Lige nu er der faktisk flertal for, at vi på højeste niveau skal begynde at interessere os for, hvor lykkelige vi er - og ikke kun for, hvor meget vi producerer. Regeringen, SF og Enhedslisten vil alle gerne have et grønt nationalt regnskab. For mange økonomer er det en svær een at sluge. For hvor er vi henne, hvis vi begynder at blande tingene sammen på den måde?
Siden 1930'erne har vi udelukkende fokuseret på den økonomiske vækst, der kommer ud af industriel produktion og forbrug. Det tæller positivt, når vi producerer våben, cigaretter, sprøjtegifte, lykkepiller, motorveje, fuelolie, forbrændingsanlæg, opløsningsmidler og eengangsemballage. Det tæller positivt, når vi skaber forurening fra en fabrik, og det tæller igen positivt, når vi rydder op efter forureningen. Derfor har industrialiseringen, som vi heldigvis er på vej ud af nu, pisket os rundt i alle disse sisyfos-aktiviteter.
Hvad, der ikke tæller i det nationale regnskab, er det meste af det, som gør livet værd at leve: Samvær med vores børn, omsorg for ældre, arbejdet i alle landets grundejerforeninger, kajakklubber og politiske partier, hjælpearbejdet i Røde Kors, Folkekirkens Nødhjælp eller Danmarks Naturfredningsforening, grøntsagerne vi dyrker til os selv i haven, marmeladen, vi sylter og giver som værtindegaver, fællesskab om at holde høns, glæden ved at bruge vores allesammens natur, alle bidragene til Wikipedia, det store arbejde i alskens Facebook-grupper o.s.v.
Men det skal tælle nu, hvis et flertal i Folketinget rent faktisk forpligter Danmarks øverste myndighed, Finansministeriet, til at indregne alt det, der betyder noget her i livet, når der skal udarbejdes finanslov. Mange lande er i gang, og det er på tide, for det er jo sådan, at det, man måler på, er også det, man arbejder på at optimere. Det klassiske bruttonationalprodukt er derfor en væsentlig årsag til, at vi hele tiden løber ensidigt efter den vækst, som har skabt den overudnyttelse af kloden, som vi står med i dag.
Skal vi så vælge imellem at være rige eller lykkelige? Jeg tror det ikke. Jeg tror, vi får begge dele. For når vi får skabt fokus på alt det, som gør os lykkeligere, så frisætter vi også det potentiale, som vi som mennesker i en vækstkultur har lært at holde i baggrunden, fordi det ikke direkte skaber vækst.
Men i Danmark har vi det nye dybt forankret i vores kultur - tilbage fra Grundtvig, andelsbevægelsen og folkehøjskolerne. Vi skal blot genopfinde den nye version af dette, tilpasset vores årti, og støttet af en ny fokus på virkelyst for alle i sprudlende fællesskaber med mennesket i centrum.
Viser opslag med etiketten forbrug. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten forbrug. Vis alle opslag
onsdag den 7. maj 2014
fredag den 31. januar 2014
Hvad læste du i 2013 ? Her er MINE tre bedste bud !
Så er der ballade på Borgen. Vi er mange, der følger nøje med i, hvad der nu sker, for det får betydning for den kommende bæredygtige omstilling, hvem der kommer ind på de ledige ministerposter. Hvilken rolle får SF nu i forhold til regeringen og den førte politik? Bliver ministerier lagt sammen? Bliver de udlagte spor ført videre, eller bliver der ændret retning?
Men det kan også bliver for meget, og så kan man jo lige læse denneher blog, som har et lidt længere sigte:
Mangler du stadig et nytårsforsæt? Jeg har et bud - specielt, hvis du er een af de fantastiske mennesker, der bidrager til demokratiet ved at være aktivt frivillig og er optaget af at gøre en forskel her i verden. Jeg foreslår, at du køber bogen "Borgerlyst - Handlekraft i hverdagen" og får den læst.
Jeg er selv godt i gang med samme forsæt, for jeg bestilte og betalte bogen på forhånd - mens den blev skrevet. Forfatterne, Nadja og Andreas, benyttede nemlig crowdsourcing til at finansiere arbejdet med bogen, og det har mange fordele, hvis man er god til det: F.eks. får man midler ind undervejs i arbejdet, man knytter sine læsere til sig, og man kan få feedback undervejs fra de mennesker, som tror på projektet. Når bogen er færdig, laver man åbent hus, hvor folk kommer og henter deres bog og måske tager gæster med, der også køber bogen og møder andre, der også er interesserede i bogen og konceptet - forfatterne kaldte det for vin-for-porto-hygge, for så sparer man jo også lige portoen.
