Stop den ukritiske vækst - jeg vil af!

Fra alle sider råbes vækst: Politikere og medier fortæller os at vækst er måden at komme ud af krisen på. Vækst skaber jobs. Vækst skaber udvikling. Vækst er grundlag for det hele. Vækst er svaret - hvad var spørgsmålet...?

Spørgsmålet er, hvordan vi skaber fortsat udvikling og velstand, men uden at tappe kloden for ressourcer, drukne i forurening eller ødelægge klimaet, og een ting er sikkert: Vækst i den gængse forstand er ikke lige svaret her.

Heldigvis taler og skriver flere og flere kloge og fremsynede mennesker om alternativer til vækst. Ikke at det er noget nyt - der har været skrevet om emnet siden 1960'erne - men for tiden ser vi næsten en eksplosion i antallet af borgergrupper, konferencer, bøge og film, som handler om alternativer til klassisk vækst - og det giver mig håb.

I Danmark har vi i år fået den første professor i økologisk økonomi, Inge Røpke, som forsker i økonomi, som er i balance med klodens ressourcer. Vi har Sustainia, som fremmer konkrete bæredygtige løsninger på internationalt niveau, og vi har en række borgeraktiviteter, der fokuserer på den grønne omstilling.

Vi har CradlePeople-bevægelsen, som bla. arbejder med cirkulær økonomi, og vi har flere og flere debattører, der kommer med bud på, hvordan vi kan skrue samfund og økonomi sammen på nye måder - f.eks. Lene Andersen, som i Danmark 2030, der netop er udkommet, skriver om de udfordringer, vi står i lige nu og hvordan vi kan forme en ny nordisk tilgang til løsninger. Endelig har vi forfatteren til Occupy World Street, Ross Jackson, som skriver om de problemer, de økonomiske modeller og strukturer skaber for hele verden, og som også byder på løsninger. 

Også filmfolket kritiserer den evindelige fokus på vækst, fra episke baskere som Avatar og Hobbitten, der på overfladen handler om det gode mod det onde men implicit er fulde af systemkritik, til den nærværende og personlige film, "Shirley og Hinda" om to amerikanske bedstemødre, som i den modne alder af 90 og 84 år indser, at den vækst, som alle går og snakker om måske ikke er løsningen - men i lige så høj grad problemet.

Det er en skøn film om venskab og indsigt og om, hvordan vi alle kan blive aktivister, hvis vi brænder nok for at forstå verden og ønsker at gøre den til et bedre sted at være.

For hvorfor går to damer, der har få år tilbage at leve i, i gang med at ændre verden? Hvorfor er de ikke ligeglade? Nu er det jo gået meget godt i de 90 år, de har levet. Kan de ikke lade de dygtige ledere i verdens store virksomheder og på de anerkendte universiteter fortsætte den gode linje, som har skabt den velfærd, de selv har fulgt udviklingen af?

Men nej, det er netop her, de tager fat, og i løbet af filmen får både de to hovedpersoner og vi, der sidder i biografmørket en aha-oplevelse, som sætter begrebet vækst i et foruroligende perspektiv.

Bakterier formerer sig med eksponentiel vækst, dvs deres antal fordobles f.eks. hvert minut. Forestil dig nu at være en bakterie, der starter sammen med fire andre i en flaske fuld af føde. Efter to minutter er i 10, efter tre minutter er i 20, efter fire er i 40 osv. Efter en time er flasken fuld af bakterier og begynder at løbe over. Hvornår indser du som bakterie, at hvis I fortsætter på denne måde, vil I fylde hele flasken op?

Et minut før den er fuld, er den kun halvt fuld, jo... to minutter før den er fuld, er den kun kvart fuld. Det er samme vækst-princip, økonomien kører efter, og jorden er ikke større end den er.

De kloge bedstemødre går ud i verden for at forstå og ændre, fordi de har opdaget, at noget er ved at gå galt. De gør det nok fordi, de jo for længst har opdaget, at det, der egentlig betyder noget, er familie og venskaber - ja, mennesker - frem for velstand og ting.

