Hvad læste du i 2013 ? Her er MINE tre bedste bud !

Så er der ballade på Borgen. Vi er mange, der følger nøje med i, hvad der nu sker, for det får betydning for den kommende bæredygtige omstilling, hvem der kommer ind på de ledige ministerposter. Hvilken rolle får SF nu i forhold til regeringen og den førte politik? Bliver ministerier lagt sammen? Bliver de udlagte spor ført videre, eller bliver der ændret retning?

Men det kan også bliver for meget, og så kan man jo lige læse denneher blog, som har et lidt længere sigte:

Mangler du stadig et nytårsforsæt? Jeg har et bud - specielt, hvis du er een af de fantastiske mennesker, der bidrager til demokratiet ved at være aktivt frivillig og er optaget af at gøre en forskel her i verden. Jeg foreslår, at du køber bogen "Borgerlyst - Handlekraft i hverdagen" og får den læst.

Jeg er selv godt i gang med samme forsæt, for jeg bestilte og betalte bogen på forhånd - mens den blev skrevet. Forfatterne, Nadja og Andreas, benyttede nemlig crowdsourcing til at finansiere arbejdet med bogen, og det har mange fordele, hvis man er god til det: F.eks. får man midler ind undervejs i arbejdet, man knytter sine læsere til sig, og man kan få feedback undervejs fra de mennesker, som tror på projektet. Når bogen er færdig, laver man åbent hus, hvor folk kommer og henter deres bog og måske tager gæster med, der også køber bogen og møder andre, der også er interesserede i bogen og konceptet - forfatterne kaldte det for vin-for-porto-hygge, for så sparer man jo også lige portoen.

  

Jeg er godt i gang med Borgerlyst - the book. Og ud over at den er vanvittig godt skrevet, så er den en uvurderlig direkte og konkret men også perspektiverende håndbog, som bør ligge i tasken hos enhver, der kan lide at være borger - og ikke bare forbruger.

De to andre bøger, jeg vil anbefale, udmærker sig ved at de på hver deres måde peger på løsninger for en omstilling til en mere bæredygtig fremtid. Ikke utopier - men visioner og skridt, vi kan tage for at komme videre.

Ross Jackson er manden bag Urtekram og samtidig manden, der har skabt Gaia-fonden, som har mange spændende projekter bag sig. Men Ross kommer oprindelig fra finansverdenen og har således masser af indsigt i, hvordan finansverdenen fungerer, og ikke mindst hvor det er gået galt. I sin bog, Occupy World Street, gennemgår Ross kriserne og forklarer mange af de mekanismer, som har skabt dem.

Men mest interessant kommer Ross med bud på, at der er nye paradigmer på vej - at vi er i gang med en global transformation fra opfattelsen af det frie marked som verdensherre til en større forståelse af menneskeheden som en integreret del af naturen, og om at økonomien er en underafdeling af miljøet - ikke omvendt. Ross kommer med bud på, hvordan vi kan komme videre, og bl.a. hvordan Danmark har særlige muligheder for at vise vejen.

Og her er Ross langt henad vejen på linje med Lene Andersen, der med sin bog "Danmark 2030" ikke bare kommer omkring de økonomiske og klimatiske kriser men giver os indsigt i hele spektret fra de inderste mekanismer i mennesket til de makroøkonomiske systemer, vi har skruet sammen. Lene har brugt 10 år af sit liv på at skrive et digert værk "Både-og", som jeg også kan anbefale, men nu har hun kogt det hele ned til en lille, løsningsorienteret bog, som er meget læseværdig. Lene tror også på Danmark, men som en del af en styrket fælles-nordisk størrelse, som samlet set vil kunne vise vejen ud af kriserne.

Danmark 2030 er et ultrakoncentreret sammenkog, som kommer omkring vidt forskellige emner som f.eks.:

• Vores arbejdsmarked, økonomi, velfærdssystem og kultur står over for et tipping point, hvor alting kan forandre sig.
• Nationalstaten smuldrer i globaliseringen - hvad skal der så blive af velfærdsstaten og demokratiet?
• Markedskræfterne underminerer demokratiet...
• Stenalderhjernen kan ikke følge med i det komplekse samfund, vi har skabt og derfor tyer vi til stamme-mentalitet og nyreligiøsitet.
• Eliterne er ikke kloge nok til at løse vores problemer.
• Vi har både viden og teknologier til at brødføde hele planeten og skabe en meningsfuld tilværelse for alle. Det er kun en række valg, der afholder os fra at lykkes.
• Norden har nogle unikke forudsætninger, og vi kan blive en soft super power, hvis vi tager arven efter NFS Grundtvig og Alfred Nobel seriøst. Vi har både ressourcerne og den velstandsmætning, der gør det muligt for os at gå forrest i en global udvikling.

De tre bøger giver samlet set væsentlige bud på, hvordan vi er skruet sammen som mennesker og som samfund, vores ståsted i den globalisering som ingen kan kontrollere men alle er en del af, samt især hvordan vi kan styrke troen på fremtiden og skabe handlinger fra os selv med hinanden til glæde for os alle.