Jeg er godt i gang med Borgerlyst - the book. Og ud over at den er vanvittig godt skrevet, så er den en uvurderlig direkte og konkret men også perspektiverende håndbog, som bør ligge i tasken hos enhver, der kan lide at være borger - og ikke bare forbruger.
De to andre bøger, jeg vil anbefale, udmærker sig ved at de på hver deres måde peger på løsninger for en omstilling til en mere bæredygtig fremtid. Ikke utopier - men visioner og skridt, vi kan tage for at komme videre.
Ross Jackson er manden bag Urtekram og samtidig manden, der har skabt Gaia-fonden, som har mange spændende projekter bag sig. Men Ross kommer oprindelig fra finansverdenen og har således masser af indsigt i, hvordan finansverdenen fungerer, og ikke mindst hvor det er gået galt. I sin bog, Occupy World Street, gennemgår Ross kriserne og forklarer mange af de mekanismer, som har skabt dem.
Men mest interessant kommer Ross med bud på, at der er nye paradigmer på vej - at vi er i gang med en global transformation fra opfattelsen af det frie marked som verdensherre til en større forståelse af menneskeheden som en integreret del af naturen, og om at økonomien er en underafdeling af miljøet - ikke omvendt. Ross kommer med bud på, hvordan vi kan komme videre, og bl.a. hvordan Danmark har særlige muligheder for at vise vejen.
Og her er Ross langt henad vejen på linje med Lene Andersen, der med sin bog "Danmark 2030" ikke bare kommer omkring de økonomiske og klimatiske kriser men giver os indsigt i hele spektret fra de inderste mekanismer i mennesket til de makroøkonomiske systemer, vi har skruet sammen. Lene har brugt 10 år af sit liv på at skrive et digert værk "Både-og", som jeg også kan anbefale, men nu har hun kogt det hele ned til en lille, løsningsorienteret bog, som er meget læseværdig. Lene tror også på Danmark, men som en del af en styrket fælles-nordisk størrelse, som samlet set vil kunne vise vejen ud af kriserne.
Danmark 2030 er et ultrakoncentreret sammenkog, som kommer omkring vidt forskellige emner som f.eks.:
Halleluja! - og skal vi så komme i gang! Køb alle tre, læs dem og gå ud og gør en forskel i dit demokrati!
Godt Nytår!
Men det kan også bliver for meget, og så kan man jo lige læse denneher blog, som har et lidt længere sigte:
Mangler du stadig et nytårsforsæt? Jeg har et bud - specielt, hvis du er een af de fantastiske mennesker, der bidrager til demokratiet ved at være aktivt frivillig og er optaget af at gøre en forskel her i verden. Jeg foreslår, at du køber bogen "Borgerlyst - Handlekraft i hverdagen" og får den læst.
Jeg er selv godt i gang med samme forsæt, for jeg bestilte og betalte bogen på forhånd - mens den blev skrevet. Forfatterne, Nadja og Andreas, benyttede nemlig crowdsourcing til at finansiere arbejdet med bogen, og det har mange fordele, hvis man er god til det: F.eks. får man midler ind undervejs i arbejdet, man knytter sine læsere til sig, og man kan få feedback undervejs fra de mennesker, som tror på projektet. Når bogen er færdig, laver man åbent hus, hvor folk kommer og henter deres bog og måske tager gæster med, der også køber bogen og møder andre, der også er interesserede i bogen og konceptet - forfatterne kaldte det for vin-for-porto-hygge, for så sparer man jo også lige portoen.
Jeg er godt i gang med Borgerlyst - the book. Og ud over at den er vanvittig godt skrevet, så er den en uvurderlig direkte og konkret men også perspektiverende håndbog, som bør ligge i tasken hos enhver, der kan lide at være borger - og ikke bare forbruger.
De to andre bøger, jeg vil anbefale, udmærker sig ved at de på hver deres måde peger på løsninger for en omstilling til en mere bæredygtig fremtid. Ikke utopier - men visioner og skridt, vi kan tage for at komme videre.
