Grøn vækst - hvor bliver den af...?!

I sidste uge varslede Vestas 3000 fyringer. De 2000 i Danmark. Direktør Ditlev Engel fortæller, at virksomheden har fastholdt en stor overkapacitet - nok fordi man havde forventninger til yderligere (grøn) vækst, men at Vestas nu må se i øjnene, at den ikke kommer. Det er meget ærgerligt. Ikke bare for Vestas, men for hele den bæredygtige udvikling. Både i Danmark og i resten af Europa skal der ikke bygges lige så mange vindmøller, som Vestas havde håbet på.

Efter fyringerne vil der dog stadig være 6000 medarbejdere i Vestas i Danmark – disse vil især være beskæftiget inden for forskning og udvikling, men den egentlige produktion kan ske billigere i andre lande. Og sådan er det. Det er den vej, det går, og det er vi nødt til at lære af og arbejde med - i stedet for at ærgre os. Vi er et højt udviklet land i en globaliseret verden. Det har store dele af erhvervslivet erkendt, og det må nu også vindmølleindustrien erkende. Ligesom det også ville klæde landbruget at ændre fokus fra billigt og effektivt til bæredygtigt med høj kvalitet.

Nytænkning er nødvendig
Hvis regeringen vil understøtte og hjælpe denne til tider krævende udvikling for både erhvervsliv og landbrug, er det helt afgørende at skabe rammerne. Den grønne vækst udebliver nemlig, hvis det udelukkende er markedskræfterne, der styrer. Markedet kan kun reagere på efterspørgslen her og nu – og ikke skue ud i fremtiden. Grøn vækst kræver prioriteringer og strategiske valg, understøttet af målrettede midler og regler, der favoriserer de gode teknologier og løsninger.

Hvornår bliver regeringens fine ord om grøn vækst til konkrete virkemidler, der rykker og skaber volumen i erhvervssucceser som Vestas? Hvor bliver synergien imellem grøn vækst og udkantsdanmark af? Hvornår kommer nytænkningen og de modige politiske valg på banen?

Sagen er, at Danmark jo er et højteknologisk land– og vi i vil fortsat se udflytninger af basal produktion til lande med lavere omkostninger, men hvis vi skal fastholde udviklingsafdelingerne og nicheproduktionerne, så skal vi satse på dette – ikke med pæne ord og henstillinger – men med støtte og afgifter og klare regler, der prioriterer de gode, bæredygtige produkter.