onsdag den 7. maj 2014

Rig eller lykkelig?

Lige nu er der faktisk flertal for, at vi på højeste niveau skal begynde at interessere os for, hvor lykkelige vi er - og ikke kun for, hvor meget vi producerer. Regeringen, SF og Enhedslisten vil alle gerne have et grønt nationalt regnskab. For mange økonomer er det en svær een at sluge. For hvor er vi henne, hvis vi begynder at blande tingene sammen på den måde?

Siden 1930'erne har vi udelukkende fokuseret på den økonomiske vækst, der kommer ud af industriel produktion og forbrug. Det tæller positivt, når vi producerer våben, cigaretter, sprøjtegifte, lykkepiller, motorveje, fuelolie, forbrændingsanlæg, opløsningsmidler og eengangsemballage. Det tæller positivt, når vi skaber forurening fra en fabrik, og det tæller igen positivt, når vi rydder op efter forureningen. Derfor har industrialiseringen, som vi heldigvis er på vej ud af nu, pisket os rundt i alle disse sisyfos-aktiviteter.

Hvad, der ikke tæller i det nationale regnskab, er det meste af det, som gør livet værd at leve: Samvær med vores børn, omsorg for ældre, arbejdet i alle landets grundejerforeninger, kajakklubber og politiske partier, hjælpearbejdet i Røde Kors, Folkekirkens Nødhjælp eller Danmarks Naturfredningsforening, grøntsagerne vi dyrker til os selv i haven, marmeladen, vi sylter og giver som værtindegaver, fællesskab om at holde høns, glæden ved at bruge vores allesammens natur, alle bidragene til Wikipedia, det store arbejde i alskens Facebook-grupper o.s.v.

Men det skal tælle nu, hvis et flertal i Folketinget rent faktisk forpligter Danmarks øverste myndighed, Finansministeriet, til at indregne alt det, der betyder noget her i livet, når der skal udarbejdes finanslov. Mange lande er i gang, og det er på tide, for det er jo sådan, at det, man måler på, er også det, man arbejder på at optimere. Det klassiske bruttonationalprodukt er derfor en væsentlig årsag til, at vi hele tiden løber ensidigt efter den vækst, som har skabt den overudnyttelse af kloden, som vi står med i dag.

Skal vi så vælge imellem at være rige eller lykkelige? Jeg tror det ikke. Jeg tror, vi får begge dele. For når vi får skabt fokus på alt det, som gør os lykkeligere, så frisætter vi også det potentiale, som vi som mennesker i en vækstkultur har lært at holde i baggrunden, fordi det ikke direkte skaber vækst.

Men i Danmark har vi det nye dybt forankret i vores kultur - tilbage fra Grundtvig, andelsbevægelsen og folkehøjskolerne. Vi skal blot genopfinde den nye version af dette, tilpasset vores årti, og støttet af en ny fokus på virkelyst for alle i sprudlende fællesskaber med mennesket i centrum.

4 kommentarer:

  1. Et ændret samfundssyn skulle så gerne munde ud i en fastholdelse af temperaturstigningerne på under 2 grader. Faktisk er blot 1 enkelt grad endnu mulig.

    IQ, der er et lokalprogram fra TV2, med base i forskning udført på Aarhus Universitet, melder i et af de seneste programmer ud at denne 1 grads stigning ville være mulig med en massiv indsats her og nu.

    Det sker ikke og lykkefølelsen, som den i dag er bundet op på forburg og arbejde, har måske netop på skræmmende vis en stor del af æren for at det ikke sker eller måske snarere at det kommer til at ske. Indenfor få årtier.

    Selv ligger vi muligvis lunt i svinget, men forhold i den større verden vil ifølge disse forskere få vidtrækkende og skræmmende indvirkning på også Skandinavien.

    Vi ønsker at fastholde et velfærdsniveau mange andre lande selvsagt misunder os. Vi bidrager ergo til denne udvikling, om vi vil det eller ej, fordi penge og lykke interagerer så tæt at vi dårligt er os det bevidst.

    Fint at bloggen som her påpeger misærens egentlige baggrund.

    Nogen siger om os selv at vi stiller 2 spørgsmål: kan jeg få det sort og kan det gå i vaskemaskinen? På tide at man genopfandt 'vi'et', så der kunne blive lidt mere uenighed, men spørgsmålet er så hvem dette nye `vi`i givet fald er.

    Hvem er dette `vi`der evner at handle og ikke kun debattere, men nogen skal jo dispumtere på alles vegne. Som den kvindelige filosof, hvis navn jeg har glemt, der just har udgivet en bog der forsøger at opstille krav til et nyt og mere relevant samfundssyn 'en face' klimakrisen og af en borgerlig tænketank straks beskyldes for blot at snakke, men ord er jo også en slags handling. Det ved præsten og dommeren.

    mvh.
    Evald Mehlsen
    Odense C.

    SvarSlet
  2. Kære Evald
    Tak for dit bidrag. Jeg tror måske, det er Lene Andersen, du tænker på. Hendes bog udkom i mandags, hedder Globalt Gearskift. Jeg kan anbefale hendes foregående, Danmark 2030. Jeg har også ridset nogle flere af mine tanker op i et oplæg, jeg holdt i Lyngby den 22. april, se her: http://prezi.com/ppboocbyennn/?utm_campaign=share&utm_medium=copy
    Gode hilsner
    Christian

    SvarSlet
    Svar
    1. Globalt Gearskift. Netop. Udgangspunktet for en debat på P1 med vist nok Cepos der blev fanget på sit eget argument om krav om handling. Lidt enige blev de dermed.

      Iøvrigt viser statistikken nu at sort arbejde - modsat hvad der var forventeligt - er faldetunder krisen.

      mvh.

      Slet
  3. Interessant læsning, man har naturligvis alle forskellige måder at se tingene på, men synes det lyder ganske velovervejet

    SvarSlet