Ross Jackson er manden bag Urtekram og samtidig manden, der har skabt Gaia-fonden, som har mange spændende projekter bag sig. Men Ross kommer oprindelig fra finansverdenen og har således masser af indsigt i, hvordan finansverdenen fungerer, og ikke mindst hvor det er gået galt. I sin bog, Occupy World Street, gennemgår Ross kriserne og forklarer mange af de mekanismer, som har skabt dem.
Men mest interessant kommer Ross med bud på, at der er nye paradigmer på vej - at vi er i gang med en global transformation fra opfattelsen af det frie marked som verdensherre til en større forståelse af menneskeheden som en integreret del af naturen, og om at økonomien er en underafdeling af miljøet - ikke omvendt. Ross kommer med bud på, hvordan vi kan komme videre, og bl.a. hvordan Danmark har særlige muligheder for at vise vejen.
Og her er Ross langt henad vejen på linje med Lene Andersen, der med sin bog "Danmark 2030" ikke bare kommer omkring de økonomiske og klimatiske kriser men giver os indsigt i hele spektret fra de inderste mekanismer i mennesket til de makroøkonomiske systemer, vi har skruet sammen. Lene har brugt 10 år af sit liv på at skrive et digert værk "Både-og", som jeg også kan anbefale, men nu har hun kogt det hele ned til en lille, løsningsorienteret bog, som er meget læseværdig. Lene tror også på Danmark, men som en del af en styrket fælles-nordisk størrelse, som samlet set vil kunne vise vejen ud af kriserne.
Danmark 2030 er et ultrakoncentreret sammenkog, som kommer omkring vidt forskellige emner som f.eks.:
- Vores arbejdsmarked, økonomi, velfærdssystem og kultur står over for et tipping point, hvor alting kan forandre sig.
- Nationalstaten smuldrer i globaliseringen - hvad skal der så blive af velfærdsstaten og demokratiet?
- Markedskræfterne underminerer demokratiet...
- Stenalderhjernen kan ikke følge med i det komplekse samfund, vi har skabt og derfor tyer vi til stamme-mentalitet og nyreligiøsitet.
- Eliterne er ikke kloge nok til at løse vores problemer.
- Vi har både viden og teknologier til at brødføde hele planeten og skabe en meningsfuld tilværelse for alle. Det er kun en række valg, der afholder os fra at lykkes.
- Norden har nogle unikke forudsætninger, og vi kan blive en soft super power, hvis vi tager arven efter NFS Grundtvig og Alfred Nobel seriøst. Vi har både ressourcerne og den velstandsmætning, der gør det muligt for os at gå forrest i en global udvikling.
Halleluja! - og skal vi så komme i gang! Køb alle tre, læs dem og gå ud og gør en forskel i dit demokrati!
Godt Nytår!
mandag den 11. november 2013
Stop den ukritiske vækst - jeg vil af!
Fra alle sider råbes vækst: Politikere og medier fortæller os at vækst er måden at komme ud af krisen på. Vækst skaber jobs. Vækst skaber udvikling. Vækst er grundlag for det hele. Vækst er svaret - hvad var spørgsmålet...?
Spørgsmålet er, hvordan vi skaber fortsat udvikling og velstand, men uden at tappe kloden for ressourcer, drukne i forurening eller ødelægge klimaet, og een ting er sikkert: Vækst i den gængse forstand er ikke lige svaret her.
Heldigvis taler og skriver flere og flere kloge og fremsynede mennesker om alternativer til vækst. Ikke at det er noget nyt - der har været skrevet om emnet siden 1960'erne - men for tiden ser vi næsten en eksplosion i antallet af borgergrupper, konferencer, bøge og film, som handler om alternativer til klassisk vækst - og det giver mig håb.
I Danmark har vi i år fået den første professor i økologisk økonomi, Inge Røpke, som forsker i økonomi, som er i balance med klodens ressourcer. Vi har Sustainia, som fremmer konkrete bæredygtige løsninger på internationalt niveau, og vi har en række borgeraktiviteter, der fokuserer på den grønne omstilling.
Vi har CradlePeople-bevægelsen, som bla. arbejder med cirkulær økonomi, og vi har flere og flere debattører, der kommer med bud på, hvordan vi kan skrue samfund og økonomi sammen på nye måder - f.eks. Lene Andersen, som i Danmark 2030, der netop er udkommet, skriver om de udfordringer, vi står i lige nu og hvordan vi kan forme en ny nordisk tilgang til løsninger. Endelig har vi forfatteren til Occupy World Street, Ross Jackson, som skriver om de problemer, de økonomiske modeller og strukturer skaber for hele verden, og som også byder på løsninger.
