Hvad læste du i 2013 ? Her er MINE tre bedste bud !

Så er der ballade på Borgen. Vi er mange, der følger nøje med i, hvad der nu sker, for det får betydning for den kommende bæredygtige omstilling, hvem der kommer ind på de ledige ministerposter. Hvilken rolle får SF nu i forhold til regeringen og den førte politik? Bliver ministerier lagt sammen? Bliver de udlagte spor ført videre, eller bliver der ændret retning?

Men det kan også bliver for meget, og så kan man jo lige læse denneher blog, som har et lidt længere sigte:

Mangler du stadig et nytårsforsæt? Jeg har et bud - specielt, hvis du er een af de fantastiske mennesker, der bidrager til demokratiet ved at være aktivt frivillig og er optaget af at gøre en forskel her i verden. Jeg foreslår, at du køber bogen "Borgerlyst - Handlekraft i hverdagen" og får den læst.

Jeg er selv godt i gang med samme forsæt, for jeg bestilte og betalte bogen på forhånd - mens den blev skrevet. Forfatterne, Nadja og Andreas, benyttede nemlig crowdsourcing til at finansiere arbejdet med bogen, og det har mange fordele, hvis man er god til det: F.eks. får man midler ind undervejs i arbejdet, man knytter sine læsere til sig, og man kan få feedback undervejs fra de mennesker, som tror på projektet. Når bogen er færdig, laver man åbent hus, hvor folk kommer og henter deres bog og måske tager gæster med, der også køber bogen og møder andre, der også er interesserede i bogen og konceptet - forfatterne kaldte det for vin-for-porto-hygge, for så sparer man jo også lige portoen.

  

Jeg er godt i gang med Borgerlyst - the book. Og ud over at den er vanvittig godt skrevet, så er den en uvurderlig direkte og konkret men også perspektiverende håndbog, som bør ligge i tasken hos enhver, der kan lide at være borger - og ikke bare forbruger.

De to andre bøger, jeg vil anbefale, udmærker sig ved at de på hver deres måde peger på løsninger for en omstilling til en mere bæredygtig fremtid. Ikke utopier - men visioner og skridt, vi kan tage for at komme videre.

Ross Jackson er manden bag Urtekram og samtidig manden, der har skabt Gaia-fonden, som har mange spændende projekter bag sig. Men Ross kommer oprindelig fra finansverdenen og har således masser af indsigt i, hvordan finansverdenen fungerer, og ikke mindst hvor det er gået galt. I sin bog, Occupy World Street, gennemgår Ross kriserne og forklarer mange af de mekanismer, som har skabt dem.

Men mest interessant kommer Ross med bud på, at der er nye paradigmer på vej - at vi er i gang med en global transformation fra opfattelsen af det frie marked som verdensherre til en større forståelse af menneskeheden som en integreret del af naturen, og om at økonomien er en underafdeling af miljøet - ikke omvendt. Ross kommer med bud på, hvordan vi kan komme videre, og bl.a. hvordan Danmark har særlige muligheder for at vise vejen.

Og her er Ross langt henad vejen på linje med Lene Andersen, der med sin bog "Danmark 2030" ikke bare kommer omkring de økonomiske og klimatiske kriser men giver os indsigt i hele spektret fra de inderste mekanismer i mennesket til de makroøkonomiske systemer, vi har skruet sammen. Lene har brugt 10 år af sit liv på at skrive et digert værk "Både-og", som jeg også kan anbefale, men nu har hun kogt det hele ned til en lille, løsningsorienteret bog, som er meget læseværdig. Lene tror også på Danmark, men som en del af en styrket fælles-nordisk størrelse, som samlet set vil kunne vise vejen ud af kriserne.

Danmark 2030 er et ultrakoncentreret sammenkog, som kommer omkring vidt forskellige emner som f.eks.:

• Vores arbejdsmarked, økonomi, velfærdssystem og kultur står over for et tipping point, hvor alting kan forandre sig.
• Nationalstaten smuldrer i globaliseringen - hvad skal der så blive af velfærdsstaten og demokratiet?
• Markedskræfterne underminerer demokratiet...
• Stenalderhjernen kan ikke følge med i det komplekse samfund, vi har skabt og derfor tyer vi til stamme-mentalitet og nyreligiøsitet.
• Eliterne er ikke kloge nok til at løse vores problemer.
• Vi har både viden og teknologier til at brødføde hele planeten og skabe en meningsfuld tilværelse for alle. Det er kun en række valg, der afholder os fra at lykkes.
• Norden har nogle unikke forudsætninger, og vi kan blive en soft super power, hvis vi tager arven efter NFS Grundtvig og Alfred Nobel seriøst. Vi har både ressourcerne og den velstandsmætning, der gør det muligt for os at gå forrest i en global udvikling.

