I tirsdags skete det endelig: Klimakommissionen leverede den længe ventede plan for, hvordan Danmark kan bevæge sig fra dagens forholdsvis simple energisystem, hvor kul er dominerende og vind er på vej ind, til et meget mere komplekst system, som skal kunne håndtere en lang række energikilder.
Ifølge Kommissionen er det realistisk at skabe et Danmark, som drives af 100 procent vedvarende energi i 2050. DN mener, det er muligt allerede i 2040. Og hvor Kommissionen fremhæver havvindmøller og biomasse, så ser DN langt mere mangfoldigt på fremtiden.
Skal vi opnå et Danmark med 100 procent vedvarende energi, handler det langt hen ad vejen om et opgør med aktørerne i energiforsyningen. Store selskaber, som for eksempel DONG og Statoil, har for nogle år tilbage skiftet navn og forretningsområde fra ”olie” til ”energi”. Det signalerede, at man var klar til at møde udfordringen og spille på flere heste for en samlet, mangfoldig energiforsyning i Danmark. Men i praksis betød det en strømlining af vindmølleopstilling til havs og afbrænding af halm - og ikke meget andet end nogle pilotprojekter på alle de andre teknologier. Nu er det tid til at komme videre med mangfoldigheden.
Et intelligent net
Vi skal i gang med at udvikle alle de andre teknologier - og vi skal i gang med at binde det hele sammen i et intelligent net. Her er det rigtig godt at se, at klima- og energiminister Lykke Friis har skiftet holdning. For et halvt år siden mente hun, det intelligente net var for dyrt. I dag siger hun, at det intelligente net skal rulles ud hurtigst muligt og sikre muligheden for, at alle mulige energikilder – store som små – skal kunne bidrage til Danmarks energiforsyning.
Med hvad er det så for kilder, vi skal have bundet sammen? Solvarme er en af dem. Det er en underlig størrelse, for den har været rentabel i mange år, men er alligevel ikke særlig udbredt. Årsagen er selvfølgelig, at der ikke har været økonomiske incitamenter af den rette størrelse. Solceller har været dyre i mange år - med tilbagebetalingstider på omkring 30 år, men med den seneste melding om, at de skal kunne betale sig hjem på under ti år, burde det ligge lige for. Sol har næsten ingen plads i Klimakommissionens rapport. Og det er ikke klogt, for uden sol bliver vi mere afhængige af biomasse – og det er en energikilde, der vil blive rift om i fremtiden.
Fremtidens bygningsopvarmning er vand. Fjernvarmen skal udbygges i byområder, og højeffektiv jordvarme skal dække resten af landet. Hvis denne plan skal fungere, er der behov for at føde alle mulige kilder ind i fjernvarmen, blandt andet geotermi og store varmepumper, der kan trække varme ud af spildevand og andre decentrale kilder. Og solceller på tagene skal være med til at drive varmepumperne. Kommunerne er centrale spillere i den udvikling – både som planmyndighed og som forbillede, og mange er allerede i gang, men møder gang på gang barrierer, som nu er regeringens opgave at fjerne.
Brænd tang fra stranden
Også biobrændsler skal såvel Klimakommissionen som regeringen kigge mere mangfoldigt på. I stedet for at gå ensidigt efter raps og træpiller på verdensmarkedet, Hvad så med at fjerne tang fra vore strande og brænde dette af? Det kan lade sig gøre, hvis vi i stedet for at efterlade tangstinkende strande, prissætter fordelen ved at vedligeholde strande. I landbruget kunne gyllehåndtering konverteres til biogasproduktion, hvis man værdisætter den luksus, det vil være, at slippe for gyllestank på landet. Og endnu mere interessant kunne det være at konvertere landbrugsjord til skov, som leverer træ til biobrændsel. Skoven giver os mange andre fordele og er en robust kilde, der kan høstes efter behov året rundt.