Også filmfolket kritiserer den evindelige fokus på vækst, fra episke baskere som Avatar og Hobbitten, der på overfladen handler om det gode mod det onde men implicit er fulde af systemkritik, til den nærværende og personlige film, "Shirley og Hinda" om to amerikanske bedstemødre, som i den modne alder af 90 og 84 år indser, at den vækst, som alle går og snakker om måske ikke er løsningen - men i lige så høj grad problemet.
Det er en skøn film om venskab og indsigt og om, hvordan vi alle kan blive aktivister, hvis vi brænder nok for at forstå verden og ønsker at gøre den til et bedre sted at være.
For hvorfor går to damer, der har få år tilbage at leve i, i gang med at ændre verden? Hvorfor er de ikke ligeglade? Nu er det jo gået meget godt i de 90 år, de har levet. Kan de ikke lade de dygtige ledere i verdens store virksomheder og på de anerkendte universiteter fortsætte den gode linje, som har skabt den velfærd, de selv har fulgt udviklingen af?
Men nej, det er netop her, de tager fat, og i løbet af filmen får både de to hovedpersoner og vi, der sidder i biografmørket en aha-oplevelse, som sætter begrebet vækst i et foruroligende perspektiv.
Bakterier formerer sig med eksponentiel vækst, dvs deres antal fordobles f.eks. hvert minut. Forestil dig nu at være en bakterie, der starter sammen med fire andre i en flaske fuld af føde. Efter to minutter er i 10, efter tre minutter er i 20, efter fire er i 40 osv. Efter en time er flasken fuld af bakterier og begynder at løbe over. Hvornår indser du som bakterie, at hvis I fortsætter på denne måde, vil I fylde hele flasken op?
Et minut før den er fuld, er den kun halvt fuld, jo... to minutter før den er fuld, er den kun kvart fuld. Det er samme vækst-princip, økonomien kører efter, og jorden er ikke større end den er.
Spørgsmålet er, hvordan vi skaber fortsat udvikling og velstand, men uden at tappe kloden for ressourcer, drukne i forurening eller ødelægge klimaet, og een ting er sikkert: Vækst i den gængse forstand er ikke lige svaret her.
Heldigvis taler og skriver flere og flere kloge og fremsynede mennesker om alternativer til vækst. Ikke at det er noget nyt - der har været skrevet om emnet siden 1960'erne - men for tiden ser vi næsten en eksplosion i antallet af borgergrupper, konferencer, bøge og film, som handler om alternativer til klassisk vækst - og det giver mig håb.
I Danmark har vi i år fået den første professor i økologisk økonomi, Inge Røpke, som forsker i økonomi, som er i balance med klodens ressourcer. Vi har Sustainia, som fremmer konkrete bæredygtige løsninger på internationalt niveau, og vi har en række borgeraktiviteter, der fokuserer på den grønne omstilling.
Vi har CradlePeople-bevægelsen, som bla. arbejder med cirkulær økonomi, og vi har flere og flere debattører, der kommer med bud på, hvordan vi kan skrue samfund og økonomi sammen på nye måder - f.eks. Lene Andersen, som i Danmark 2030, der netop er udkommet, skriver om de udfordringer, vi står i lige nu og hvordan vi kan forme en ny nordisk tilgang til løsninger. Endelig har vi forfatteren til Occupy World Street, Ross Jackson, som skriver om de problemer, de økonomiske modeller og strukturer skaber for hele verden, og som også byder på løsninger.
Også filmfolket kritiserer den evindelige fokus på vækst, fra episke baskere som Avatar og Hobbitten, der på overfladen handler om det gode mod det onde men implicit er fulde af systemkritik, til den nærværende og personlige film, "Shirley og Hinda" om to amerikanske bedstemødre, som i den modne alder af 90 og 84 år indser, at den vækst, som alle går og snakker om måske ikke er løsningen - men i lige så høj grad problemet.
Det er en skøn film om venskab og indsigt og om, hvordan vi alle kan blive aktivister, hvis vi brænder nok for at forstå verden og ønsker at gøre den til et bedre sted at være.
For hvorfor går to damer, der har få år tilbage at leve i, i gang med at ændre verden? Hvorfor er de ikke ligeglade? Nu er det jo gået meget godt i de 90 år, de har levet. Kan de ikke lade de dygtige ledere i verdens store virksomheder og på de anerkendte universiteter fortsætte den gode linje, som har skabt den velfærd, de selv har fulgt udviklingen af?