Halleluja! - og skal vi så komme i gang! Køb alle tre, læs dem og gå ud og gør en forskel i dit demokrati!

Godt Nytår!

Stop den ukritiske vækst - jeg vil af!

Fra alle sider råbes vækst: Politikere og medier fortæller os at vækst er måden at komme ud af krisen på. Vækst skaber jobs. Vækst skaber udvikling. Vækst er grundlag for det hele. Vækst er svaret - hvad var spørgsmålet...?

Spørgsmålet er, hvordan vi skaber fortsat udvikling og velstand, men uden at tappe kloden for ressourcer, drukne i forurening eller ødelægge klimaet, og een ting er sikkert: Vækst i den gængse forstand er ikke lige svaret her.

Heldigvis taler og skriver flere og flere kloge og fremsynede mennesker om alternativer til vækst. Ikke at det er noget nyt - der har været skrevet om emnet siden 1960'erne - men for tiden ser vi næsten en eksplosion i antallet af borgergrupper, konferencer, bøge og film, som handler om alternativer til klassisk vækst - og det giver mig håb.

I Danmark har vi i år fået den første professor i økologisk økonomi, Inge Røpke, som forsker i økonomi, som er i balance med klodens ressourcer. Vi har Sustainia, som fremmer konkrete bæredygtige løsninger på internationalt niveau, og vi har en række borgeraktiviteter, der fokuserer på den grønne omstilling.

Vi har CradlePeople-bevægelsen, som bla. arbejder med cirkulær økonomi, og vi har flere og flere debattører, der kommer med bud på, hvordan vi kan skrue samfund og økonomi sammen på nye måder - f.eks. Lene Andersen, som i Danmark 2030, der netop er udkommet, skriver om de udfordringer, vi står i lige nu og hvordan vi kan forme en ny nordisk tilgang til løsninger. Endelig har vi forfatteren til Occupy World Street, Ross Jackson, som skriver om de problemer, de økonomiske modeller og strukturer skaber for hele verden, og som også byder på løsninger. 

Også filmfolket kritiserer den evindelige fokus på vækst, fra episke baskere som Avatar og Hobbitten, der på overfladen handler om det gode mod det onde men implicit er fulde af systemkritik, til den nærværende og personlige film, "Shirley og Hinda" om to amerikanske bedstemødre, som i den modne alder af 90 og 84 år indser, at den vækst, som alle går og snakker om måske ikke er løsningen - men i lige så høj grad problemet.

Det er en skøn film om venskab og indsigt og om, hvordan vi alle kan blive aktivister, hvis vi brænder nok for at forstå verden og ønsker at gøre den til et bedre sted at være.

For hvorfor går to damer, der har få år tilbage at leve i, i gang med at ændre verden? Hvorfor er de ikke ligeglade? Nu er det jo gået meget godt i de 90 år, de har levet. Kan de ikke lade de dygtige ledere i verdens store virksomheder og på de anerkendte universiteter fortsætte den gode linje, som har skabt den velfærd, de selv har fulgt udviklingen af?

Men nej, det er netop her, de tager fat, og i løbet af filmen får både de to hovedpersoner og vi, der sidder i biografmørket en aha-oplevelse, som sætter begrebet vækst i et foruroligende perspektiv.

Bakterier formerer sig med eksponentiel vækst, dvs deres antal fordobles f.eks. hvert minut. Forestil dig nu at være en bakterie, der starter sammen med fire andre i en flaske fuld af føde. Efter to minutter er i 10, efter tre minutter er i 20, efter fire er i 40 osv. Efter en time er flasken fuld af bakterier og begynder at løbe over. Hvornår indser du som bakterie, at hvis I fortsætter på denne måde, vil I fylde hele flasken op?

Et minut før den er fuld, er den kun halvt fuld, jo... to minutter før den er fuld, er den kun kvart fuld. Det er samme vækst-princip, økonomien kører efter, og jorden er ikke større end den er.

De kloge bedstemødre går ud i verden for at forstå og ændre, fordi de har opdaget, at noget er ved at gå galt. De gør det nok fordi, de jo for længst har opdaget, at det, der egentlig betyder noget, er familie og venskaber - ja, mennesker - frem for velstand og ting.

Og derfor føles det rigtigt og er aldrig for sent at gøre noget godt for menneskeheden, for din næste, for dine børnebørn og de venner, de skal vokse op sammen med. Hvornår går du i gang?

Tobin, Robin Hood og Daly

Noget af det, som nok går hen over hovedet på de fleste, er finanskrisen. Vi har nok alle en fornemmelse af, at dette her er alvor. At der tales om store penge. Men de hundredvis af milliarder, som er i spil, er beløb, man som menneske slet ikke kan forholde sig til: Hvis du vandt 10 mio., hvad ville du så købe? Årh, jeg ville købe en sportsvogn, en rejse til Langbortistan, et hus osv. Hvad hvis du vandt 100 mia…? øhhh… Det er fx 50.000 Ferrarier, 1½ mio. rejser tilThailand for hele familien i 3 uger eller 317 mio. medlemskaber af Danmarks Naturfredningsforening.

