I dag kan min klumme igen læses i 24timer. Den handler om bæredygtighed, fordi det er det nye buzzword i erhvervslivet. Eller nye og nye – det er 30 år siden, begrebet blev etableret på den internationale dagsorden i Rio, og siden har mange spor jo kørt i disse baner.
Lokalt i Danmark har man arbejdet med Agenda 21. Og igen i år skal kommunerne udarbejde nye handleplaner for bæredygtighed, men som tidligere er der kun løse rammer for, hvad sådan planer skal indeholde. Nationalt ser vi med mellemrum en strategi blive sendt ud over rampen. Fuld af flotte ord, kan man altid regne med, men som regel kun med et par håndører vedhæftet - og så i øvrigt ribbet for konkrete planer.
Fine ord er ikke bæredygtige
Erhvervslivet har også været i gang længe – altså de fremmeste. Her bruger man begrebet bæredygtighed til at understrege en moderne og visionær tilgang til det at drive virksomhed. Men det har altid været svært på den ene side at komme hele vejen rundt om hele bæredygtighedsbegrebet og på den anden side at komme i dybden med initiativer, der gør en reel forskel.
Det, som sker nu er, at flere og flere virksomheder ønsker at komme længere ud over rampen med deres bæredygtighed. Altså ikke blot smykke deres websider med fine ord som ”FN Global Compact” eller ”Global Reporting Initiative” men nu også at skrive ”bæredygtig” på deres produkter. Og det er jo sådan set prisværdigt. Men det bare også her, at kæden hopper af, for kalder man sine produkter bæredygtige, så skal man også kunne dokumentere, at de er det. Det står i markedsføringsloven og har gjort det i mange år.
I praksis skal man lave en analyse af, hvor de konkurrerende produkter ligger i ”bæredygtighedsfeltet”, og så skal man ligge i den bedste tredjedel af markedet med sit eget produkt. Det er ikke nemt. Faktisk er det så svært, at Forbrugerombudsmanden mener, det i praksis ikke er muligt for øjeblikket.
Slut med bløde formuleringer
Det mener jeg heller ikke. Hidtil har der været mange bløde formuleringer om, hvor man må markedsføre sine produkter som bæredygtige. Men de sidste syv år har hele verden arbejdet sammen om at blive enige om en standard for samfundsmæssig ansvarlighed. Det lykkedes i december og næsten samtidig kom Forbrugerombudsmanden med en vejledning om miljø og etik i markedsføringen. De to dokumenter set i sammenhæng giver et bud på den ramme, man skal udfylde, hvis man vil kalde sit produkt for bæredygtigt. For standarden (den særlige danske version) udpeger syv områder og i alt 40 emner, som man skal forholde sig til, hvis man vil bruge begrebet bæredygtig. Områderne og emnerne er:
God ledelse
Dialog med interessenter
Ledelsens sammensætning og organisering
Risikostyring og due diligence
SR fremmende kultur
Menneskerettigheder
Civile og politiske rettigheder
Økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder
Diskrimination og udsatte grupper
Løsning af klager
Undgåelse af meddelagtighed
Risikosituationer omkring menneskerettighederne
Grundlæggende arbejdstagerrettigheder
Arbejdsforhold
Ansættelsesforhold
Arbejdsvilkår og social beskyttelse
Social dialog
Sundhed og sikkerhed på arbejdet
Udviklingsmuligheder på jobbet
Miljø
Forebyggelse af forurening og renere teknologi
Bæredygtig ressourceudnyttelse
Bekæmpelse af og tilpasning til klimaforandringer
Beskyttelse og genoprettelse af naturen
Dyrevelfærd
God forretningsskik
Anti–korruption
Ansvarlig deltagelse i politik
Fair konkurrence
Fremme af samfundsmæssigt ansvar i indflydelsessfæren
Respekt for ejendomsret
Forbrugerforhold
Ansvarlig markedsføring, information og aftaleforhold
Beskyttelse af forbrugernes sundhed og sikkerhed
Bæredygtigt forbrug
Kundesupport og klagehåndtering
Beskyttelse af forbrugeroplysninger
Adgang til basale ydelser
Uddannelse og bevidsthed
Samfundsudvikling og -inddragelse
Lokal samfundsinvolvering
Uddannelse og kultur
Jobskabelse og udvikling af kompetencer
Udvikling og adgang til teknologi
Indkomstgenerering
Sundhed
Investeringer i lokale samfund
Hvis en virksomhed ønsker at kalde sit produkt for bæredygtigt, kræver det en gennemgang af alle disse områder og emner, hvor man for hvert emne skal dokumentere, at man ligger pænt i forhold til konkurrenterne. Det vil i praksis være en meget svær øvelse.
Og derfor kan du indtil videre godt regne med, at et produkt, der smykker sig med betegnelsen bæredygtig, ikke er det.