De tre bøger giver samlet set væsentlige bud på, hvordan vi er skruet sammen som mennesker og som samfund, vores ståsted i den globalisering som ingen kan kontrollere men alle er en del af, samt især hvordan vi kan styrke troen på fremtiden og skabe handlinger fra os selv med hinanden til glæde for os alle.

Halleluja! - og skal vi så komme i gang! Køb alle tre, læs dem og gå ud og gør en forskel i dit demokrati!

Godt Nytår!

CSR i lummert lys

"Jeg fucking hader CSR" siger brandingeksperten Sindy Gallop i Berlingske Business Magasin i sidste uge. Det gør hun, fordi CSR godt nok er på vej op men stadig i rigtig mange virksomheder opfattes som et marketing-begreb. CSR er rigtig mange steder noget, ledelsen har valgt at gå i gang med, fordi det kan give et pænt image. Man ansætter nogle marketingsfolk, som starter med at formidle i løse vendinger om, hvad virksomheden har tænkt sig at gøre, men det ender ofte med kratterier i overfladen, for det var jo ikke meningen, at det skal koste noget eller at vi behøver lave om på, hvordan vi gør tingene her i vores virksomhed...

Heldigvis kræver en seriøs CSR-indsats åbenhed og dialog med alle aktører omkring virksomheden. I denne proces vil de nyansatte marketingsfolk blive mødt af miljøorganisationer, forbrugerorganisationer, naboer, fattigdomsbekæmpere og andet godtfolk, som bl.a. fortæller dem, at:

1. I kan ikke blære jer med noget, I ikke har gjort endnu.
2. I bliver nødt til at dokumentere effekten af det, I gør.
3. Det er ikke nok at kigge på sikkerhed og energiforbrug i egne produktionshaller - I skal arbejde med hele jeres varekæde.
4. Det er ikke nok at skifte til sparepærer - I skal hele vejen rundt om ansvarlighedsbegrebet, dvs. miljø, etik, sociale aspekter, forbrugeraspekter, lobby, formidling, åbenhed osv.
5. I bliver nødt til at fortælle jeres omverden, hvad I har tænkt jer at sætte i gang og især, hvordan det så året efter er gået med indsatsen. Her er det nu ved at blive tilladt at fejle - blot man lærer af sine fejl og springer op på hesten igen.
6. Ledelsen kan ikke sætte en lille afdeling til at lave CSR. Det skal integreres i hele virksomheden - i alle funktioner og hos alle medarbejdere og ledere. Det er som med indtjening - alle skal have det for øje i een eller anden grad før det virker.

Miljøledelse har været igennem samme udvikling - og er det stadig mange steder. Det virker kun, hvis ledelsen og bestyrelsen giver det fokus og prioritet.

Man kan synes, at CSR er et fluffy begreb, men det har også et potentiale. Sagen er, at hvis man integrerer det ordentligt i sin virksomhed, så er der stor chance for, at virksomheden rykker sig i retning af bedre at kunne forstå og agere i den nye globaliserede virkelighed, hvor klassisk industriel produktion og afsætning er en dødssejler.

Vi er i en omstillingstid - en tid med kriser af forskellige slags, som spiller sammen og kalder på nytænkning i retning af både-og fremfor de gamle enten-eller-dogmer. En moderne virksomhed skal kunne se nye muligheder, omstille sig til disse, sprede sine aktiviteter på mange og gerne grønne teknologiske løsninger. Og måske vigtigst af alt - den skal kunne skabe de løsninger, som bidrager til en bæredygtig omstilling.

Det er her, CSR - brugt på den gode måde - kan skabe en ramme, som moderniserer virksomheden ved at skabe større åbenhed og forståelse for samfundets aktører. Med andre ord: Lærer at se sig selv som en samfundsansvarlig og kommunikerende aktør fremfor en dinosaur med store tænder.

Hvad der bliver rigtig spændende er, hvis virksomhederne i denne udvikling også begynder at se på kernen af deres egen eksistensberettigelse - på rollen som tjener for en flok aktionærer, der egentlig ikke interesserer sig for andet end, hvad der kan blive til mig i år. Vi har brug for nye virksomhedsformer - måske i retning af fonde og foreninger - som bygger sig selv op omkring etiske værdier og agerer derefter.

