torsdag den 6. maj 2010

Prisen på olie...

Prisen på olie…

Ak, de stigende energipriser… Alle kender prisen på en tønde olie… sådan da. Det er vist noget med 100 $ - måske lidt mere eller mindre. Det går jo op og ned, og OPEC-landene forsøger jo på bedste planøkonomiske vis at snyde markedet og manipulere prisen derhen, hvor det passer os bedst, at den ligger lige nu.

Men hvad er prisen på olie egentlig? Altså den fulde pris? Den pris, som også indregner oprensning og genetablering efter oliespild af gigantiske dimensioner som det, vi ser lige nu ud for USA's sydøstkyst? Hvad bliver prisen, hvis vi også indregner tusinder af jordforureningssager, sundhedsomkostninger ved håndtering af olien, luftforureningen fra forbrænding af olien i motorer og kraftværker osv.

Der var engang en oliesheik, der sagde, at Stenalderen jo ikke ophørte på grund af mangel på sten…