tirsdag den 6. april 2010

Vedvarende energi: Hvad venter vi på?

I 2020 er Danmark løbet tør for olie og gas og mister derved en indtægt på 67 milliarder kroner årligt. Sådan ser det i hvert fald ud ifølge Energistyrelsen (Energistatistikken for 2008).

Hvad gør vi så?

Ja, vi kan jo vælge at agere, som vi plejer - og købe russisk gas til den tid, eller vi kan fortsætte med at basere vores energiforsyning på den forurenende kul, som der er masser af. Nu er vores kraftværker jo toptunede til kullen. Der er rigeligt af den, og den er billig – lige nu.

Men vi kunne også vælge at agere lidt mere reflekteret, tage tyren ved hornene og satse på at blive 100 procent selvforsynende med vedvarende energi i løbet af 20-30 år. Det er en stor satsning, men tænk engang, hvad vi vil få oveni hatten, hvis vi gør det.

Luftforureningen vil falde drastisk – nationalt, fordi kraftværkernes udledninger vil reduceres til næsten ingenting, og lokalt, fordi et samfund, der er baseret på vedvarende energi, hænger nøje sammen med en revolution for el-bilen. Når flere hundrede års afhængighed af forbrændingsmotorer ophører og erstattes med elmotorer, vil det betyde langt mindre støj.

Også de utallige tilfælde af jordforurening fra private såvel som erhvervsolietanke, vil klinge af, når vi udfaser brugen af fossile brændsler over en kam.

Hvad skal der til? Først og fremmest politisk mod til at gøre op med kortsigtede økonomiske kalkuler om, at billig gas fra Rusland er en god forretning, og at kul er billig og rigelig. Fra politisk side skal man turde erkende, at de store satsninger på kraftværkerne ikke er en løsning, der rækker ud i fremtiden.

En af motivationerne for at vælge den vedvarende energi-vej er de faldende udledninger og deraf bedre sundhedstilstand. Men det er i lige så høj grad tanken om selvforsyning, der skal drive satsningen på den vedvarende energi. Satser vi på solen, vinden og bølgernes energi, behøver vi ikke lave prognoser for, hvornår vi løber tør, eller hvornår priserne vil svinge som følge af andre landes udenrigspolitik. Hvad venter vi på?

I Danmarks Naturfredningsforening opfordrer vi regeringen til ikke bare at følge markedet og de kortsigtede besparelser. Tænk stort og visionært – kap 1980’ernes navlestreng til de fossile energiteknologier og flyt al fokus og alle midler over på en energiforsyning og distribution, der i løbet af en generation er ude af afhængigheden af alt andet end sol, vind og geotermi. Opstil faste delmål for hvert tredje år og afsæt de nødvendige midler. Tænk virkemidlerne igennem og integrer dem i ny lovgivning, så alle dele af vores energisystem geares til et system, hvor alle former for vedvarende energi integreres optimalt.

Vi har potentialet i Danmark til igen at blive en førernation inden for disse teknologier, men der skal satses helhjertet!

7 kommentarer:

  1. Eric Arthur Rossen8. april 2010 kl. 21.24

    Hej Christian Poll og DN
    Dit oplæg begynder rigtigt godt, og så snakker du om elbiler. Så sprang jeg til afslutningen, hvor du igen nævner "..disse teknologier.. " altså: teknologi. Det er sikkert nogle gode forslag du har, men jeg mener altså at vi ofrer utroligt meget på teknologiens alter. Hvad med istedet at vi alle blev bevidste om de mange naturvidenskabelige erkendelser menneskeheden har gjort, lige til idag. En massiv bevidsthed om el og varme, to af de mange former, energi kan antage. "Vov at tænke !" som vores berømte fysiker og grundlæggeren af polyteknisk læreanstalt, Hans Christian Ørsted, sagde. Hvad med at vi istedet blev en førernation inden for denne form for bevidsthed !?!
    Der har længe været fokus på ordblindhed, men det er helt legalt ikke at kende de grundlæggende fysiske begreber og love. Jeg kalder det ignorance eller "talblindhed". Vi hylder frihed, men vi er også forblindet af dette begreb, mener jeg. Frihed kommer ikke med teknologi alene, men lige så meget med indsigt.