Se evt. mine idéer her: http://prezi.com/3iirrnrmtyfl/future-of-sustainable-business/?kw=view-3iirrnrmtyfl&rc=ref-3461268

Vi forbrænder stadig værdifulde ressourcer

I går afsluttede Danmarks Naturfredningsforening (DN) den årlige affaldsindsamling. Der blev igen i år indsamlet langt over 100 tons affald af mere end 25.000 danskere. Det indsamlede affald ender på genbrugsstationen, hvor meget går til småt brændbart. Herfra bliver det kørt til forbrænding på et af landets 27 affaldsforbrændingsanlæg. Vi brænder nemlig meget i Danmark. Ifølge Dansk Affaldsforening forbrændte vi i Danmark i 2011 3,6 mio. tons affald.

Men affald er ressourcer - udvundet fra jorden. Ressourcer som bliver mere og mere knappe, og som derfor også bliver dyrere og dyrere. I DN arbejder vi for et bæredygtigt samfund, hvor jordens ressourcer skal bruges igen og igen. Vi mener derfor, at vi skal brænde meget mindre og genanvende langt mere.

Danmark har over de seneste 30 år satset så ensidigt på affaldsforbrænding, at vi ikke kan se andet. Store dele af affaldsbranchen mener, at hvis vi bare brænder effektivt, udnytter energien og skaber varme og el fra forbrændingsanlæggene, så kan vi ikke gøre det bedre. Et synspunkt, som pudsigt nok støttes af hele den store branche, der bygger affaldsforbrændingsanlæg og leverer filtre og pumper og alt det andet isenkram, der sidder i sådan nogle anlæg.

Men den indstilling holder ikke i dag, og den hæmmer omstilling til en mere bæredygtig fremtid. For når affaldet først er forbrændt, er mange af ressourcerne ”væk” i form af luftforurening. Tilbage er enorme mængder af slagger – en sammensmeltet, grå masse af alt det, der ikke kan brænde, og som nu er gjort meget svært tilgængeligt for genanvendelse.

DN undersøgelse: To af tre anlæg vil forbrænde samme mængde om fem år
DN har gennemført en undersøgelse, hvor vi har spurgt de danske affaldsforbrændingsanlæg om deres forventninger til fremtiden. Vi har fået svar fra 18 forbrændingsanlæg, som desværre viser, at DN's håb om mindre forbrænding og øget genavnvendelse, ikke stemmer overens med de 18 anlægs forventninger til fremtiden.

12 af de 18 anlæg forventer således, at de forbrænder samme mængde affald om 5 år som i dag. På 5 anlæg forventer man at brænde mindre, og et anlæg forventer at forbrænde mere. Blandt de 18 besvarelser mangler vi nogle af de helt store anlæg, som i disse år netop bygger større anlæg med mere forbrændingskapacitet. Tankevækkende er det også, at 15 af 18 forbrændingsanlæg har kapacitet, de ikke bruger i dag. I runde tal betyder det, at vi har en overkapacitet på 230.500 tons om året.

De, der har svaret, vurderer i øvrigt kun for to anlægs vedkommende, at de forventer, at anlægget er lukket om 5 år.  Hvorimod 5 svarer, at de har et nyt anlæg med samme kapacitet. Flertallet af de resterende besvarelser går på, at de har det nuværende anlæg, men med forskellige forbedringer. Det tyder på, at der blandt anlæggene er planer om at forsætte med investeringer, der binder os til at brænde ressourcer af i de næste mange år. Samtidig hører vi fra flere sider, at vi om 10-15 år nok kun skal have 7-10 forbrændingsanlæg i Danmark.

Der er vist behov for, at NOGEN burer sig inde med nogle konkrete mål og midler og først kommer ud, når der er lagt planer for, hvilke anlæg der skal afvikles hvornår, og hvilke der skal blive tilbage. Så kan de jo sende hvid røg ud til journalister og andre interesserede.

Alle, der interesserer sig lidt for affald og ressourcer, går i øvrigt i disse dage og venter på regeringens ressourcestrategi I, der kommer til at skabe rammerne for fremtidens affaldshåndtering i Danmark. I Danmarks Naturfredningsforening håber vi på masser af konkrete virkemidler, der kan sikre en afvikling af forbrændings-æraen og skabe rammerne for en sund genanvendelses-kultur over det ganske land.

Yoda og de andre

Nu siger jeg det… har længe pønset på en lejlighed til at sige det… jeg har det sådan set fint med det selv, men hvis man ikke er inde i Starwars-historiens univers, så kan det virke mærkeligt, at jeg har et kæmpe billede af en tegneseriefigur hængende ved mit skrivebord.