Og derfor føles det rigtigt og er aldrig for sent at gøre noget godt for menneskeheden, for din næste, for dine børnebørn og de venner, de skal vokse op sammen med. Hvornår går du i gang?

CSR i lummert lys

"Jeg fucking hader CSR" siger brandingeksperten Sindy Gallop i Berlingske Business Magasin i sidste uge. Det gør hun, fordi CSR godt nok er på vej op men stadig i rigtig mange virksomheder opfattes som et marketing-begreb. CSR er rigtig mange steder noget, ledelsen har valgt at gå i gang med, fordi det kan give et pænt image. Man ansætter nogle marketingsfolk, som starter med at formidle i løse vendinger om, hvad virksomheden har tænkt sig at gøre, men det ender ofte med kratterier i overfladen, for det var jo ikke meningen, at det skal koste noget eller at vi behøver lave om på, hvordan vi gør tingene her i vores virksomhed...

Heldigvis kræver en seriøs CSR-indsats åbenhed og dialog med alle aktører omkring virksomheden. I denne proces vil de nyansatte marketingsfolk blive mødt af miljøorganisationer, forbrugerorganisationer, naboer, fattigdomsbekæmpere og andet godtfolk, som bl.a. fortæller dem, at:

1. I kan ikke blære jer med noget, I ikke har gjort endnu.
2. I bliver nødt til at dokumentere effekten af det, I gør.
3. Det er ikke nok at kigge på sikkerhed og energiforbrug i egne produktionshaller - I skal arbejde med hele jeres varekæde.
4. Det er ikke nok at skifte til sparepærer - I skal hele vejen rundt om ansvarlighedsbegrebet, dvs. miljø, etik, sociale aspekter, forbrugeraspekter, lobby, formidling, åbenhed osv.
5. I bliver nødt til at fortælle jeres omverden, hvad I har tænkt jer at sætte i gang og især, hvordan det så året efter er gået med indsatsen. Her er det nu ved at blive tilladt at fejle - blot man lærer af sine fejl og springer op på hesten igen.
6. Ledelsen kan ikke sætte en lille afdeling til at lave CSR. Det skal integreres i hele virksomheden - i alle funktioner og hos alle medarbejdere og ledere. Det er som med indtjening - alle skal have det for øje i een eller anden grad før det virker.

Miljøledelse har været igennem samme udvikling - og er det stadig mange steder. Det virker kun, hvis ledelsen og bestyrelsen giver det fokus og prioritet.

Man kan synes, at CSR er et fluffy begreb, men det har også et potentiale. Sagen er, at hvis man integrerer det ordentligt i sin virksomhed, så er der stor chance for, at virksomheden rykker sig i retning af bedre at kunne forstå og agere i den nye globaliserede virkelighed, hvor klassisk industriel produktion og afsætning er en dødssejler.

Vi er i en omstillingstid - en tid med kriser af forskellige slags, som spiller sammen og kalder på nytænkning i retning af både-og fremfor de gamle enten-eller-dogmer. En moderne virksomhed skal kunne se nye muligheder, omstille sig til disse, sprede sine aktiviteter på mange og gerne grønne teknologiske løsninger. Og måske vigtigst af alt - den skal kunne skabe de løsninger, som bidrager til en bæredygtig omstilling.

Det er her, CSR - brugt på den gode måde - kan skabe en ramme, som moderniserer virksomheden ved at skabe større åbenhed og forståelse for samfundets aktører. Med andre ord: Lærer at se sig selv som en samfundsansvarlig og kommunikerende aktør fremfor en dinosaur med store tænder.

Hvad der bliver rigtig spændende er, hvis virksomhederne i denne udvikling også begynder at se på kernen af deres egen eksistensberettigelse - på rollen som tjener for en flok aktionærer, der egentlig ikke interesserer sig for andet end, hvad der kan blive til mig i år. Vi har brug for nye virksomhedsformer - måske i retning af fonde og foreninger - som bygger sig selv op omkring etiske værdier og agerer derefter.

Se evt. mine idéer her: http://prezi.com/3iirrnrmtyfl/future-of-sustainable-business/?kw=view-3iirrnrmtyfl&rc=ref-3461268