Affolkede landsbyer med høj arbejdsløshed. En købmand, som kører på kanten af lukning, men som er det lokale samlingspunkt. Lokale håndværkere, som lever af opgaver i nærmeste større by, fordi ingen i landsbyen længere har råd til at lave boligforbedringer.
Udkantsdanmark skranter. Det ses, når man passerer gennem byer med faldefærdige huse og livløse gader. Men i stedet for at forsøge at lave disse yderstliggende landsbyer om til halvhjertede bykulturer, så lad os se på, hvad det er, Udkantsdanmark kan.
Lave priser på jord, masser af plads, unik natur og – hvis vi ellers får ryddet op derude - smukke landskaber. Ude på landet i de små landsbyer er det i modsætning til byerne muligt at leve det rolige liv med daglig kontakt til naturen og plads til nærhed og fællesskaber. Skal vi skabe udvikling og vækst i Udkantsdanmark, så er det for mig at se netop disse kvaliteter, vi skal styrke.
Med regeringsøjne kan det måske umiddelbart være svært at få øje på væksten i denne tilgang. Men kombinerer man lokal produktion med lokal distribution og satser på bæredygtig kvalitet, og bygger man netværk af lokale producenter, som sælger deres nicheprodukter - for eksempel økologiske varer - på lokale markeder, så er vi godt på vej. Dette skal selvfølgelig kombineres med udvikling af enestående naturområder og "øko-turisme". Og så skal de lave jordpriser udnyttes. Det skrantende landbrug skal konverteres til økologiske landbrug med solanlæg og vindmøller, der producerer energi på landbrugsjorden.
Styrker vi alt det, der er unikt for små lokalsamfund, kan Udkantsdanmark blive en driver for fremtidens bæredygtige produktion og forbrug med økologi og vedvarende energi. Og det kan blive her, man tager ud for at vandre i naturen, tage på øko-marked og nyde landskabet. Det kan blive her man flytter til, fordi man vil fællesskabet omkring det nære. Næste skridt er et boost i udvikling og produktion af bæredygtige teknologier, der vil opstå ud af de lokale fællesskaber. Teknologier, som Danmark skal leve af på verdensmarkedet de næste mange mange år.
Affolkede landsbyer omskabt til inspirerende nærmiljøer og frontløbere inden for vedvarende energi er der for mig at se meget fremtid i. Så kan man altid tage den offentlige elbus et smut til Århus eller København for at opleve storby, når man har behov for det.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Opslag
Et eller andet sted har du fuldstændig ret, men din plan fremstår altså om noget som visionsløs - at køre i elbus til byen for at sælge sine grøntsager ... var det ikke sådan noget man gjorde for hundrede år siden? Ka du ikke venligst uddybe de kulturtilbud i form af grønne områder, du tænker på for at trække udkanterne ud på forkanten af udviklingen? Gode hilsner Jens
SvarSletJeg indrømmer, at jeg jo ikke har en fiks og færdig model for de tiltag, jeg foreslår. Men det støder mig, at det, regeringen kan foreslå, er at åbne for store grimme indkøbscentre i det åbne land som en måde at skabe udvikling i Udkantsdanmark. Det tror jeg ikke skaber en udvikling, vi ønsker. Bylivet og livet i Udkantsdanmark er meget forskelligt, og i stedet for at udvikle kystområder, der nærmer sig Sydeuropas tilplastrede kyster og skabe efterligninger af bylivet på landet, synes jeg, vi skal gøre noget andet.
SvarSletJeg har udtrykt mig forkert, hvis du tror, jeg mener, vi skal køre økogrøntsager til markeder i byerne i elbiler. Det jeg mener er, at Danmark er så lille et land, at økoturisten nemt kan holde ferie på landet og samtidig komme til en storby på et par timer. Det vil næppe kunne lade sig gøre i Polen eller USA.
Det centrale er at skabe et godt og alsidigt liv på landet, hvor der er masser af natur og fællesskab. Det er disse ting, der skal smides flere ressourcer efter, og der skal fx skabes en masse aktiviteter omkring store økolandbrug, som det, Knuthenlund på Lolland fx er ved at opbygge.
I dag kan man ikke gå en tur på landet, for der er private marker overalt. De super-effektive landbrug indbyder ikke til fællesskaber, bl.a. fordi de skal drives som lukkede fabrikssystemer og af meget få hænder for at kunne konkurrere med de lave priser på korn og kød.
Hvis vi får mere natur i det åbne land, med adgang for alle, bliver der langt flere muligheder for at være social og rekreativ i landskabet. Kombinerer man dette med 100% økologi, så bliver det meget lettere at skabe arrangementer omkring geder, høns og frilandsgrise, som vi allerede ser på de få økologiske landbrug rundt omkring.
Den slags skaber desuden interesse for fælles ejerskaber af landbrug, som igen skaber større muligheder for vedvarende energianlæg i kombination med økolandbrugene. Ting som ofte bliver afvist af den konventionelle landmand pga. økonomiske argumenter.
Når man er med i fællesskaber omkring landbrug og energianlæg, så bliver man også kreativ i disse fællesskaber og finder på nye løsninger - fx realisering af idéer som Pig City eller ansættelse af lokal, rummelig arbejdskraft. Det kunne også være her, der udvikles nye idéer til automatiseret høst og pleje af natur og afgrøder, fordi der er stor vilje til at undgå pesticiderne og skabe nye teknologier, der virker i dagligdagen.
