I sidste uge varslede Vestas 3000 fyringer. De 2000 i Danmark. Direktør Ditlev Engel fortæller, at virksomheden har fastholdt en stor overkapacitet - nok fordi man havde forventninger til yderligere (grøn) vækst, men at Vestas nu må se i øjnene, at den ikke kommer. Det er meget ærgerligt. Ikke bare for Vestas, men for hele den bæredygtige udvikling. Både i Danmark og i resten af Europa skal der ikke bygges lige så mange vindmøller, som Vestas havde håbet på.
Efter fyringerne vil der dog stadig være 6000 medarbejdere i Vestas i Danmark – disse vil især være beskæftiget inden for forskning og udvikling, men den egentlige produktion kan ske billigere i andre lande. Og sådan er det. Det er den vej, det går, og det er vi nødt til at lære af og arbejde med - i stedet for at ærgre os. Vi er et højt udviklet land i en globaliseret verden. Det har store dele af erhvervslivet erkendt, og det må nu også vindmølleindustrien erkende. Ligesom det også ville klæde landbruget at ændre fokus fra billigt og effektivt til bæredygtigt med høj kvalitet.
Nytænkning er nødvendig
Hvis regeringen vil understøtte og hjælpe denne til tider krævende udvikling for både erhvervsliv og landbrug, er det helt afgørende at skabe rammerne. Den grønne vækst udebliver nemlig, hvis det udelukkende er markedskræfterne, der styrer. Markedet kan kun reagere på efterspørgslen her og nu – og ikke skue ud i fremtiden. Grøn vækst kræver prioriteringer og strategiske valg, understøttet af målrettede midler og regler, der favoriserer de gode teknologier og løsninger.
Hvornår bliver regeringens fine ord om grøn vækst til konkrete virkemidler, der rykker og skaber volumen i erhvervssucceser som Vestas? Hvor bliver synergien imellem grøn vækst og udkantsdanmark af? Hvornår kommer nytænkningen og de modige politiske valg på banen?
Sagen er, at Danmark jo er et højteknologisk land– og vi i vil fortsat se udflytninger af basal produktion til lande med lavere omkostninger, men hvis vi skal fastholde udviklingsafdelingerne og nicheproduktionerne, så skal vi satse på dette – ikke med pæne ord og henstillinger – men med støtte og afgifter og klare regler, der prioriterer de gode, bæredygtige produkter.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Opslag
For tiden er det i transportsektoren kun gamle tunge systemer, der nyder fremme.Kriteriet er, at de skal have bevist at kunne køre i længere tid. F.eks. Letbanen, som absolut ikke er "let", men over 100 år gammel teknologi.Desuden meget dyr.
SvarSletJeg har i længere tid forsøgt at få politikeres øjne op for et system, der koster ca. det samme som alm. vej og biler. Energiforbruget under drift er til forskel nede på ca. 1/4 . Desuden direkte på strøm det meste af vejen, og kun lokalt på et mindre batteri.
Systemet hedder RUF: http:www.ruf.dk;Prototypen står på Ingeniørskolen i Ballerup, og opfinderen er dansk.
Hvornår indser vi, at vi kan/skal selv.
Et Pres fra DN ville hjælpe gevaldigt
En af de største eller betydeligste grunde til en øget miljøbelastning eller en stagnerende er den herskende holdning i samfundet og herunder hos Danmarks Naturfredningsforening, at man skal spare på energi.
SvarSletDette forhold sætter energisystemerne under pres når varme og strøm skal produceres efter behov.
At kul og navnlig det fossile energiforbrug som forurener mest at det eksploderer det er uden betydning for DN, hvis bare man kan spare på energi. .
Hvis bare man bruger mindre strøm og varme så er det i orden at kulforbruget stiger, og herunder som en sidegevinst at man gør møllestrømmen mere og mere udbrugelig eller meget bekostelig at indpasse i energisystemet og dermed udhules møllernes økonomi og økonomien kan kun hænge sammen via enorme offentlige tilskud eller tvangsudskrevne brugerbetalte overpriser på energi (som er det samme). Alt dette sætter jo i sagens natur en begrænsning på udbygningen med vedvarende energi. Dels er det ekstrem bekosteligt og dernæst hjælper det ikke.
