Skibakken var et medie-stunt

Snakken går meget for tiden om Amager Bakke – det pænt indpakkede nye affaldsforbrændingsanlæg, som Amagerforbrændingens bestyrelse netop i denne uge har fået afslag på investere 4 milliarder kroner i. 

Da forbrændingsovne jo er en kedelig størrelse, som er svær at lave medieomtale på, har man bedt en førende arkitekt om at udforme en pæn indpakning – den spetakulære skibakke, som Københavns borgere får. Vel at mærke, hvis der kan finde penge ved siden af de 4 mia.

For sagen er, at skibakken slet ikke er en del af finansieringen og aldrig kan blive det. Pengene til denne del skal findes andet steds. Mediestunt’et går på, at Amagerforbrændingen knytter det ønskede nye anlæg tæt sammen med skibakken, så det fremstår som om, Københavnerne alligevel ikke får den lovede skibakke, hvis de ikke får lov til at bygge det nye store affaldsforbrændingsanlæg. Sagen er bare, at de slet ikke hænger sammen. De 4 mia. vil skulle gå til nye ovne og en masse teknik omkring disse, mens pengene til skibakken skal findes andet steds.

Derfor kan man sagtens få både et mindre anlæg med samme gode teknik OG en skibakke, hvis der kan findes finansiering til denne. Det mindre anlæg har vi brug for, fordi vi skal videre med genanvendelse og vedvarende energi. Det var en meget visionær borgerrepræsentation, som i denne uge sagde nej til lånebevillingen til Amagerforbrændingens nye projekt. 

Og bestyrelsens reaktion er helt overdreven. Man påstår, vi stopper udviklingen og sætter en pind i hjulet på en grønnere fremtid. Sagen er, at det netop er det, man vil gøre, hvis man bygger det store anlæg. For hvem vil kunne finde midler til at sortere, genanvende og kompostere, hvis Amagerforbrændingen har fået 4 mia. Så vil den igen stå på forbrænding og forbrænding de næste 30 år.

Men skibakke… det er altså en helt anden sag.