Alt dette vil understøtte foreningslivet, som vil binde nærliggende, lokale samfund sammen i interesseområder og skabe nye idéer. Nogle af disse idéer vil bringes videre som nye grønne teknologier, som kan produceres af de lokale virksomheder og efterfølgende skabe grundlag for nye eksportmarkeder.
Vi har flere eksempler på disse samfundsmodeller - fx Samsø, som besluttede at blive energiø og fik sat hele øen i gang på mange planer - fra borgere, til håndværkere, lokale igangsættere, kommune og senest også videns- og formidlingsbasen Energiakademiet, der besøges årligt af et stort antal turister og professionelle.
Det kræver politisk vilje til at gå imod de store virksomheder og landbruget, som ser vækst i en traditionel forstand som eneste vej frem. Det kræver en satsning på alle de gode, lokale kræfter og en klar rammesætning for det gode: økologien, grøn teknologi, fælles ejerformer, mangfoldigheden og alt det andet svære og uhåndtérbare, som bliver mere og mere centralt i en globaliseret verden.
hold kæft hvor det tåbligt at læse i tror virkeligt i Dn at man kan blæse og ha mel i munden samtidigt Har du christian nogensinde været på landet for det lyder da ikke sådan og mine marker med den tilhøreende natur må du gerne trave en tur hen over. Så kan du få at se der er masser af vildt også selv om det ikke er økologisk. Fakta er jo at det ikke nytter at lave mere øko mælk for der ingen der vil købe det. kun ca. 2/3 af det øko mælk arla indvejer kan sælges som økomælk. og i stedet for at klage over en husdyr udvidelse(koster kun 500 idag) når ens miljøansøgning er gået igennem hos kommunen og over holder alle gældende regler, så burde i heller gå efter dem der laver reglerne hvis i mener de er forkerte.I genere folk i udkants danmark der skabe masser af arbejdspladser og i gør ikke noget for naturen på den måde det er ren cikane.Der er lagt op til at gebyret skal stige til 3000kr. også begynder i at pive, for så bliver det jo lige pludselig dyrt at cikanere folk(det burde sættes op til 10-20000kr) men miljø koster jo. Det gør det ialtfald når man har brugt 2,5år og 150000kr. på sin miljøansøgning som er godkendt lige indtil i kommer og klager i sidte øjeblik. Føj skam jer. Hele danmark bliver aldrig øko, og det skriver jeg ikke fordi jeg godtkan den økologiske model, men fordi jeg ved det er Dn`s holdning, og så længe i har den holdning er i ude af trit med den virkelige verden. Så vågn op og lad være med at drille dygtige erhvers drivende der vil investere i morderne miljøteknologi.
SvarSletLars Hansen
2/3 af Danmarks areal er dækket af landbrug. Men landbruget bidrager kun til Danmarks BNP med 5-7%. For dette lille bidrag til den danske økonomi belastes naturen over hele landet kraftigt med pesticider og næringsstoffer. Det er derfor, vi klager - ikke for at chikanere nogen.
SvarSletNår forholdet imellem den lille gavnlige virkning på dansk økonomi og den voldsomme negative belastning på vores natur og landskab kan lade sig gøre, så er det fordi, en stor del af befolkningen og ikke mindst rigtig mange af politikerne stadig tror, at vi er et landbrugsland - altså at vores økonomi er stærkt afhængig af det konventionelle landbrugs indtægter. Men det er jo ikke tilfældet. Det konventionelle landbrug er støttet i en sådan grad, at man næppe kan tale om en fornuftig forretning på samfundsøkonomisk niveau. Samtidig produceres der i det konventionelle landbrug benhårdt med fokus på pris, pris og pris - en ulig konkurrence med udlandet.
Løsningen på dette modsætningsforhold er ikke at få lov til at udvide mere og slippe for begrænsninger i udledninger. Løsningen er at lære at producere kvalitetsvarer til en bedre pris. Det er det, vi kender fra det økologiske landbrug, og det er derfor, DN taler for en 100% økologiomlægning på 30 år. Økologerne har en fin økonomi og har også typisk flere folk ansat pr. produceret enhed, så den med det konventionelle landbrugs bidrag til egnsudviklingen er også en and.
DN klager til Miljøklagenævnet, når vi finder, at der er risiko for, at naturen vil lide endnu mere overlast. Vi vinder næsten alle de sager, vi klager over på husdyrbrugsområdet. Så det er ikke fordi, vi skyder med spredehagl. Når vi vinder en klage, så er det fordi Nævnet har vurderet sagen i forhold til gældende lovgivning og fundet, at vi har ret. Det er altså lovgivningen, der sikrer, at din miljøansøgning bliver vurderet som den gør - ikke DN.
Hvis man hæver klagegebyret sikrer det ikke imod at DN klager - det vil vi blive ved med. Men det giver en skævvridning af demokratiet, at kun rige personer og foreninger kan klage mens andre, der kan være lige så plaget af en udvidelse, men som ikke har råd, ikke har muligheden.
Og jo, jeg har mange gange været på landet men egentlig ikke haft lyst til at vade ud over en gold pløjemark, selvom der står en buk 200 meter derude... Så vil jeg hellere gå en tur i skoven eller på et overdrev...;-)
Se forresten min kollega Rikkes blog om landbrug på http://landbrugblog.blogspot.com/2010_09_01_archive.html
SvarSlet