Men nej, det er netop her, de tager fat, og i løbet af filmen får både de to hovedpersoner og vi, der sidder i biografmørket en aha-oplevelse, som sætter begrebet vækst i et foruroligende perspektiv.
Bakterier formerer sig med eksponentiel vækst, dvs deres antal fordobles f.eks. hvert minut. Forestil dig nu at være en bakterie, der starter sammen med fire andre i en flaske fuld af føde. Efter to minutter er i 10, efter tre minutter er i 20, efter fire er i 40 osv. Efter en time er flasken fuld af bakterier og begynder at løbe over. Hvornår indser du som bakterie, at hvis I fortsætter på denne måde, vil I fylde hele flasken op?
Et minut før den er fuld, er den kun halvt fuld, jo... to minutter før den er fuld, er den kun kvart fuld. Det er samme vækst-princip, økonomien kører efter, og jorden er ikke større end den er.
De kloge bedstemødre går ud i verden for at forstå og ændre, fordi
de har opdaget, at noget er ved at gå galt. De gør det nok fordi, de jo for
længst har opdaget, at det, der egentlig betyder noget, er familie og venskaber
- ja, mennesker - frem for velstand og ting.
Og derfor føles det rigtigt og er aldrig for sent at gøre noget
godt for menneskeheden, for din næste, for dine børnebørn og de venner, de skal
vokse op sammen med. Hvornår går du i gang?
tirsdag den 13. november 2012
Skal vi dele en køretur?
Noget
af det sjove ved Facebook og Twitter er, at man opdager alle de små initiativer,
der kommer nedefra – ikke bare i Danmark, men i hele verden. I fredags opdagede
jeg, at en bevægelse i USA forsøger at gøre 14. november til ”Global Sharing
Day”, altså global dele-dag. Så i morgen kan du overveje at dele din
morgenpendling, din mad, din gode historie, din cykel, din stue, dine penge,
dine bekymringer eller din glæde ved livet.
Det
kan altså være i morgen, du inviterer naboen til middag, måske fordi de er ved
at bygge om. Det kan også være i morgen, du tager et par frysende mennesker op
i din bil og sætter dem af i nærheden af deres arbejde. Eller du kunne dele ud
af nogle af dine penge til et godt formål. Hvis du hellere vil spare penge, kan
du foreslå i grundejerforeningen, at I bygger et fælles redskabsskur og deler
græsslåmaskine, hækkeklipper og fræser.
Du
kan sikkert finde på flere gode måder at dele på selv. Og så er det jo dejligt
at dele, og det giver noget at tale om.
Delebølgen
er derude i mange former. F.eks. er der rigtig godt gang i byttemarkeder for
tiden – de breder sig i hele landet. En andet koncept , jeg faldt over er eet,
der kalder sig Little Free Library. En pæl med et lille skab med låger og tag,
som står offentligt tilgængeligt, og hvor man kan tage en bog og sætte en
anden. Der står eet i H.C. Lumbyesgade på Østerbro.
Fælles
for mange af delekoncepterne er, at de jo ikke er nye i deres grundidé, men at
de lige bliver twistet til noget, folk bider an på. Det kan være det rent
æstetiske eller det, at der i byttemarkeder ikke er penge involveret, som f.eks.
gør oplevelsen meget anderledes end det klassiske loppemarked. Og
bogbyttesteder findes jo på biblioteker og cafeer og vandrerhjem og hoteller og
har gjort det i mange år.
Jeg
selv skal ud at køre i morgen. Jeg kører rundt og tilbyder lift i København i
Naturfredningsforeningens elbil. Følg med på Danmarks
Naturfredningsforenings facebook-profil og skriv, hvis du gerne vil have
et lift i København.
----------------------------------------
Lænker til delesteder på nettet kommer her:
- Global Sharing Day
http://www.compareandshare.com/global-sharing-day/ - Byttemarkeder
http://byttemarked.wordpress.com/ - DNs sider om Fremtidens Forbrug
http://www.dn.dk/forbrug - Nadja Pass om at dele
http://www.kommunikationsforum.dk/artikler/forbrug-i-faellesskab - Collaborative consumption
http://www.collaborativeconsumption.com/ - TED-video om collaborative consumption
http://www.ted.com/talks/rachel_botsman_the_case_for_collaborative_consumption.html
Abonner på:
Kommentarer (Atom)
Opslag