    SvarSlet
  2. Hej Eric
    Jeg er meget enig i, at alt ikke kan løses med teknologi alene. Men det ER jo meget sværere at flytte på folkets moral end at udvikle ny teknologi. Når jeg peger på de teknologier, jeg gør, så er det fordi, vi lige nu har en helt unik mulighed for at skifte spor, hvis vi tør. De fossile brændslers æra er ved at løbe ud, og ved at være først med omstilling til en solbaseret verden, kan Danmark igen blive det land, som viser vejen - og samtidig rykke vores økonomi ud af krisen. Men det kræver netop mod og kraft - især hos vore politikere - til at gøre noget andet end markedet dikterer.
    Flere af vore mere dybdegående forfattere, fx Tor Nørretranders og Lene Andersen, er netop i gang med at fortælle historier om det samfund, som er lige om hjørnet, og som baserer sig på sol og lukkede kredsløb, samt på at tage ansvar - om at komme ud af menneskehedens pubetære periode, hvor individer og befolkninger især tænker på sig selv, til et voksent verdenssamfund i balance. Det er rigtig spændende læsning men ikke noget, vi lige trumfer igennem på en eftermiddag...

    SvarSlet
  3. Kunne DN hjælpe at tage føretrøjen på?
    Mange af de fremsatte bemærkninger ser altså ud til at snuble i DN's egne mål om, at mennesket ikke må sætte snavsede tommelfingre i naturen.
    Jeg glæder mig til at se DN's reaktion på den første 500 MW bølgegenerator sat op i f.eks. Vadehavet. Eller DN's reaktion på transport- og luftgener ved et stort biogasanlæg. Eller DN's holdning til test af store vindmøller. I seismiske undersøgelser og boring efter geotermi - uden 100% sammenligning - se reaktionerne på gaslager opbygningen. En del af fiaskoen udbuddet på Anholt vindmølleparken kunne jo også være, at udenlandske bydere ikke har rygrad til kaste sig ind i det komplekse og radikaliserede spil om naturen.

    DN er nødt til at være langt mere klar i mælet om at finde en løsning på samspillet mellem natur og mennesket - og ikke hver gang ligge sig i front med kombinationer af ambitioner og forhindringer. Ellers har DN ingen rolle i disse sager.

    SvarSlet
  4. Eric A. R. og "Strøm og genbrug" på FB9. april 2010 kl. 12.51

    Hej Christian og DN
    Jeg glæder mig til også at læse dit indlæg i bloggen i næste uge !

    SvarSlet
  5. @anonym
    DN skal jo afveje overordnede hensyn (fx ønsket om mere vedvarende energi) med lokale hensyn (fx natur, landskabsforhold og støj). Sagen er, at det bør politikerne også, men ofte er det kun økonomien, der får lov at tale i prioriteringen, og dér er naturen ofte taberen, for den billigst at gøre indhug i.
    DN foreslår landbrugsjord til testvindmøller i stedet for natur. Så skal der ikke fældes skov og erstattes med ny skov - og landbrugsjord har vi jo så rigeligt af - faktisk 2/3 af Danmarks areal.
    DN foreslår desuden møller ved andre tekniske anlæg - fx i havne og langs motorveje. Med de briller på, skal vi nok få placeret vindmøller, blot er vores formål at passe på naturen, give den mere plads og gøre den mere artsrig. Det kan i vores øjne sagtens gå hånd i hånd med mere VE-udbygning. Og det er netop vores rolle at holde fast i denne balance og hjælpe politikerne med at finde den også.

    SvarSlet
  6. Christian Bundgård13. april 2010 kl. 15.42

    Helt enig. Det afgørende idag er at vi - samtidig med størst mulig udbygning med især vindmøller og solenergi sørger for oplagring af energien til anvendelse når vinden og solen er væk. Så vi kan udfase de fossile brændstoffer helt.
    Derfor bør DN kæmpe med næb og kløer når man vil investere store midler i at holde fast på f.eks. naturgas, som man vil i Lille Thorup ved Limfjorden, hvor gaslagret skal udvides med store miljømæssige konsekvenser for Limfjorden.
    Testcentgret i Østerild er en uheldig og skadelig anvendelse af vindenergi, der bør flyttes til et militært område eller f.eks. Harboøre Tange. Ditlev Engell, Vestas, har overfor mig bekræftet at centret godt kan stå ved kysten.
    Men der er brug for en lige så massiv kampagne imod udvidelsen af naturgaslagret, der vil gøre os afhængige af russisk naturgas.
    Vi har rigelige muligheder i vedvarende energi!
    Chr. Bundgård

    SvarSlet
  7. "Det er en stor satsning, men tænk engang, hvad vi vil få oveni hatten, hvis vi gør det."

    Det er en stor satsning ikke at tage emnet alvorligere end at bede folk overveje hvad de vil få "oven i hatten". Hvis ikke vi gennemfører radikale ændringer i det samfund vores forgængere har lavet til os vil der ikke være meget hat tilbage at få ting oveni.

    SvarSlet