Tobin, Robin Hood og Daly

Noget af det, som nok går hen over hovedet på de fleste, er finanskrisen. Vi har nok alle en fornemmelse af, at dette her er alvor. At der tales om store penge. Men de hundredvis af milliarder, som er i spil, er beløb, man som menneske slet ikke kan forholde sig til: Hvis du vandt 10 mio., hvad ville du så købe? Årh, jeg ville købe en sportsvogn, en rejse til Langbortistan, et hus osv. Hvad hvis du vandt 100 mia…? øhhh… Det er fx 50.000 Ferrarier, 1½ mio. rejser tilThailand for hele familien i 3 uger eller 317 mio. medlemskaber af Danmarks Naturfredningsforening.

Hjælper bankpakkerne så? Det er jo svært at sige – mit indtryk er, at der er tale om ren panik, som handler om, at ikke hele Danmark skal gå ned med bankerne. Men jeg synes, der tales meget lidt om det fremadrettede. For det er tydeligt, at der er spillet højt spil i finansverdenen i en lang periode op til 2006-8, hvor det hele begyndte at krakelere. Og at bankerne har spillet en helt central rolle i disse satsninger. Vores vigtigste opgave som et demokratisk samfund er at sikre, at vi lærer af vore fejl og skruer nogle mekanismer sammen, som sikrer, at vi ikke bare gentager fejlene. Vi skal regulere markedet, og det skal vi bruge demokratiet til, og det er her, Robin Hood kommer ind i billedet.

Kigger man på finansmarkedet, så er det faktisk kun en lille brøkdel af alle transaktioner, der indbefatter en vare eller serviceydelse. Mere end 90 procent af det, der sker på finansmarkederne er spekulation. Og det giver uligevægt og hysteri og store tomme bobler af værdi, som kun findes som tal i børsernes computere. Derfor er der behov for, at verden indfører tobinskat (skat på valuta-transaktioner), robin-hood-skat (skat på værdipapirhandel) og ressourceskat (som foreslået af Herman E. Daly og andre). Samlet set vil dette skabe en træghed, som vil bringe finanssektoren tilbage til det, som var den oprindelige idé: At penge og værdipapirer ikke er mål i sig selv men midler, som får handel med ting og ydelser til at fungere gennemsigtigt og troværdigt.

Det ville klæde den danske regering snart at trække i arbejdstøjet på dette område, som der også er lagt op til i regeringsgrundlaget.

------------------

I denne uge er der gang i debatten om fremtidens økonomi:

• Mandag - http://ecocouncil.dk/udgivelser/artikler/okonomi/1980-stor-interesse-for-at-diskutere-diskonteringsrenten-
• Torsdag - http://noah.dk/events/arrangement-om-vaekst-og-modvaekst-paa-koebenhavns-universitet/

Tilføj gerne mere, du ved sker om emnet her.

Grøn omstilling med det hele, tak!

Da det Miljøøkonomiske Råd i sidste uge fortalte os, at det vil være en god idé, at resten af samfundet får lidt mere ud af Nordsøolien, var det noget de fleste af os kunne forstå og nikke til. I en menneskealder har alt for store midler flydt fra vores fælles ressource i undergrunden og overvejende ned i lommerne på nogle få.

Men når det samme Råd så siger, at vi ikke skal investere i vedvarende energi, så forstår jeg godt, hvis nogle bliver forvirrede. Rådets argument er, at CO2-kvotesystemet løser klimaproblemerne mest effektivt. Problemet er, at alle kritiserer systemet, og at det ikke fungerer i praksis. Kvotesystemet skulle sikre os en fælles udfasning af fossile energikilder og en faldende CO2-udledning. Men fordi systemet er uambitiøst og fuldt af huller, så er en kedelig effekt, at mange gode projektidéer er blevet opgivet bl.a. pga. anbefalinger fra økonomer, der kun ser den teoretiske ramme, kvotesystemet består af.

Boost den grønne omstilling 

Rådet har ret i, at Danmark ikke længere er førende på miljøområdet. De referer her til det internationale miljøperformance index, og jeg er helt enig. Vi er faldet bagud, og det er ikke særlig smart, for noget af det, vi kan komme ud af krisen på, er at booste vores grønne omstilling. Vi skal opstille ambitiøse mål og hjælpe alt det gode på vej, og det er noget af det, et nyt Erhvervspanel for grøn omstilling, som miljøminister Ida Auken har taget initiativ til, skal arbejde med.


Når jeg kobler dette panel sammen med vurderingerne fra Det Miljøøkonomiske Råd, er det fordi, det er utroligt vigtigt, at panelet ikke begrænser sig til de sædvanlige snærende rammer, der fx handler om at blive mere effektive og slukke for lyset. Panelet bør fokusere på mulighederne for at vælge den vækst, der skal løfte os videre. Vækst i alt det, der bidrager til en bæredygtig fremtid: Vedvarende energi, genanvendelse, oplevelsesøkonomi, fælles ejerskaber, reparation og vedligeholdelse. Panelet bør kigge på ændrede punktafgifter, lånegarantier, pant, grønne investeringer, udviklingsordninger, producentansvar og regler, der understøtter en bæredygtig udvikling.

Og ikke mindst bliver vi nødt til at kigge på selve grundpillerne i vores økonomiske modeller, så vi kan skabe god økonomi i alle de gode tiltag – uden benspænd fra kvotesystemer og andet nøl. Jeg ser meget frem til at følge arbejdet i panelet og håber, at også erhvervslivet er med på det brede udsyn.