mandag den 11. november 2013

Stop den ukritiske vækst - jeg vil af!

Fra alle sider råbes vækst: Politikere og medier fortæller os at vækst er måden at komme ud af krisen på. Vækst skaber jobs. Vækst skaber udvikling. Vækst er grundlag for det hele. Vækst er svaret - hvad var spørgsmålet...?

Spørgsmålet er, hvordan vi skaber fortsat udvikling og velstand, men uden at tappe kloden for ressourcer, drukne i forurening eller ødelægge klimaet, og een ting er sikkert: Vækst i den gængse forstand er ikke lige svaret her.

Heldigvis taler og skriver flere og flere kloge og fremsynede mennesker om alternativer til vækst. Ikke at det er noget nyt - der har været skrevet om emnet siden 1960'erne - men for tiden ser vi næsten en eksplosion i antallet af borgergrupper, konferencer, bøge og film, som handler om alternativer til klassisk vækst - og det giver mig håb.

I Danmark har vi i år fået den første professor i økologisk økonomi, Inge Røpke, som forsker i økonomi, som er i balance med klodens ressourcer. Vi har Sustainia, som fremmer konkrete bæredygtige løsninger på internationalt niveau, og vi har en række borgeraktiviteter, der fokuserer på den grønne omstilling.

Vi har CradlePeople-bevægelsen, som bla. arbejder med cirkulær økonomi, og vi har flere og flere debattører, der kommer med bud på, hvordan vi kan skrue samfund og økonomi sammen på nye måder - f.eks. Lene Andersen, som i Danmark 2030, der netop er udkommet, skriver om de udfordringer, vi står i lige nu og hvordan vi kan forme en ny nordisk tilgang til løsninger. Endelig har vi forfatteren til Occupy World Street, Ross Jackson, som skriver om de problemer, de økonomiske modeller og strukturer skaber for hele verden, og som også byder på løsninger. 

Også filmfolket kritiserer den evindelige fokus på vækst, fra episke baskere som Avatar og Hobbitten, der på overfladen handler om det gode mod det onde men implicit er fulde af systemkritik, til den nærværende og personlige film, "Shirley og Hinda" om to amerikanske bedstemødre, som i den modne alder af 90 og 84 år indser, at den vækst, som alle går og snakker om måske ikke er løsningen - men i lige så høj grad problemet.

Det er en skøn film om venskab og indsigt og om, hvordan vi alle kan blive aktivister, hvis vi brænder nok for at forstå verden og ønsker at gøre den til et bedre sted at være.

For hvorfor går to damer, der har få år tilbage at leve i, i gang med at ændre verden? Hvorfor er de ikke ligeglade? Nu er det jo gået meget godt i de 90 år, de har levet. Kan de ikke lade de dygtige ledere i verdens store virksomheder og på de anerkendte universiteter fortsætte den gode linje, som har skabt den velfærd, de selv har fulgt udviklingen af?

Men nej, det er netop her, de tager fat, og i løbet af filmen får både de to hovedpersoner og vi, der sidder i biografmørket en aha-oplevelse, som sætter begrebet vækst i et foruroligende perspektiv.

Bakterier formerer sig med eksponentiel vækst, dvs deres antal fordobles f.eks. hvert minut. Forestil dig nu at være en bakterie, der starter sammen med fire andre i en flaske fuld af føde. Efter to minutter er i 10, efter tre minutter er i 20, efter fire er i 40 osv. Efter en time er flasken fuld af bakterier og begynder at løbe over. Hvornår indser du som bakterie, at hvis I fortsætter på denne måde, vil I fylde hele flasken op?

Et minut før den er fuld, er den kun halvt fuld, jo... to minutter før den er fuld, er den kun kvart fuld. Det er samme vækst-princip, økonomien kører efter, og jorden er ikke større end den er.

De kloge bedstemødre går ud i verden for at forstå og ændre, fordi de har opdaget, at noget er ved at gå galt. De gør det nok fordi, de jo for længst har opdaget, at det, der egentlig betyder noget, er familie og venskaber - ja, mennesker - frem for velstand og ting.


Og derfor føles det rigtigt og er aldrig for sent at gøre noget godt for menneskeheden, for din næste, for dine børnebørn og de venner, de skal vokse op sammen med. Hvornår går du i gang?


2 kommentarer:

  1. Markedsøkonomien er yderst dårlig til at indregne hensyn til natur, miljø og bæredygtighed i produktionen. På længere sigt må vi finde på en anden måde at få produceret vores livsfornødenheder på. Hvilken? Jeg har da nogle bud. - Vi vil jo også godt have en høj grad af personlig frihed, men det skal tænkes sammen med en organisering af samfundet, der tilskynder til ansvarlighed. - Principielt drejer det sig bl.a. om at få indregnet hensynene til natur. miljjø og bæredygtighed i varens pris, så de bæredygtige varer bliver billige og de ikke-bæredygtige varer meget dyre. - Det kræver fælles handlen og politiske indgreb. - Hvad gør vi? Hvordan gør vi?

    SvarSlet

  2. Man taler - om end totalt uforpligtende - fra landbrugets side om, at der skal mere natur, men så skal man til gengæld også kunne øge dyrkningsintensiteten på "egnede jorde". Hermed må bl.a. menes øget N-tilførsel; hvad man i øvrigt tænker på, ved jeg ikke med sikkerhed, men det indgår i mine mareridt.

    Dette synspunkt går også igen i Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger.

    Vi mangler lige at få anskueliggjort, hvor disse jorder, der skal bære mere intensiv dyrkning befinder sig.

    Det forholder sig imidlertid sådan, at når man gøder intensivt med kvælstof o.s.v. for at nå tættere på et udbyttemaksimum, så vil tabet af næringsstoffer til omgivelserne, til naturen, øges. De sidste procenter i udbytteforøgelsen vil give de største procenter i tab af næringsstoffer til omgivelserne; næringsstoffer som ryger ud i naturen. - Det ved enhver landmand og biolog.

    Min påstand er, at konceptet med mere intensiv produktion på særlige arealer i bytte for mere natur andre steder, som også går igen i Natur og Landbrugskomissionens tanker, det duer ikke!


    Vi er nødt til at tage fat på et paradigmeskift i den måde, vi driver landbrug på, og den måde vi forbruger på. Der er ingen anden vej. Paradigmeskift betyder grundlæggende ændringer, også af begreberne om, hvad der basalt er godt og skidt i denne forbindelse.

    Det grundlæggende problem, der skal tages fat på, er at landbrugsjorden dyrkes alt for intensivt, fordi der skal skaffes energí til et alt for stort kødforbrug, specielt en al, al for stor svineproduktion i forhold til, hvad naturen og miljøet kan bære. De ca. 30 mio. svin, vi producerer i Danmark svarer til en produktion med tilhørende spild af næringsstoffer o.s.v. stort set svarende til lige så mange personækvivalenter.

    Den nødvendige omlægning af landbruget, som er nødvendig, skal være i retning af økologisk landbrug - og en mindre kødproduktion og større vegetabilsk produktion til konsum. Forbrugerne er tilsvarende nødt til at lægge deres konsum om i retning af større vegetabilsk konsum, i stedet for at næringsstofferne først skal igennem animalsk produktion, før de bliver til fødevarer.

    Der er ingen anden vej uden om, hvis vi skal nærme os noget mere bæredygtigt. Inderst inde ved vi alle det jo!

    Det sker ikke fra den ene dag til den anden, men vi må se at komme i gang.

    Vi kan lige så godt begynde at forberede os. Med mindre holdningen er "Efter os syndfloden" - Og så kan det hele jo være lig emeget.

    SvarSlet