Også vindmøller på land kalder på bedre incitamenter. Lad befolkningen komme med i ejer-ordninger og kig i langt højere grad på placeringer på landbrugsjord, i havne og langs veje og jernbaner. Mange landmænd er glødende modstandere af vindmøller på deres jord, når det sker som ekspropriering, men hvis de selv kan være med i den gode forretning, det ofte er, at eje en vindmølle, så tror jeg, piben får en anden lyd.
Mangfoldighed handler om at tænke på tværs, koordinere og finde synergier, så laveste pris ikke altid er eneste parameter. Det handler om at inddrage og om at opliste alle fordele for alle aktører.
Samsømodellen viser, at meget kan lade sig gøre. Samsø er i dag selvforsynende med vedvarende energi og besøges årligt af tusindvis af interesserede, som skæpper i kassen med deres overnatninger, transport og andre behov. Og demokratiet bliver mere nærværende af inddra-gelse og medejerskab – den samfundsbevidste borger styrkes til alles fordel. Tænk, hvis regeringen ville skæve lidt til Samsømodellen, når den om få måneder skal lancere planen for Danmarks fremtidige energiforsyning.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Opslag
Afbrænde tang - er der materiale om det? Tangen er fyldt med salt i de fleste danske farvande og så er der risiko for udledning af problematiske røggasser. Tangen er fyldt med sand og sten og generelt er det svært at opsamle tangen fra strandene uden at få den slags restprodukter med. Endelig skal tangen jo være tør før den kan afbrændes hvilket kræver arealer hvor tangen kan spredes ud og tørres. Transporten af den friske våde tang er bekostlig og vil kræve at disse arealer er tæt på strandene og så er vi jo lige vidt. Naturligvis er der tang som trods alt kan anvendes - efter min ringe viden - Det det kræver som sagt at man har det korrekte indsamlingsmateriel til den optimale slags tang som kan opsamles og tørres optimalt i forhol til strandene og man har en god forbrændingsmetodik. Eksempelvis kan Flued bed forbrændingsanlæg anvende relativt fugtigt biobrændsel men det koster altså en hel del.. Men eftersom der f.eks. omkring Bornholm alene findes omkring 30 forskellige slags som alle har forskellig brændværdier og kræver forskellige indsamlingsmetodikker afhængig af hvordan og hvornår de driver i land (eksempelvis på sand eller stenstrande - enårig eller flerårig tang), så er løsningen omkring afbrændigen af tang umiddelbart ikke helt ligetil.
SvarSletOg så mener jeg at det er billige points når DN så reklamerer for sådanne ideer. Med mindre at de er bedre underbyggede og der så i teksten fremgår hvor og hvordan man har tænkt sig at gøre det. Resultatet er at DN fremstår uprofessionelt.
mvh
Thorbjørn Stenholm
Kære Thorbjørn
SvarSletBemærk at tangen fylder meget lidt i mit blogindlæg, fordi den blot er et eksempel på een af de mange, små energikilder, vi skal huske i det store billede, OG som kan have en masse synergi, fordi tangen er en plage, og der derfor allerede findes (betalings)vilje til at fjerne tangen. Så kunne man måske gøre det på en begavet måde - og producere energi samtidig med. Om tangen skal brændes eller i biogasanlæg, og om den skal afsaltes, tørres eller noget helt andet som forbehandling, det ved jeg ikke. Men jeg ved, at der er samarbejder i gang imellem kommuner og energiselskaber, hvor man undersøger mulighederne for at nyttiggøre en fraktion som tang.
Og det er jo hele pointen ved mit indlæg: I dag er energiforsyningen "enkel og eensidig" - det er kul, der dominerer fuldstændig. Fremtidens energiforsyning skal være mangfoldig - ligesom naturen selv er. Alle små og store bi-produkter skal nyttiggøres tilbage i cyklus i et stort integreret system, som er designet til denne mangfoldighed.
Klimakommissionens rapport nævner godt nok mange af teknologierne, men når det kommer til det store regnskab, så præsenteres næsten kun vindmøller og biomasse. Og det vil være en katastrofe, hvis man så også bygger en politik op omkring denne nye eensidighed.
Gode hilsner
Christian