Spare på strøm er lig: øget forbruget af kul!!! I et kraftvarmebaseret energisystemet som det danske hvor spildvarme fra el-produktionen skal forsyne boligen med varme, efter devisen hellere afsætte spildvarme i boligen end at afsætte denne som spild til havet. At der tabes 30 – 40 % (storbyer : 20 %) i fjernvarmenettet er uden betydning for energien skulle jo tabes under alle omstændigheder. Men Men! Flere møller, flere fjernvarmerør, øger behovet for spildvarme og kraftværkernes produktionsmuligheder (el) reduceres pga møllestrømmen, og det forhold at flere værker udbyder strøm fordi de skal bruge varme til byerne. Resultat mere og mere fossilenergi afbrændes ene og alene for at afsætte varme til fjernvarmerør. OG! Nu er tabet i fjernvarmeledningerne problematisk når brændslerne ikke yder strøm!
Og igen og igen skal kraftværkerne øge forbruget af kul, det er jo nærmest en årlig tilbagevendende begivenhed. Hertil! Når værkerne ikke kan afsætte den varme brugerne behøver via det effektive el-net hvor tabet næsten er 0 % og efterspørgelse efter fjernvarme er enormt afmonteres turbiner så værkerne yder mindre strøm også i sommerhalvåret, hvorefter der så fyres mere kul ind for den nødvendige el-produktion. Derfor ligger landets kraftværker med et årligt ekstremt kulforbrug til den nødvendige strømproduktion. 60 % af landets el kom i 2009 fra centrale værker som udnyttede brændsler til 32 % strøm. Det burde være næsten det dobbelte.
Hvis man skulle være i tvivl om hvor skadelig afbrænding af kul er, så se lige her (side 16) http://www.dongenergy.com/SiteCollectionDocuments/NEW%20Corporate/PDF/Groenne_regnskaber_2008/SSV_groent_regnskab_2008.pdf
Grønt regnskab for studstrupværkets. Kul er en at den uden sammenhæng værste udledere af co2 efter træpiller.
Træpillen udleder ca 25 % mere co2 end kul når den skal transporteres og bearbejdes. Og ved afskovninger af store arealer for træ til danske kraftværker i Canada går der minimum 30 -40 år før nyplantede træer bare har neutraliseret den forøgede co2-udledning i forhold til kul og op til 200 år før hele co2-udledningen er neutral, som fremkommer når feks Københavnske kraftværker afbrænder Canadiske træpiller på få minutter for 'Co2-neutral' fjernvarme. .
Hej Niels. Det er jo rigtigt, at der er afhængighed imellem el- og varme-produktionen på kraftvarmeværkerne som gør, at der ofte produceres overskud af den ene eller den anden energiform. Men det er vel næppe et argument for at lade være med at spare på energien...? Det handler vel om at blive bedre til at lagre energien, som er i overskud, eller har du andre forslag til løsninger for fremtiden end at spare på energien og omstille til vedvarende energi?
SvarSletHej Christian.
SvarSletJa Sådan her bliver Danmark Fossilfri på 10 år uden at reducere energiforbruget og tilmed gøre det billigere end i dag se http://nhsoft.dk/viewpage1x1.php?nx=ka376&px1=eD9131r
Interessant, Niels, men jeg skal lige være sikker på, at jeg forstår det rigtigt...: Det er en udstrakt brug af varmepumper og biobrændsel???
SvarSletJeg beklager der kom til at mange lidt tekst da jeg først havde post indlægget her og erfaret at det var for lagt, og overført teksten!
SvarSletDet vigtigste er at biomasse i dag kan omsættes i bedste fald til 26 - 28 % strøm, og det har vi jo slet ikke biomasse til, hvis denne skulle indsættes når møller ikke forsyner, og herunder afbrændes til fjernvarme.
