Fortidens synder viser sig... Det handler om de store jordforureninger: Cheminova, Kærgaard Klitplantage, Grindsted, Collstrop-grundene ved Nødebo og i Århus. Og der kunne nævnes mange flere. Det handler om, at det, man kunne tro, var fortid, faktisk er nutid. Skræmmende? - så læs videre.
Fortidens synder... De får mig til at tænke på tiden før, vi fik en miljølov i Danmark. Det var i 1960'erne, de store kemikalievirksomheder fik aftaler med kommunerne om at køre tusindvis af tromler med gift ud i naturen og dumpe den der uden yderligere. Det var dengang man troede, at væk for øjet er væk for eftertiden.
Da jeg for nylig fandt ud af, at den seneste Collstrop-katastrofe er fra 2007, kom jeg frem på stolesædet og besluttede mig for at finde ud af, hvordan det kan lade sig gøre.
Sagen er, at når virksomheder som Collstrop går i gang på en grund, så får de en miljøgodkendelse, som beskriver, hvad de må, og hvordan de skal rydde op, når de forlader grunden. Så det er sådan set ikke her, hunden ligger begravet... Problemet er, at en miljøgodkendelse kun skal efterleves af den virksomhed, der har fået godkendelsen. Så går virksomheden konkurs, kan den ikke længere drages til ansvar. Og ja, så hænger det offentlige Danmark (du og jeg) på de problemer, virksomheden har skabt - jordforurening for eksempel.
Adgang forbudt – venter på bedre tider
Efterlader en konkursramt virksomhed jorden forurenet, er det regionerne, der vurderer, om der er risiko for mennesker og grundvand. Er det tilfældet, så kommer grunden på en prioriteret liste til oprydning.
Og alt afhængig af, hvor mange penge de har, kan de nå en grund… eller to… eller syv på et år. Men hvad hvis grunden nu ikke lige truer grundvandet? Ja, så sætter man et hegn op og et skilt med "adgang forbudt", og så står grunden der og venter på bedre tider. For hvis man køber sådan en grund, skal man starte med at betale for en fuld oprensning, før man må gå i gang med at bruge den til noget som helst.
Det er disse sorte pletter på Danmarkskortet, der kommer flere og flere af. Koncerner som Collstrop lader en virksomhed gå konkurs et sted - blot for at starte op et nyt. Og der er lige nu intet i lovgivningen, der kan stoppe dem.
Miljøstyrelsen kigger lige nu på reglerne for den slags grunde for at se, om der er noget at gøre... Det er der. Og det blev påpeget af Peter Pagh allerede i 2001: Man skal ændre miljøbeskyttelseslovens §39 sådan, at alle virksomheder, der ønsker at starte en aktivitet med risiko for jordforurening, skal stille en økonomisk sikkerhed, som modsvarer en oprydning.
Det vil møde modstand, for det betyder, at man så skal starte med at lægge 20 mio. på bordet, når man vil starte for eksempel en træimprægneringsvirksomhed. På den anden side er vi ikke tjent med, at Danmark i det 21. århundrede stadig efterlader nye, sorte pletter på Danmarkskortet. Vi har nu engang vedtaget princippet: Forureneren betaler.
Læs mere på www.dn.dk/miljo
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Opslag
Super at få mere fokus på de sorte pletter. Det er utroligt, at det endnu ikke er blevet ændret i miljøbeskyttelsesloven. Det er pinligt at man som virksomhed i Danmark kan slippe væk fra sine forpligtelser til at rydde op med sådan en manøvre.
SvarSletHvis en forurenende aktivitet har så lille en værdi, at det ikke kan løbe rundt at rydde op efter den, så bør aktiviteten slet ikke finde sted i første omgang. Et alternativ til at ændre i loven er måske at lægge større afgifter på produkter som imprægneret træ - men det er nok administrativt for svært at styre
Fint at der kommer fokus på ofte store koncerners pligt til at rydde op efter sig, og at man ikke kan slippe ved f.eks. salg eller andre "omrokeringer", således at det offentlige står tilbage med sorteper.
