Valgfrihedens tyrani - ikke et problem for økoforbrugeren…

For et par dage siden smuttede jeg som så mange dage før forbi Netto på vej hjem fra arbejde for at købe en pakke rugbrød med hjem til børnenes madpakker – udelukkende fordi vi ikke havde fået bagt vores sædvanlige øko-rugbrød derhjemme. Og Netto slår sig jo en del op på økologi, men da jeg stod foran rugbrødshylden og skulle vælge mit rugbrød, var valget ret enkelt: Der var én slags økologisk rugbrød at "vælge imellem". Og sådan er det som regel. (Her ville jeg gerne have vist et billede eller et filmklip af rugbrødshylden, men det kunne ikke lade sig gøre.)

Visse dage har Netto hele to økologiske rugbrød på hylden, men som oftest er der bare et enkelt. Der er tale om lækre økologiske rugbrød i den dyre ende, dvs. ca. 25 kr./kg, men skiverne passer desværre dårligt i skolemadkasser. Derfor bruger vi hver uge en del krudt på at bage vores eget økologiske rugbrød derhjemme. Det smager sindssygt godt, er billigere og bages i forme, så det passer til madkasser – men nogle gange kan tiden være knap, og så er det frustrerende, at det skal være så svært at finde et alternativ i supermarkederne.

Hvordan så hvis man er ligeglad med økologi…?... Jo, så har man 27 forskellige slags rugbrød at vælge imellem (jeg har talt efter her til morgen!). Der er priser fra 8 kr./kg til 30 kr./kg. Man kan få rugbrød med hele kerner, knækkede kerner, sorte birkes, hørfrø, solsikkekerner, med eller uden hvede, havre, softkerne, skovmand, light, osv., osv. Flere af dem smager rigtig godt - det ved jeg fra de mange indkøbsture, hvor den ene slags økologisk rugbrød er udsolgt, når jeg kommer forbi Netto kl. 16 for at købe ind.

Så hvad gør detailbranchen for at hjælpe de økologiske varer på vej? I Netto gør man det meget i fine røde Ø'er på plastikposerne samt prisskilte med røde ø'er på (tak for dem i øvrigt, de gør det lidt nemmere at spotte de få økovarer, der findes rundt omkring). Men når det kommer til udvalget af varer, så er jeg godt nok ikke imponeret over ret mange supermarkeder.

Og hvorfor har jeg så ikke et billede eller filmklip af rugbrødshylden? Fordi man jo skal spørge om lov til at tage billeder i butikker, og når man gør det og fortæller, at man vil lave en lidt kritisk historie om den brødhylde, som alle jo ser på hver anden dag alligevel, så får man et nej. Og så er det, jeg er glad for ytringsfriheden, som gør det muligt for mig at fortælle historien uden billeder. Så tag lige at lukke øjnene engang…

Du er nu på vej ind i dit supermarked. Du har lidt småtravlt og ved sådan cirka, hvad du skal bruge. Du kanter dig forbi tilbuddene på PVC-gummibåde og eengangs-grill på vej ind og snupper en kurv, mens du allerede har spottet øko-gulerødder, øko-æbler og nu er nået til… rugbrød. Du skimmer hurtigt de 27 typer og undrer dig over, om man rent faktisk kan lave 27 forskellige rugbrødsoplevelser. Prisskiltet med det røde ø fanger dine øjne, du rækker ud og får lige fat i den sidste pakke, mens du registrerer et næsten uhørligt "øv" fra damen med babyen lige bag dig. Sejrsstolt, men med lidt røde ører, haster du videre til mælkeafdelingen, hvor du føler dig tryg ved, at her jo altid er nogle økovarer at vælge imellem. Derefter lader du dig indfange af det gode tilbud på øko-jordnøddesmør, som lige nu koster det halve af, hvad det plejer i andre supermarkeder, og du vælter seks glas ned i kurven…