Men den relative billige møllestrøm den kan gemmes i noget som kan varmes meget op til 800 c' og gemmes heri i flere dage. Og der kan gemmes enorme mængder forholdsvist kompakt, og som altså virker i praksis feks Haldor Topsøe har et anlæg hvor så energien bruges til noget andet end strømroduktion. Når man ønsker strømproduktionen brændes den sparsomme biomasse af og når man så ikke får særlig meget strøm ud af denne biomasse så får man 100 % strømmen fra møllestrømmen ud som strøm når det varme lager nu køles som sker i et effektivt dampsystem som det på Nordjyllandsværket. Og det er altså noget som gør at der virkelig kan produceres meget strøm når møllerne ikke forsyner uden at bruge olie og kul. Og det er meget sjælden at møllestrømmen udebliver mere end 3 dage.
Og varmepumperne:
SvarSletVi kan ikke afbrænde biomasse, i fjervarmeværker, i industriproduktioner når strøm i dampsystemer på feks dalum papir Odense kan mangedobles, og strøm overvejende fra møllerne og når disse ikke forsyner, så via det termiske lager ved effektive kraftværker og en brøkdel af den biomasse som i dag afbrændes på fabrikken (25 mw flis kontinuerligt som yder ca 15 % strøm som Fabrikken forburger, sammen med procesdamp fra flisenergien), forbruges nu til papir produktionen.
Eller når simple distributionsystemer kan overfører energien i kølevandet fra Nordjyllandsværket og fra Ålborg Portland til hele Nordjylland så simple og billige varmepumper kan forsyne boligmassen ved et endog meget minimalt strømforbrugt og et strømforbrug fra møller ellers møllestrøm fra termiske varmelagre i kraftværkers dampsystem.
Feks Investeres der over 100 mio i Dronninglund i solfangere og damlagre som skal forsyne fjernvarmen i byen, og anlægget kan langt fra dække behovet i byen måske 70 %.
Projektet se http://www.dronninglundfjernvarme.dk/showpage.php?pageid=2946
25 c' varmt vand fra Ålborg og store ammoniak kølehuskompressorer i Dronninglund som køler dette vand koster 14 mio og indstalleret til 20 mio kan forsyne 90 % af byen fjernvarmebrugere hvor det vil være hensigtmæssigt pga af tabet i fjernvarmenettet at have individueller varmepumper i de boliger som ligger yderst i nettet. INstallationspris i disse boliger maks 25.000 kr. De store varmepumper afsætter 7 gange strømmens energi til varme ved 70 c' varmt fjernvarmevand i Dronninglund, når vandet fra Ålborg køles. altså hele landets fjernvarmenet kan forbruge varme fra disse varmepumper fra www.sabroe.dk ved strøm.
Når Nordjyllandsværket ligger standby og kølevandet udebliver fryses enorme mængder vand i Ålborg ved møllestrøm og det lunkne vand frembringes herved til hele Nordjylland!
Hvis nordjylland når det er koldt skal bruge 5 gw varme fryses 50.000 ton vand pr time, som ender i limfjorden.
Isningssystemer se http://www.xqw.dk/work/FG22/okt/Augustenborg.htm
Lige for at skære det ud i pap:
SvarSletHvis man råder over 1 Twh møllestrøm som er ubrugelig, så vil vi i dag omsætte denne i el-patroner og lave fjernvarmevand.
Hvis vi i dag råder over 1 Twh halm så kan den omsættes til 250.000 mwh strøm i et kraftværk.
Hvis vi derimod opvarmer et lager fra 400 c' til 800 c' med el-patronen så er energien i dette lager.
Når vi så 3 dage efter ønsker strømproduktion så brænder vi halmen af i et effektivt dampsystem sammen med at vi køler lagret fra 800 til 400 c'.
Nu får vi 1.150.000 mwh strøm af halmen og møllestrømmen i lagret!
Og netop det gør at vi kan producerer fossilfri strøm i enorme mængder.