SvarSletClaus B.
Afgiftværktøjet er stærkt, hvis det bliver strikket rigtigt sammen. Men det indeholder den grundpræmis, at hvis afgiften bliver sat højt nok, så vil den lukke den proces, den er knyttet til - dvs. hele imprægneringsbranchen vil skulle lukke. Så får vi blot importeret imprægneret træ, som vi ved mindre om, end det, der er produceret i Danmark. Ydermere vil skatteministeriet være negativt indstillede overfor denne model, fordi der ikke kommer flere penge i statskassen, når alle i branchen har lukket produktionen.
SvarSletHvis afgiften derimod bliver sat for lavt, hvilket typisk sker, fordi den bliver et politisk kompromis, så får den ingen effekt på branchens måde at agere på, men giver fast indtægt i statskassen og dårligere konkurrenceevne for branchen i forhold til udlandet.
Derfor tror jeg mere på min skitserede model for denne branche.
La dog staten opkræve en extra skat hos alle de firmaer der arbejder med noget som kan for-
SvarSleturene , så vil der altid være noget at betale
med , hvis der skal ryddes op.Og få så udannet nogle flere der kan holde øje med dem. Så kan de jo også være med til at råbe vagt , hvis der
sker noget.
Venligst Jens Henrik Elten
Helt enig i det sidste indlæg. Bare det at få udført tilsyn og opretholdelse af eksisterende love, er åbenbart vanskeligt for miljømyndighederne.
SvarSletMed venlig hilsen
Claus B.
Ja, kommunerne skal jo føre tilsyn med virksomheder, der har en miljøgodkendelse, og derfor skulle de have opdaget, at der var jordforureninger på vej, men når kommunerne bliver så voldsomt beskåret i ressourcer, som de gør, fordi regeringen for alt i verden vil opretholde skattestop, så kan de til sidst ikke overskue alle tilsynsopgaverne, og så skrider det hele og vi ender i Collstropsager.
SvarSletDet hjælper heller ikke, at amterne er væk, for så sker der oftere og oftere det, at der bliver prioriteret forkert i tilsynet - altså man prioriterer de væsentlige miljøricisi ned pga. kammerateri.
Konklusion: Vi må have skatten lidt op igen og flere ressourcer til tilsynsområdet. Alternativt kan man jo indføre egentlig brugerbetaling for et tilsyn - altså at virksomheden skal betale alle udgifter til et tilsyn når det gennemføres - ikke bare de symbolske beløb, der i dag skal betales.
Nej tak, Christian Poll til afgifter, vi ved alle hvad vi betaler i skat men ingen ved hvad vi betaler i afgifter, så nej tak, ATP og Danske Bank stod bag kapitalfonden Incentive, som ejede Collstrop, sååååå oprydning af grundene, det er vel atp og danske bank, men læs her. http://www.dr.dk/Nyheder/Penge/2011/03/06/161204.htm
SvarSletJeg så godt indslaget, som jo var godt og klart, men som også viste, at når der ikke er et juridisk ansvar, så træder alle tilbage - selv de store virksomheder som ATP og Danske Bank, som folk ellers har en vis tillid til...
SvarSletVi er derfor tilbage ved modellen, som gælder for affaldsdeponier: At der skal stilles sikkerhed for oprydningen før en virksomhed kan gå i gang (eller fortsætte) sin risikable produktion på en grund.
Hermed bliver det ikke en afgift eller en kollektiv ordning, hvor de gode betaler for fjolsernes narrestreger. Så bliver det en kold afvejning: Ønsker jeg at kaste mig ud i risikabel virksomhed som fx træimprægnering, så skal jeg lige kunne stille 20 mio. Det vil jeg måske ikke så gerne... så kan jeg måske skifte til termobehandling af træet eller simpelthen sælge ordentligt lærketræ i stedet, som ikke kræver kemisk behandling. Det ligner en god og sund mekanisme i mine øjne.