig sådan en tunnel
ville blive. Vi ville få katastrofer, hvor folk brændte inde dybt nede under
havets bund. Noget lignende handlede det om, da metroen skulle bygges. Begge
dele er i dag kæmpe succeser, som giver effektiv kollektiv transport for
tusindvis af mennesker hver dag.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: "Verdana","sans-serif"; font-size: 12.0pt;">Men
kunne der også være noget, der handler om, hvem der sidder på magten i Danmark?
Jeg kunne da f.eks. forestille mig, at mange af de, der føler sig meget
afhængige af at have fuld råderet over deres bil ind og ud af København hver
dag netop er de magtfulde pendlere, der bor derude fra 15-40 km fra centrum,
hvor offentlig transport er besværlig. Man kunne også forestille sig, at folk i
medieverdenen er i blandt denne gruppe…? Hvem kunne tænke sig at dykke lidt i
disse aspekter? Det kunne være en sjov undersøgelse.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: "Verdana","sans-serif"; font-size: 12.0pt;">Men
når alt kommer til alt, så vil en trængselsring udgøre en stor forandring i
manges liv. Og det er velkendt, at vi som udgangspunkt reagerer med modstand
imod sådan nogle. På den anden side, er der også rigtig god grund til at gøre
noget drastisk nu i forhold til vores smukke hovedstad. Og der er jo rigtig
gode erfaringer med lignende løsninger i vore nabolande, om vi så snakker
tunneler, metro eller trængselsringe.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="font-family: "Verdana","sans-serif"; font-size: 12.0pt;">Så,
må vi bede om en sober debat om løsninger, i stedet for dræbersnegls-tilgangen:
100 måder at dræbe den på.<o:p></o:p></span></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="color: #1f497d;"><br /></span></div>Danmarks Naturfredningsforeninghttp://www.blogger.com/profile/12574624615666721042noreply@blogger.com3