Hjælper bankpakkerne så? Det er jo svært at sige – mit indtryk er, at der er tale om ren panik, som handler om, at ikke hele Danmark skal gå ned med bankerne. Men jeg synes, der tales meget lidt om det fremadrettede. For det er tydeligt, at der er spillet højt spil i finansverdenen i en lang periode op til 2006-8, hvor det hele begyndte at krakelere. Og at bankerne har spillet en helt central rolle i disse satsninger. Vores vigtigste opgave som et demokratisk samfund er at sikre, at vi lærer af vore fejl og skruer nogle mekanismer sammen, som sikrer, at vi ikke bare gentager fejlene. Vi skal regulere markedet, og det skal vi bruge demokratiet til, og det er her, Robin Hood kommer ind i billedet.

Kigger man på finansmarkedet, så er det faktisk kun en lille brøkdel af alle transaktioner, der indbefatter en vare eller serviceydelse. Mere end 90 procent af det, der sker på finansmarkederne er spekulation. Og det giver uligevægt og hysteri og store tomme bobler af værdi, som kun findes som tal i børsernes computere. Derfor er der behov for, at verden indfører tobinskat (skat på valuta-transaktioner), robin-hood-skat (skat på værdipapirhandel) og ressourceskat (som foreslået af Herman E. Daly og andre). Samlet set vil dette skabe en træghed, som vil bringe finanssektoren tilbage til det, som var den oprindelige idé: At penge og værdipapirer ikke er mål i sig selv men midler, som får handel med ting og ydelser til at fungere gennemsigtigt og troværdigt.

Det ville klæde den danske regering snart at trække i arbejdstøjet på dette område, som der også er lagt op til i regeringsgrundlaget.

------------------

I denne uge er der gang i debatten om fremtidens økonomi:

• Mandag - http://ecocouncil.dk/udgivelser/artikler/okonomi/1980-stor-interesse-for-at-diskutere-diskonteringsrenten-
• Torsdag - http://noah.dk/events/arrangement-om-vaekst-og-modvaekst-paa-koebenhavns-universitet/

Tilføj gerne mere, du ved sker om emnet her.

Pick the solution…?

Økonomisk krise. Klimakrise. Fødevarekrise. Hvis vi skal ud af kriserne, er det måske ikke så dumt at kigge lidt på nogle af de tidligere kriser, vi har været i. Hvad har vi tidligere gjort, når det brændte på? Kriser er mange ting – for tiden snakker man meget om finanskrisen, klima/miljøkrisen og fødevarekrisen, men der er sikkert flere kriser, man kunne trække frem, hvis man leder lidt.

Lad os tage fat i en af tidligere tiders største kriser: Anden Verdenskrig. Noget af det, flere regeringer dengang gjorde, var at blande sig i, hvad virksomhederne skulle producere. I årene før og under Anden Verdenskrig blev arbejdskraften kanaliseret over i virksomheder som f.eks. Ford og Volkswagen, og det, som man mente, kunne redde landet, blev produceret: Køretøjer, fly og andet krigsmateriel. Det blev bygget veje og jernbaner, og mange af de landvindinger inden for teknologi, som blev udviklet i krigstiden har siden skabt forretningsgrundlaget for mange virksomheder. Trods den tragiske kontekst, er det tankevækkende, hvilken eksplosiv udvikling af bestemte løsninger, man skabte dengang.

Store dele af dagens erhvervsliv er modstandere af det, man kalder ”pick the solution” – altså at man via regulering og økonomiske virkemidler vælger, hvilke løsninger man gerne ser blomstre op. Holdningen er, at markedet bedst selv kan ”vælge” de løsninger, der kan sælges i morgen.

Men problemet er, at markedet kun kan se økonomi og i øvrigt ikke kan se længere frem end nogle måneder. Markedet kan ikke se klimakrisen, miljøkrisen og fødevarekrisen – kun finanskrisen. Hvis vi nu – i stedet for kun at have øje for at løse finanskrisen med bankpakker og andre dyre lappeløsninger – forsøger at hjælpe markedet til at se fremtiden i et bredere lys, så kan vi måske gøre en forskel. Det kunne for eksempel ske ved at brandbeskatte biler, der kun kører 14 km/l, ved at skabe gunstige markeder for økologi, grøntsager og fisk, ved at udfase olie- og naturgasfyr, ved at sætte alt ind på vedvarende energi og ved at beskatte produkternes ressourceforbrug.

Jamen så er der vel nogen brancher, der får det svært? Ja, nogen bliver nødt til at stille om, og det skal de jo have hjælp til. Men tiden er ikke til status quo, gamle dyder eller ”jamen sådan har vi altid gjort”. Tiden er til omstilling, nye veje, nye alliancer, nye produktionsformer, nye ejerformer, nye toner og nye sejre.