Det er Yoda, der hænger og minder mig om at være ”i forbindelse med kraften” og ikke lade had, misundelse, magtbegær eller andre destruktive kræfter styre mig under nogen omstændigheder. Yoda er den største af de åndelige læremestre i Starwars-historien – en ½ meter høj, 800 år gammel, grøn og rynket figur med spidse ører.

Lejligheden for mig til at fortælle om Yoda er, at juleferien har budt på endnu en filmatisering af et episk værk, Hobbitten, fortællingen, der ligger forud for et andet af de store episke værker, Ringenes Herre, som i dag er en integreret del af vores kultur. Hobbitten er endnu én i rækken af storslåede historier om det gode imod det onde. Jeg kan også nævne Harry Potter, Avatar, Det Gyldne Kompas, Eragon, Den Uendelige Historie,  osv. – listen er lang, hvis man leder lidt i sin hukommelse.

Når vi sidder der i biografen i alle aldre og fra alle samfundslag, så tænker jeg, at vi vel alle sidder og identificerer os med det gode. Hvem ser sig selv som ork eller medlem af Voldemorts slæng? For det, som gør disse historier interessante er jo, at vi kan genkende kampen imellem det gode og det onde fra vores egen verden i dem: Hvordan og med hvem ved min side kan jeg vinde kampen i mit liv? Hvordan ser min drage, min trylleformular eller min kampklædte isbjørn ud, og hvordan holder jeg fast i den kraft, som gør mig stærk nok til at fortsætte, når det ser allersværest ud?

Om det er fodboldhelte som Messi eller åndelige vejvisere som Yoda, vi læner os op ad, er en personlig sag men bestemt ikke lige meget for processen og resultatet. Min drøm for det nye år er, at flere mennesker finder vejvisere, der som Yoda viser, hvordan vi kan gøre mere for den store sammenhæng, for menneskeheden, for klimaet og miljøet og for en fremtid for alle i denne verden – også om 20 år og om 50 år. Find din indre Harry Potter og tænk mindre på at redde dig selv og mere på at redde os alle… så er der håb – også for de næste generationer.

Godt Nytår!

Affaldsforbrænding: pros & cons

Vi skal være de første til med det næste skridt indenfor affaldsforbrænding!

I Danmark har vi stablet et system på benene, hvor vi brænder affaldet i store ovne, og ud fra varmen skaber vi fjernvarme og strøm. Et smart system, som hele verden da også kommer forbi og studerer, og som vi bliver kaldt helte for på internationale konferencer.

Og det ER jo smart – kommer man fra et land som eksempelvis Irland, hvor man deponerer alt sit affald på lossepladser og laver varme af gas, tørv og brænde, så er det et kæmpe fremskridt at brænde husholdningsaffaldet og lave varme ud fra det. Det har vi gjort i 30 år med stor succes.

Men nu må vi så også videre. For sagen er, at der er en masse bagsider af medaljen også. Der jo blandt andet luftforureningen. Ikke bare CO2, men også alle de andre forureninger, man ofte glemmer: dioxin, tungmetaller, svovl osv. Og så er der slaggerne: resterne fra forbrændingen, som er højkoncentreret, farligt affald, som køres til for eksempel norske miner, hvor det deponeres for eftertiden.

Og så er der alle de produkter, som du har smidt i skraldespanden, som nu er brændt i stedet for at være samlet ind, skilt ad og genanvendt i nye produkter. Derfor skal der nu udvindes nyt titan, nyt kobber, ny olie og produceres nye kemikalier til nyt plastik til din næste lampe. Mange af materialerne er ved at blive knappe – derfor skal vi lære at bruge dem igen.

Det er derfor, at det hele skal tænkes om. Og vi bliver nødt til at starte i dag, hvor mange af vore store forbrændingsanlæg er blevet 30 år gamle og trænger til en udskiftning. Vi synes jo, det går så godt, så ”vi vil gerne bare have en ny ovn – ligesom den gamle, tak, måske med nye filtre på, men ikke for meget andet nyt, tak”… NEJ, for hvis vi køber en ny ovn og binder den til vores energiforsyning igen, så låser vi os til den samme situation de næste 30 år.

Og det er netop de næste 30 år, vi skal lære at genanvende materialerne i produkterne i stedet for at brænde dem af. Alle de penge, vi skulle have brugt til at afprøve alt det nye, bliver låst til de gamle systemer, hvis vi bare køber nye ovne.

Vi kæmpede os op fra deponi til affaldsforbrænding som de første. Nu skal vi være de første til næste skridt: vi skal vise vejen for genbrug, genanvendelse og langsom men sikker udfasning af affaldsforbrænding.