Det, du kan gøre i stedet, er at gå efter produkter, som er mærket med Svanen eller Blomsten. Det ermiljømærker, som opfylder markedsføringslovens krav om dokumentation. Dog har de ikke den sociale vinkel med. God jagt til dig, kære forbruger. Og ikke mindst god jagt til erhvervslivet - efter en måde, der kan dokumentere bæredygtighed troværdigt.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Opslag
Kære Christian
SvarSletInteressant at læse dit blogindlæg.
Det er et kærkomment bidrag, og jeg er langt hen enig med dig, også i dit lidt provoagtige opråb om at man bare generelt kan regne med at bæredygtige produkter ikke er bæredygtige!
Vi er interesseret i dialog med dig/jer, dels fordi I gør et godt stykke arbejde, dels fordi vi på vores side side føler os provokerede af at du så nemt, som man altid gør, kun fører svanen og blomsten i felten - som da også har deres svage sider :-)
Har du forholdt dig til at der findes en international agenda for Fair Trade (ikke de produkter du finder i supermarkedet, men brugskunst, design, textiler, legetøj, smykker m.m.) med 10 retningslinjer, som i høj grad matcher de syv områder, du opremser. Er du lige så bevidst om at vi her i danmark har en organisation, der varetager dette, med eget logo og mærke på varerne. Vi praler ganske vist ikke af netop bæredygtighed, men det er reelt det vi bedriver, gennem hele logistikken, og vi har faktisk 50 års erfaring heri, og ikke kun de 30 år som du følger tilbage!
Du er velkommen til at kontakte mig herom, eller se nærmere på vores hjemmeside.
Venligst
Kim Stamer Harder
Formand for Fair Trade Danmark
Hej Kim
SvarSletJeg kender selvfølgelig godt Fair Trade men havde brug for en klar melding. Svanen og Blomsten er miljømærker, som jeg også skriver, og Fair Trade dækker så en række andre bæredygtighedsaspekter, men dækker I også miljøaspekterne specifikt via konkrete krav? Du skriver, at I har 10 retningslinjer, men hvordan er jeres krav?
Svanen er jo langsomt på vej ind på ILOs område - bla. via legetøjskriterierne som de første. Det kunne være interessant med et øget samarbejde imellem Miljømærkning Danmark og Fair Trade Danmark. Hvad med at besøge os på et møde i Miljømærkenævnet, så vi kan få afstemt mål og retning og identificeret mulige samarbejder?
Gode hilsner
Christian
Kære Christian
SvarSletJeg har først fået fulgt op på dit svar nu - beklager.
De 10 internationale retningslinjer vi følger, og som ikke er i samme boldgade som dem, du ser via certificering på supermarkedsvarerne, rummer rimeligvis også miljøaspekterne.
Du kan se mere herom på World Fair Trade Organizations hjemmeside (www.wfto.com), hvor du under "About Fair Trade" bl.a. finder de 10 kriterier. Det 10. kriterium lyder således:
"Principle Ten: Environment
Organizations which produce Fair Trade products maximize the use of raw materials from sustainably managed sources in their ranges, buying locally when possible. They use production technologies that seek to reduce energy consumption and where possible use renewable energy technologies that minimize greenhouse gas emissions. They seek to minimize the impact of their waste stream on the environment. Fair Trade agricultural commodity producers minimize their environmental impacts, by using organic or low pesticide use production methods wherever possible.
Buyers and importers of Fair Trade products give priority to buying products made from raw materials that originate from sustainably managed sources, and have the least overall impact on the environment.
All organizations use recycled or easily biodegradable materials for packing to the extent possible, and goods are dispatched by sea wherever possible."
Det kunne bestemt være interessant med et samarbejde. Vi er også i dialog med FSC certificeringen om samme. Vi kommer derfor gerne til et møde, for at afklare om vi sammen kunne styrke bæredygtigheden!
Venligst
Kim
Interessant læsning :)
SvarSletDer skal ikke herske tvivl om at der er virksomheder som misbruger konceptet ''bæredygtighed'', men samtidig må vi ikke tage æren fra dem som virkelig har opbygget deres forretnings-områder omkring konceptet. Jeg har på det seneste set en stigende udvikling i specielt møbel branchen, hvor flere og flere nye virksomheder tager bæredygtighed alvorligt, hvor der primært bliver fokuseret på miljøet.
Indie Living, 2rethink bare for at nævne nogle få.
Håber sandeligt at de større møbel-kæder følger med
Hej Lotte
SvarSletDet er godt at høre, at der sker noget i møbelbranchen. Det gjorde der også i 1990'erne, hvor både Fritz Hansen og Gabriel var med som case-virksomheder i udviklingen af den danske miljøvurderingsmetode, UMIP.
Dengang handlede det om dokumentation af miljøindsatsen, og det er stadig noget af det, der halter... dokumentationen af, at man gør en bedre indsats end gennemsnittet af konkurrenterne.